Artikler med emnet stjerner

I alt 32 sider blev fundet. Her vises (resultatside 1)

Læs mere

Plakat: Capella

November 2009: Variable stjerner Uden himmellegemerne og deres bevægelser ville det aldrig have været muligt at udvikle nogen form for bestemmelse af tid, sted eller rum. Himmellegemerne blev først iagttaget for at bestemme naturfænomenernes og årstidernes gang, så religiøse ritualer kunne tillempes derefter, for at bestemme det enkelte individs skæbne og forudsigelserne for ethvert foretag­ende. Det, vi kalder astrologi. Juli 2009: Tanker omkring kalenderen De gamle grækere var de første

Blog:
Læs mere

Venuspassage

Venus byder for tiden på store oplevelser

Mange har beundret planeten Venus, der ind i juni stadig lyser meget klart på aftenhimlen. Den har navn efter den antikke gudinde for skønhed, men betegnes også som en ugæstfri jomfru. En af grundene til, at den lyser så klart, er, at den har en meget tæt atmosfære med en knugende drivhuseffekt. Faser og formørkelser Da Venus er nærmere Solen end Jorden, viser den faser, som kan ses i

Magasinet 2012-05 Juni Artikler
Kalender Kalender 2012
Læs mere

Galakser er noget for amatører

Stjernehimlen har bud til alle

For tiden er eller har der været gode muligheder for at se planeterne Jupiter, Venus og Mars, og nu kan også Saturn ses på aftenhimlen. Hvis man har fundet Løven med Mars, skal man se til venstre, hvor man møder Jomfruen, det næste stjernebillede på dyrekredsen. Her befinder Saturn sig tæt ved stjernebilledets klare stjerne Spica. Der vides og er fortalt meget om Saturn. Lad os derfor se på

Magasinet 2012-04 Maj Artikler
Læs mere

Himlens klareste stjerner

De er langt fra altid synlige

Stjerner i Orion Hvis vejret tillader det, er det stadig muligt at se vinterhimlens mest karakteristiske stjernebillede Orion på himlen i syd. Alle har også, uden at være klar over det, set dens bælte. Stjernebilledet rummer flere lysstærke stjerner. Kæmpens højre skulder udgøres af Betelgeuse, som befinder sig 640 lysår borte og er en rød kæmpe, altså en stjerne som er ved at være udbrændt. Den har en diameter

Magasinet 2012-02 Marts Artikler
Kommentar­spor (1)

Måske findes der flere jorde i universet

Danske forskere angiver, at der kan være 10 milliarder planeter, som ligner Jorden

I skrivende stund (12. januar) offentliggør bl.a. forskere fra Niels Bohr-instituttet en statistisk beregning, der skulle vise, at der i Mælkevejen findes 10 milliarder planeter, som teoretisk set kan huse liv ligesom Jorden. Normalt identificeres planeter ved at iagttage stjernernes rokkebevægelser, men på den måde er det især store gasplaneter, man får øje på. Her er brugt den såkaldte mikrolinsemetode, hvor to stjerner, som passerer forbi hinanden, observeres fra

Magasinet 2012-01 Februar Artikler
Læs mere

Forskere i Columbus' fodspor

Opdagelsen af exoplaneter afslører en helt ny verden

Opdagelsen af exoplaneter, som en stor del af den astronomiske forskning for tiden er fokuseret på, er lige så epokegørende som Columbus' opdagelse af Amerika, eller da det lykkedes Magellan og hans folk at sejle rundt om Jorden. En ny verden Det har vist sig, at mange andre stjerner end Solen har planeter i kredsløb om sig. Nu nærmer antallet af registrerede såkaldte exoplaneter sig 700, og

Magasinet 2011-10 December Artikler
Læs mere

Danske resultater: Jorden er en snurretop

Men alle klimaændringer kan ikke forklares

Da Jupiter for tiden lyser klart om aftenen på østhimlen har den skabt opmærksomhed omkring de ret ubetydelige stjernebilleder Vædderen og Fiskene. Vædderen har dog den ære at være forårspunkt, fordi Solen befinder sig i Vædderen ved forårsjævndøgn. Tidligere var forårspunktet i Fiskene. Muligvis derfor har de en betydning i den kristne mytologi. I virkeligheden vil forårspunktet komme til at ligge i alle 12 stjernebilleder på Dyrekredsen. Det hænger

