Artikler med emnet astronomi

I alt 50 sider blev fundet. Her vises (resultatside 1)

Læs mere

Astronomi var et hit hos læserne

Astronomi er et hit hos læserne og er nogle af de mest besøgte på Skræppens hjemmeside Jens Skriver bor i Holmstrup og har været aktiv på Skræppebladet siden 1996. Han har mest skrevet artikler fra sin egen afdeling, men i slutningen af 1990'erne fik han den idé, at skrive om astronomi i Skræppebladet. Det skete efter han og andre beboere i Holmstrup tog initiativet til at lave en astronomiklub.

Blog: fredag 20. marts 2020
Holmstrup
Læs mere

Planeternes lillebror

Merkur passerer også sommetider solskiven

Efter at de senest opdagede planeter ikke længere må kaldes planeter, er Merkur igen solsystemets mindste planet, som den har været siden oldtiden. Den er ikke mere end omkring 25 % større end Jordens måne. To af solsystemets måner, Jupiters største måne Ganymedes og Saturns største måne Titan, er større. Merkur er den planet som er tættest på Solen. Den ses derfor kun i solopgangen eller solnedgangen, hvor den

Magasinet 2012-06 Juli Artikler
Læs mere

Venuspassage

Venus byder for tiden på store oplevelser

Mange har beundret planeten Venus, der ind i juni stadig lyser meget klart på aftenhimlen. Den har navn efter den antikke gudinde for skønhed, men betegnes også som en ugæstfri jomfru. En af grundene til, at den lyser så klart, er, at den har en meget tæt atmosfære med en knugende drivhuseffekt. Faser og formørkelser Da Venus er nærmere Solen end Jorden, viser den faser, som kan ses i

Magasinet 2012-05 Juni Artikler
Kalender Kalender 2012
Læs mere

Værd at se på himlen dette forår

Mars vil kunne ses om aftenen i den kommende tid

Sidst i februar så jeg ude på landet pludselig månen og planeterne Jupiter og Venus tæt på hverandre. I marts har Jupiter og Venus faktisk befundet sig meget nær på himlen. En anden aften bemærkede jeg Jupiter og Venus i sydvest, Sirius, den klarest lysende fiksstjerne i sydøst og planeten Mars i nordøst. Den er derved for tiden på himlen det meste af natten, og den befinder sig lige

Magasinet 2012-03 April Artikler
Læs mere

Galakser er noget for amatører

Stjernehimlen har bud til alle

For tiden er eller har der været gode muligheder for at se planeterne Jupiter, Venus og Mars, og nu kan også Saturn ses på aftenhimlen. Hvis man har fundet Løven med Mars, skal man se til venstre, hvor man møder Jomfruen, det næste stjernebillede på dyrekredsen. Her befinder Saturn sig tæt ved stjernebilledets klare stjerne Spica. Der vides og er fortalt meget om Saturn. Lad os derfor se på

Magasinet 2012-04 Maj Artikler
Læs mere

Himlens klareste stjerner

De er langt fra altid synlige

Stjerner i Orion Hvis vejret tillader det, er det stadig muligt at se vinterhimlens mest karakteristiske stjernebillede Orion på himlen i syd. Alle har også, uden at være klar over det, set dens bælte. Stjernebilledet rummer flere lysstærke stjerner. Kæmpens højre skulder udgøres af Betelgeuse, som befinder sig 640 lysår borte og er en rød kæmpe, altså en stjerne som er ved at være udbrændt. Den har en diameter

Magasinet 2012-02 Marts Artikler
Kommentar­spor (1)
Læs mere

Jupiter og Saturn: To minisamfund

De to planeter har vidt forskellige systemer af måner

Hvis skyerne ellers tillader det, lyser Jupiter stadig meget klart på aftenhimlen. Med mindre kikkerter afsløres en mangfoldig verden bag den klart lysende stjerne. Lige så længe, der har været kikkerter har dens fire store Gallileimåner været kendte. De kan ses i en håndkikkert, som forstørrer syv gange, men det kan være svært at holde styr på dem, da de roterer temmelig hurtigt omkring deres planet. Måneformørkelser kan tydeligt

Magasinet 2012-01 Februar Artikler
Læs mere

Forskere i Columbus' fodspor

Opdagelsen af exoplaneter afslører en helt ny verden

Opdagelsen af exoplaneter, som en stor del af den astronomiske forskning for tiden er fokuseret på, er lige så epokegørende som Columbus' opdagelse af Amerika, eller da det lykkedes Magellan og hans folk at sejle rundt om Jorden. En ny verden Det har vist sig, at mange andre stjerner end Solen har planeter i kredsløb om sig. Nu nærmer antallet af registrerede såkaldte exoplaneter sig 700, og

