Da himlen kom ned på jorden

Ole Rømer (1644-1710)

Jens Skriver, astronomiklub Capella – illustration af Jesper Ankjær

I 1671 lod Solkongen observatoriet i Paris indrette og ansatte G.D. Cassini som direktør. Han huskes nu især for sin udforskning af Saturns måner og ringe, men han fastlagde også planeten Jupiters rotationstid omkring dens egen akse og de store Jupitermåners omløbstid. I virkeligheden er hans vigtigste resultat nok, at det lykkedes ham at beregne afstanden til planeten Mars ved hjælp af simpel trekantsberegning.

Kortlægning
Solkongen satte også geodæten Jean Picard (1620-82) til at tegne et kort over Frankrig. Det var et stort arbejde. Selv med brug af fotos fra fly eller satellit kan det kun gøres nøjagtigt ved at bestemme stedernes placering i forhold til himmellegemer. Kikkerten blev brugt flittigt, men de yderst nøjagtige observationer, Tycho Brahe havde foretaget uden kikkert, var stadig højt værdsatte. Kun ved hjælp af dem havde det været muligt for Johannes Kepler at skaffe det endelige bevis for, at Jorden og de andre planeter drejer rundt om Solen.

Picard rejste i 1671 til København for at lede efter mere materiale fra Tycho Brahe og knytte kontakt til de danske astronomer, der arbejdede på at føre traditionen videre. Her viste det sig, at der var en ung forsker, som var usædvanlig god til matematik. Det var Ole Rømer, der kom fra Århus. Han fulgte med til Paris for at blive knyttet til forskermiljøet der.

Havearkitektur
I første omgang blev an ansat til at anlægge park ved Versailles. Han huskes nu især for sin konstruktion af springvande, men i virkeligheden var anlæg af park dengang en oplag opgave for en astronom.

Vi er i barokken, og for den tid var det himmelske vigtigst, og det himmelske blev vel at mærke defineret som et planlægningsprincip. Derfor blev der anlagt midterakser gennem bygninger og parker. De skal vise, at der går en lige linje fra himlen i den ene side til himlen i den anden. Det ses ved Moesgård og endnu tydeligere ved Rathlousdal. Det er derfor helt naturligt, når beplantningen ved Versailles danner mønstre, der har stjernebilleder som forbillede.

Lysets hastighed
Samtidig blev Ole Rømer inddraget i Cassinis arbejde med studiet af Jupiter. Han konstaterede sammen med Cassini, at tre af de store Jupitermåner ved hvert omløb kom ind i planetens skygge. Rømer iagttog yderligere, at Io indtræden i Jupiters skygge varierede 22 minutter efter Jordens afstand til Jupiter.

Han konkluderede derudfra, at lyset havde en hastighed, som han kaldte ”Lysets tøven”. Den beregnede han til 214.300 km. pr. sekund. Nu ved vi, at lysets hastighed er 299.792,458 km. pr. sekund.

Forskermiljøet i Paris havde kontakt med et tilsvarende i England, så Rømer mødte både Newton og Halley.

Teknik
Rømer vendte tilbage til København i 1681, hvor han blev professor ved universitet og dermed også leder af observatoriet på Rundetårn. Det var blandt meget andet plaget af lysforurening og rystelser fra færdselen. Ole Rømer opgav det så vidt muligt som observatorium og stillede i stedet kikkerter op i sin private bygård i Store Kannikestræde. I en sen alder indrettede han et observatorium i Vridsløsemagle (nu Korpedal).

Han konstruerede en såkaldt meridiankreds. Meridianen er den linje, der går gennem et hvilket som helst sted og Nordpolen. Ved hjælp af et fast måleapparat kan position af de stjerner, der vandrer forbi. bestemmes med meget stor nøjagtighed.

Han byggede flere planetmaskiner, hvor modeller af planeter mekanisk drejer rundt om Solen. Det var først Newtons tyngdelov, der forklarede hvorfor.

Landet lægges i lænker
Enevælden brugte ham til mange administrative opgaver. Der var utilfredshed med beregningen af bøndernes skatter. Derfor blev alt landets landbrugsjord i 1682/83 oprebet med lænker. Arealet blev målt i tønder land, som derefter blev sat i hartkorn efter dets bonitet. Bønderne skulle derefter svare skat efter landmålingsmatriklen, som trådte i kraft 1688.

Der var naturligvis også planer om at udarbejde kort, men det blev ikke til noget. Men i dag kan forskerne ud fra opmålingerne rekonstruere fordelingen af jorden i landsbyerne på kort. Et sådant arbejde kunne kun lykkes, når der stod en kyndig astronom bag. Astrolabrier til at måle himmellegemernes højde på himlen og vinklerne mellem dem blev flittigt brugt.

Ole Rømer sørgede også for, at vejene blev målt op, og der blev opstillet vejsten.

System i tingene
Efter forslag fra Rømer blev den gregorianske kalender indført herhjemme år 1700. Den julianske kalender, der var indført af Julius Cæsar, fastlagde et år til 365 ¼ døgn.

Capella
Capella Astronomiklub

Kontaktperson:
Niels Jørgensen,
Jernaldervfej 257B, 1.,
tlf. 86241620

For at få kabalen til at gå op var der indført et skudår hvert fjerde år. Det havde imidlertid vist sig, at året kun er på 365,24 døgn. Derfor afskaffede den gregorianske kalender nogle skudår. Et århundrede skal ikke alene være deleligt med hundrede, men de to første cifre skal også være delelige med fire. Derfor var 1700, 1800 og 1900 ikke skudår.

Som et af de sidste lande i Europa indførte Danmark i 1910 metersystemet, men Ole Rømer standardiserede mål og vægt, således at der var ens længde og rummål i hele landet, og at der så vidt muligt var konvertibilitet mellem længde- rummål.




Del eller print denne side:  


Skriv en kommentar til denne side (artikel) LÆS VILKÅR FOR DEBAT


 
 
© 1970-2019
Skræppebladet - E&P Huset - Karens Blixens Boulevard 39 - 8220 Brabrand
| Vilkår for debat | Privatlivspolitik | Kontakt