Magasinet 2011-09 November Artikler
Læs mere

Sydhimlen

Stjerner nordboen sjældent ser

Nogle få stjernebilleder kan ikke ses i Danmark. Det er stjernerne omkring Sydpolen. I modsætning til Nordstjernen findes der ingen sydstjerne. Men ved at forestille sig en linje gennem den lodrette bjælke i Sydkorset og den klare stjerne Acrus forlænget en seks-syv gange kommer man til himlens sydpol. Medens de fleste stjernebilleder har navne efter mytologiske skikkelser, er stjernebillederne på sydhimlen inddelt af søfolk og har fået

Magasinet 2011-05 juni Artikler
Læs mere

Hyrden (Bootes) og Bjørnetrækkeren

Kan findes tæt ved Store Bjørn

Lige nord for Jomfruen kan stjernebilledet Hyrden forholdsvis let findes på aftenhimlen. Man forestiller sig en linje gennem Store Bjørn eller Karslvognens stjært. Forlænges den tre gange kommer man til den meget klare stjerne i Hyrden, som hedder Arcturus. Den lyser gul-orange, men er i virkeligheden en såkaldt rød kæmpe. Det er gamle stjerner, der ikke længere indeholder brint, som de kan omdanne til helium. I stedte for omdannes

Magasinet 2011-04 maj Artikler
Læs mere

Jomfruen

Jomfruen følger efter Løven på Dyrekredsen

Hvis man kender stjernebilledet Løven, der om aftenen befinder sig på østhimlen, vil man et stykke til venstre for det kunne se en ret klar stjerne. Ved nærmere eftersyn bemærkes, at dens lys er ret mat. Der er da heller ikke en stjerne, men planeten Saturn, som for øjeblikket befinder sig i stjernebilledet Jomfruen. Eneste høne i kurven Det er det næste i rækken af stjernebilleder på Dyrekredsen

Magasinet 2011-03 april Artikler
Læs mere

Løven

Et af forårstidens mest markante stjernbilleder

Løven, der hører til på Dyrekredsen eller Ekliptika, er et af de mest karakteristiske stjernebilleder og et af dem, som det er lettest at finde. Nu ses det i nordøst om aftenen og befinder sig næsten lige neden under Store Bjørn med Karlsvognen. I 1600-tallet blev nogle små stjerner imellem dem døbt Lille Løve. Løven er et af de få stjernebilleder, der faktisk godt kan siges at

Magasinet 2011-02 Marts Artikler
Læs mere

De anonyme fisk

Capella om stjerner, planeter og himmelfænomener

Fiskene og Hvalfisken Om aftenen ses planeten Jupiter stadig meget lysende på himlen i syd, men den befinder sig i det stjernebillede på Dyrekredsen, som kaldes Fiskene, der til gengæld kun indeholder yderst lyssvage stjerner. Siden Oldtiden har man forestillet sig, at det lignede to fisk med halerne bundet sammen. Ifølge almanakken går Jupiter en overgang ind i stjernebilledet Cetus (hvalfisken), som ligger lige syd for Fiskene. Det ligger

Magasinet 2011-01 Februar Artikler
Læs mere

Sig mig, hvem på himlen klarest er ?

Jupiter eller Sirius?

I den seneste tid har planeten Jupiter lyst meget klart på østhimlen om aftenen, nu på himlen i sydøst. Det skyldes, at den for et par måneder siden var så tæt på Jorden som tænkeligt. Flere har spurgt om den, og nogle har spurgt, om det ikke var planeten Venus. Den befinder sig imidlertid tættere på Jorden end Solen og ses kun som aftenstjerne i vest eller morgenstjerne i

Magasinet 2010-10 December Artikler
Læs mere

Herkules

Kuglehobe langt borte

Kæmpen Herkules er et af sommerhimmelens mest markante stjernebilleder. Det fylder et stort areal, men ingen af stjernerne er særligt klare. Fire af dem udgør en meget karakteristisk firkant Helt forneden ligger Alfa i stjernebilledet. (De enkelte stjerner i et stjernebillede nummereres med de græske bogstaver, efter hvor store de synes på himmelen). Ras Algethi, som den også kaldes, er i virkeligheden en af de største stjerner, som

Magasinet 2010-06 Juli Artikler
Læs mere

Kvinderne er nu på himmelen

Dronningens hår endte på himmelen

Jomfruen og Berenices Hår hører til på forårs- og sommerhimmelen. Det er få kvinder, der har fået en plads på himmelen. Stjernebilledet Jomfruen hører til på Dyrekredsen og følger efter Stjernebilledet Løven. Jomfruen fylder et meget stort areal på himmelen, men der er kun én klar stjerne Spica. Ved at videreføre kurven i Karlsvognens stjært mod sydøst kommer man først til den klare stjerne Arcturus og derefter til Spica.