Magasinet 2011-10 December Artikler
Læs mere

Vædderen

Stjernebilledet er ikke særlig interessant i astronomisk henseende

Hvis vejret ellers tillader det, ses Jupiter for tiden meget tydeligt om aftenen på østhimmellen. Er Jupiter yderst iøjnefaldende, er til gengæld, det stjernebillede, den befinder sig i, meget beskeden. Det er Vædderen, som kendes på den trekant som udgør dens hoved. I øvrigt kan man finde stjernebilledet ved, at det ligger lige til højre for stjernehoben Syvstjernen. Vædderen ligger på Dyrekredsen eller Ekliptika. Til højre for den ligger

Magasinet 2011-08 Oktober Artikler
Læs mere

Danske resultater: Jorden er en snurretop

Men alle klimaændringer kan ikke forklares

Da Jupiter for tiden lyser klart om aftenen på østhimlen har den skabt opmærksomhed omkring de ret ubetydelige stjernebilleder Vædderen og Fiskene. Vædderen har dog den ære at være forårspunkt, fordi Solen befinder sig i Vædderen ved forårsjævndøgn. Tidligere var forårspunktet i Fiskene. Muligvis derfor har de en betydning i den kristne mytologi. I virkeligheden vil forårspunktet komme til at ligge i alle 12 stjernebilleder på Dyrekredsen. Det hænger

Magasinet 2011-09 November Artikler
Læs mere

En måned er ikke en måned

Al mulig grund til forvirring

Jorden har kun en drabant eller måne I forhold til sin størrelse er Jorden den planet, som har langt den største måne. Jorden og Månen burde nok kaldes en dobbeltplanet. Månens diameter er knap 3.500 km. Den bevæger sig rundt om Jorden i en elliptisk bane, hvor afstanden varierer mellem 356.400 km og 406.700 km. Månens bane hælder hen ved 6 grader i forhold til Ekliptika. Månen bruger godt

Magasinet 2011-07 September Artikler
Kommentar­spor (1)
Læs mere

Planetbaner

Mere eller mindre elliptiske, hvilket viste Kepler, at Solen er centrum

Planeternes baner omkring Solen er et studie i sig selv. Allerede i 1400-tallet havde Nicolaus Kopernicus fremsat den tanke, at Jorden drejede rundt om Solen. Selv om det var forbudte tanker, mente mange, at det forekom sandsynligt. Problemet var bare, at det ikke stemte med de observationer, der var af stjernehimlen. Omkring 150 år senere løste Johannes Kepler problemet. Han var i besiddelse af de observationer, hans læremester Tycho

Magasinet 2011-06 juli Artikler
Læs mere

Gellerup Højskole overlever

Det så sort ud en overgang. Men ikke mere. Danmarks første og eneste naturvidenskabelige højskole slår dørene op til oktober. Forstanderen har en mission

Der ses lyst på fremtiden i teamet på Gellerup Højskole. Forstander Allan Agerbo, der siden 1. maj har stået i spidsen for projektet, er ikke længere bare optimistisk, men så sikker på, at de sidste formelle brikker falder i hak, at han godt tør invitere første hold elever fra AARHUS TECH indenfor til oktober. Skolens første elevhold kommer til at bestå af elever fra AARHUS TECH, der trænger til

Magasinet 2011-06 juli Artikler
Læs mere

Hyrden (Bootes) og Bjørnetrækkeren

Kan findes tæt ved Store Bjørn

Lige nord for Jomfruen kan stjernebilledet Hyrden forholdsvis let findes på aftenhimlen. Man forestiller sig en linje gennem Store Bjørn eller Karslvognens stjært. Forlænges den tre gange kommer man til den meget klare stjerne i Hyrden, som hedder Arcturus. Den lyser gul-orange, men er i virkeligheden en såkaldt rød kæmpe. Det er gamle stjerner, der ikke længere indeholder brint, som de kan omdanne til helium. I stedte for omdannes

Magasinet 2011-04 maj Artikler
Læs mere

Jomfruen

Jomfruen følger efter Løven på Dyrekredsen

Hvis man kender stjernebilledet Løven, der om aftenen befinder sig på østhimlen, vil man et stykke til venstre for det kunne se en ret klar stjerne. Ved nærmere eftersyn bemærkes, at dens lys er ret mat. Der er da heller ikke en stjerne, men planeten Saturn, som for øjeblikket befinder sig i stjernebilledet Jomfruen. Eneste høne i kurven Det er det næste i rækken af stjernebilleder på Dyrekredsen