Magasinet 2010-05 Juni Artikler
Læs mere

Da himlen kom ned på jorden

Ole Rømer (1644-1710)

I 1671 lod Solkongen observatoriet i Paris indrette og ansatte G.D. Cassini som direktør. Han huskes nu især for sin udforskning af Saturns måner og ringe, men han fastlagde også planeten Jupiters rotationstid omkring dens egen akse og de store Jupitermåners omløbstid. I virkeligheden er hans vigtigste resultat nok, at det lykkedes ham at beregne afstanden til planeten Mars ved hjælp af simpel trekantsberegning. Kortlægning Solkongen satte også geodæten

Magasinet 2010-03 April Artikler
Utilfredshed-omtale
Læs mere

Oriontågen

Smukke tåger i stjernebillederne

Det er vinter, og om aftenen kan kæmpen Orion ses på øst- og sydhimmelen. Alle har set den, også selv om de ikke ved, hvad stjernebilledet hedder. Om ikke andet kan alle se en femkant, hvoraf det typisk er bæltet, der udgøres af tre stjerner, som ligger på linje. Nederst er fødderne, hvoraf kæmpens højre side udgøres af den blåhvide kæmpestjerne Rigel, som er 14.000 lysår borte, men

Magasinet 2010-01 Februar Artikler
Læs mere

Kepler har endnu ikke leveret sensationer

Leder efter Jordlignende planeter

Der stilles meget store forventninger til den internationale rumstation Kep­ler, hvis opgave er at finde exoplaneter. Den har i løbet mindre end to måneder fundet fem, men de er alle af den type, som der efterhånden kend­es mange af. De er gasplaneter på Jupiters størrelse eller lidt mindre, og de drejer om deres stjerne i løbet af få dage, hvorved afstanden til stjernen er meget lille, så deres

Magasinet 2010-01 Februar Artikler
Læs mere

Der sker mere i rummet, end der kan ses

Kan liv opstå andre steder?

Denne november har været så grå og trist, at man have sine tvivl, om amatørastronomer stadig har chancer, eller det i hele taget forsat bliver muligt at se noget af interesse på himlen. Men tingene står ikke stille. Time for time afdækker teleskoper og rumteleskoper nye fænomener i rummet. Capella Capella Astronomiklub Kontaktperson: Niels Jørgensen, Jernaldervfej 257B, 1., tlf. 86241620. Målsætningen er

Magasinet 2009-10 December Artikler
Læs mere

Dværgplaneter og plutoider

Makemake og Haumea

For nogle år siden fik Eris status af dværgplanet. Da den befinder sig uden for det egentlige solsystem betegnes den også for plutoide. Den er for tiden omkring 14,5 milliarder km væk fra Jorden, men dens bane er stærkt elliptisk, og den kommer tættere på Solen end Pluto. Det har nu vist sig, at der mellem Pluto og Eris befinder sig yderligere to dværgplaneter eller plutoider. Den ene, Makemake,

Magasinet 2009-07 September Artikler
Læs mere

Variable stjerner

Nogle stjerner svinger i lysstyrke, og kan blive næsten helt væk Snart vil stjernebilledet Hvalen kunne ses på himlen i øst. Det optager et stort område på himlen; men det udgøres af svage stjerner. Men en af dem kaldes "Den vidunderlige stjerne" eller Mira Stella. I daglig tale Mira. Det er den mest kendte variable stjerne. Den blev opdaget i 1596, før der var noget, der hed kikkert, Men

Magasinet 2009-06 Juli Artikler
Læs mere

Jagten på liv uden for Jorden intensiveres nok engang

Kepler skal søge efter Jord-tvilling

Den 7. marts opsendtes satellitten Kepler, der har til opgave at jagte exoplaneter. Exoplaneter er planeter i andre solsystemer. Det er ikke mere end godt ti år siden, astronomerne blev i stand til at identificere planeter i andre solsystemer. Nu kendes 338 exoplaneter i 288 planetsystemer. De første blev opdaget ved, at deres stjerne rokkede en lille smule. Det var gasplaneter ligesom Jupiter, blot meget større, som befinder

Magasinet 2009-03 April Artikler
Læs mere

Afstande i verdensrummet

Målemetoder var længe undervejs

Et af astronomiens største problemer har været at beregne afstandene i verdensrummet. De er af umådelige dimensioner, men hvor store de egentlig er, gik forholdsvis sent op for astronomerne. Tycho Brahe mente som bekendt, at Jorden var universets centrum, selv om han udmærket var klar over, at de ydre planeter bevægede sig rundt om Solen. Det byggede han på, at det ikke var muligt for ham at måle forskelle

Magasinet 2009-02 Marts Artikler
Læs mere

Spektralanalyse. Hvad er det?