Magasinet 2011-03 april Artikler
Læs mere

Løven

Et af forårstidens mest markante stjernbilleder

Løven, der hører til på Dyrekredsen eller Ekliptika, er et af de mest karakteristiske stjernebilleder og et af dem, som det er lettest at finde. Nu ses det i nordøst om aftenen og befinder sig næsten lige neden under Store Bjørn med Karlsvognen. I 1600-tallet blev nogle små stjerner imellem dem døbt Lille Løve. Løven er et af de få stjernebilleder, der faktisk godt kan siges at

Magasinet 2011-02 Marts Artikler
Læs mere

De anonyme fisk

Capella om stjerner, planeter og himmelfænomener

Fiskene og Hvalfisken Om aftenen ses planeten Jupiter stadig meget lysende på himlen i syd, men den befinder sig i det stjernebillede på Dyrekredsen, som kaldes Fiskene, der til gengæld kun indeholder yderst lyssvage stjerner. Siden Oldtiden har man forestillet sig, at det lignede to fisk med halerne bundet sammen. Ifølge almanakken går Jupiter en overgang ind i stjernebilledet Cetus (hvalfisken), som ligger lige syd for Fiskene. Det ligger

Magasinet 2011-01 Februar Artikler
Læs mere

Sig mig, hvem på himlen klarest er ?

Jupiter eller Sirius?

I den seneste tid har planeten Jupiter lyst meget klart på østhimlen om aftenen, nu på himlen i sydøst. Det skyldes, at den for et par måneder siden var så tæt på Jorden som tænkeligt. Flere har spurgt om den, og nogle har spurgt, om det ikke var planeten Venus. Den befinder sig imidlertid tættere på Jorden end Solen og ses kun som aftenstjerne i vest eller morgenstjerne i

Magasinet 2010-10 December Artikler
Læs mere

Saturns måner

Anderledes end andre planeters måner i facon m.v.

Alle har set billeder af planeten Saturn med dens ringe. Faktisk har Jupiter, Uranus og Neptun også ringsystemer, men de er meget små. Saturns måner har imidlertid også længe også haft astronomernes interesse. Til trods for det egentlig kun er Titan, der har en væsentlig størrelse. Nu er der registreret mere end 35 måner. Titan blev opdaget ikke længe efter, Galilei havde opdaget Jupiters fire store måner. Cassini, der

Magasinet 2010-09 November Artikler
Læs mere

Atmosfærer

Jordens atmosfære er vindue til det ydre rum

Jordens atmosfære ændrer sig, så det bliver sværere og sværere at observere den uendelige mængde af objekter, der findes ovenover. Forleden så jeg på landet Mælkevejens lysende bælte tværs over himlen næsten i zenith (lige oven over hovedet). Her var også sommertrekanten: Deneb i Svanen, Vega i Lyren og Algair i Ørnen. Men det er ved at blive et sjældent syn. I byer kan man for tiden se planeten

Magasinet 2010-08 Oktober Artikler
Læs mere

Nordlys

Stor oplevelse for de heldige

Selv har jeg kun set nordlys en enkelt gang, men hvis man er heldig, er der gode muligheder for at opleve dette farvespil i røde, grønne eller blå farver. Således var her store chancer for at se nordlys først i august. Det kom ikke bag på astronomerne, for nordlys skyldes aktiviteter på Solens overflade. Solens yderste lag, fotosfæren, er en omkring 400 km tyk skal af gas. Temperaturen er

Magasinet 2010-07 September Artikler
Læs mere

Herkules

Kuglehobe langt borte

Kæmpen Herkules er et af sommerhimmelens mest markante stjernebilleder. Det fylder et stort areal, men ingen af stjernerne er særligt klare. Fire af dem udgør en meget karakteristisk firkant Helt forneden ligger Alfa i stjernebilledet. (De enkelte stjerner i et stjernebillede nummereres med de græske bogstaver, efter hvor store de synes på himmelen). Ras Algethi, som den også kaldes, er i virkeligheden en af de største stjerner, som

Magasinet 2010-06 Juli Artikler
Læs mere

Kvinderne er nu på himmelen

Dronningens hår endte på himmelen

Jomfruen og Berenices Hår hører til på forårs- og sommerhimmelen. Det er få kvinder, der har fået en plads på himmelen. Stjernebilledet Jomfruen hører til på Dyrekredsen og følger efter Stjernebilledet Løven. Jomfruen fylder et meget stort areal på himmelen, men der er kun én klar stjerne Spica. Ved at videreføre kurven i Karlsvognens stjært mod sydøst kommer man først til den klare stjerne Arcturus og derefter til Spica.

Magasinet 2010-05 Juni Artikler
Læs mere

Mørke aftener

Lejlighed budt sig for at se flere planeter

I den seneste tid har det været klart vejr med mørke, måneløse aftener. Så det har været muligt at studere stjernehimmelen, i det mindste hvis det er muligt at undgå lysforurening. Om aftenen står planeten Mars højt på himmelen i Stjernebilledet Krebsen, og i løbet af natten følger den Dyrekredsens bane og bevæger sig mod vest. Mars kendes ved, at den lyser rødt ligesom en cykellygte. Planetens overflade består

Magasinet 2010-04 Maj Artikler
Læs mere

Da himlen kom ned på jorden

Ole Rømer (1644-1710)

I 1671 lod Solkongen observatoriet i Paris indrette og ansatte G.D. Cassini som direktør. Han huskes nu især for sin udforskning af Saturns måner og ringe, men han fastlagde også planeten Jupiters rotationstid omkring dens egen akse og de store Jupitermåners omløbstid. I virkeligheden er hans vigtigste resultat nok, at det lykkedes ham at beregne afstanden til planeten Mars ved hjælp af simpel trekantsberegning. Kortlægning Solkongen satte også geodæten

Magasinet 2010-03 April Artikler
Utilfredshed-omtale
Læs mere

En gammel bekendt kan ses på himlen hele natten

Månerne hedder Skræk og Rædsel

Mars har været kendt, så længe der har været mennesker Planeten Mars, som alle har hørt om, kan nu ses på himlen hele natten. 29 januar var den i opposition til Solen. Dvs. at Mars, Jorden og Solen lå på linie, eller sagt med andre ord, at Mars var længst væk fra Solen set fra Jorden. Mars står derfor op, når Solen gård ned. I klare nætter dukker den

Magasinet 2010-02 Marts Artikler
Læs mere

Oriontågen

Smukke tåger i stjernebillederne

Det er vinter, og om aftenen kan kæmpen Orion ses på øst- og sydhimmelen. Alle har set den, også selv om de ikke ved, hvad stjernebilledet hedder. Om ikke andet kan alle se en femkant, hvoraf det typisk er bæltet, der udgøres af tre stjerner, som ligger på linje. Nederst er fødderne, hvoraf kæmpens højre side udgøres af den blåhvide kæmpestjerne Rigel, som er 14.000 lysår borte, men

Magasinet 2010-01 Februar Artikler
Læs mere

Der sker mere i rummet, end der kan ses

Kan liv opstå andre steder?

Denne november har været så grå og trist, at man have sine tvivl, om amatørastronomer stadig har chancer, eller det i hele taget forsat bliver muligt at se noget af interesse på himlen. Men tingene står ikke stille. Time for time afdækker teleskoper og rumteleskoper nye fænomener i rummet. Capella Capella Astronomiklub Kontaktperson: Niels Jørgensen, Jernaldervfej 257B, 1., tlf. 86241620. Målsætningen er

Magasinet 2009-10 December Artikler
Læs mere

Tanker omkring kalenderen

Oktoberrevolution, der nu højtideligholdes i november

Uden himmellegerme og deres bevægelser ville det aldrig have været muligt at udvikle nogen form for bestemmelse af tid, sted eller rum. Himmel­legerme blev først iagttaget for at bestemme naturfænomenernes og årstidernes gang, så religiøse ritualer kunne tillempes derefter, for at bestemme det enkelte individs skæbne og forudsigelserne for ethvert foretag­ende. Det vi kalder astrologi. De fleste religioner lægger stor vægt på Solen, men kombineres dens gang med

Magasinet 2009-09 November Artikler
Læs mere

Jupiter og Stenbukken

Jordens beskytter

En gammel kending har længe domineret aften- og nattehimlen. Det er planeten Jupiter. Om aftenen ses den i sydøst, og i løbet af natten bevæger den sig over sydhimlen, indtil den går ned i sydvest. Den har allerede et par måneder været at se på østhimlen, og den har været meget klar længe. Det hænger bl.a. sammen med, at den 14. august var i opposition til Solen, dvs. den

Magasinet 2009-08 Oktober Artikler
Kalender Kalender 2009

Sider med emnet astronomi anvender blandt andet også disse emner:

Mine bogmærker

henter data

Mine seneste artikler

henter data