Prismer byder på uanede muligheder

Spektralanalyse eller spektroskopi er astronomens vigtigste hjælpemiddel næst efter kikkerten. Spektralanalysen er baseret på den grundlæggende opdagelse, at hvidt lys er en blanding af alle regnbuens farver. Ved at lade en lysstråle brydes gennem et glasprisme kan farverne adskilles. De forskellige farver brydes forskelligt med violet lys i den ene ende af spektret og rødt i den anden med alle regnbuens farver derimellem. Himmellegemers sammensætning Optikeren Joseph

Magasinet 2009-01 Februar Artikler
Læs mere

Floden (Eridanus)

Stjernebilledet, der bugter sig over himlen, og Epsilon et yngre solsystem

Stjernebilledet Floden hører med til vor vinterhimmel, selv om størstedelen af det ikke kan ses herhjemme. Floden udspringer lige vest for Rigel i det meget karakteristiske stjernebillede Orion og bugter sig, mens den flyder med en strøm af lyssvage stjerner ned til den klare stjerne Acamar, der befinder sig tæt på Himmelens sydpol. Siden oldtiden er stjernebilledet blevet opfattet som en flod, som oftest Nilen eller Eufrat. Nabo

Magasinet 2008-10 December Artikler
Læs mere

Svanen

Er det mon Orphesus eller Zeus?

I denne tid vil sommertrekanten om natten befinde sig næsten lige over vore hoveder. Den består af de meget lysstærke stjerner Vega i Lyren, Altair i Ørnen og Deneb i Svanen. Svanen, der ligger på Mælkevejen, er et stort og meget karakteristisk stjernebillede, der har form af et kors. Siden tidernes morgen er det imidlertid blevet opfattet som en fugl. Deneb er dens halespids, og navnet betyder faktisk

Magasinet 2008-06 Juli Artikler
Læs mere

Lyren

Sommerhimmelens stjerner er ved at komme frem

Forleden aften så jeg en meget klar stjerne i nordøst. Himlen var domineret af fuldmånen, men denne stjerne lyste alligevel klart. Det er Vega i Lyren, der sammen med Deneb i Svanen og Altair i Ørnen udgør sommertrekanten. Modsat i nordvest kan ses Capella, en meget klar stjerne på vinterhimlen. På en liste over de mest lysstærke stjerner er Vega nummer fem og Capella nummer seks. Vega er 26

Magasinet 2008-04 Maj Artikler
Læs mere

Sirius

Sidste udkald i denne omgang

Det kan nås endnu, men det er ved at være allersidste chance, hvis man vil se Sirius, den mest lysstærke fiks-stjerne på himlen i denne omgang. Den befind­er sig til venstre skråt neden for vinterhimlens meget markante stjernebillede, Orion, og er den dominerende stjerne i stjernebilledet Den store Hund. Ovenfor til venstre befinder sig den lille Hund med den klare stjerne Procyron. Sirius lyser så stærkt, at

Magasinet 2008-03 April Artikler
Læs mere

Tvillingerne, Krebsen og Løven

3 karakteristiske stjernebilleder

For tiden kan man om aftenen på østhimmelen se nogle af de mest karakteristiske stjernebilleder på Dyrekredsen. Den er en række af stjernebilleder, som løber hele vejen rundt om jorden, og udelukkende herpå bevæger solen, månen og planeterne sig. Tvillingerne Efter Tyren følger Tvillingerne med de to klare stjerner Castor og Pollux. Så langt tilbage, som der er optegnelser om stjernehimmelen, er de blevet opfattet som et tvillingepar. Romerne

Magasinet 2008-02 Marts Artikler
Læs mere

Kusken

... og hans dyr på himlen

Når det ikke er overskyet, vil man om aftenen kunne se stjernebilledet Tyren på østhimlen. Det er for tiden usædvanlig nemt at finde, fordi planeten Mars står meget klar i det. Lige oven over Tyren identificeres ret ubesværet en polygon (mangekant) bestående af syv stjerner. De udgør stjernebilledet Kusken. En anden måde at finde det på er

Magasinet 2008-01 Februar Artikler

Sider med emnet stjerner anvender blandt andet også disse emner:

Mine bogmærker

henter data

Mine seneste artikler

henter data