Kvinderne er nu på himmelen
Dronningens hår endte på himmelen
Jens Skriver, astronomiklub Capella. Illustration af Jesper Ankjær
Jomfruen og Berenices Hår hører til på forårs- og sommerhimmelen.
Det er få kvinder, der har fået en plads på himmelen. Stjernebilledet Jomfruen hører til på Dyrekredsen og følger efter Stjernebilledet Løven. Jomfruen fylder et meget stort areal på himmelen, men der er kun én klar stjerne Spica. Ved at videreføre kurven i Karlsvognens stjært mod sydøst kommer man først til den klare stjerne Arcturus og derefter til Spica.
Den er det eneste, som umiddelbart falder i øjnene, og den hører til de klareste stjerner på himmelen, til trods for at den er 220 lysår borte. Det skyldes, at dens lysstyrke er mere end 2000 gange stærkere end Solens. Siden den tidligste oldtid er stjernebilledet Jomfruen blevet opfattet som en kvindeskikkelse. Spica er et hvedeaks, hun har i hånden.
Berenices Hår
Ovenover Jomfruen ligger stjernebilledet Berenices Hår. Det syner umiddelbart ikke af meget. Sagnet bag er usædvanligt konkret og handler om rigtige mennesker.
I grækertiden havde Ægypten en konge, der hed Ptolemæus III. Hans dronning Berenice havde lovet at ofre sit lange gyldne hår til skønhedsgudinden Afrodite, hvis han vendte uskadt hjem fra krig. Det gjorde han, og håret blev opbevaret i templet. Da det forsvandt, skulle kongen lige til at lade tempelvagterne henrette, men hofastronomen kunne fortælle, at Afrodite var blevet så glad for gaven, at hun havde givet den en plads på himmelen.
Galaksehob
Selv om der ikke kan ses meget med det blotte øje, er området mellem Jomfruen og Berenices Hår et af de mest interessant i astronomisk henseende. Det er simpelthen fyldt med galakser, hvoraf mange kan ses med mindre astronomiske kikkerter.
Filosoffen Immanuel Kant har for langt over 200 år siden fået æren af at slå fast, at stjernerne i Mælkevejen hænger sammen i form af en skive, men vi skal frem til omkring 1900, før astronomerne blev enige om, hvad de ”klatter”, der kunne iagttages på himmelen var.
Capella |
---|
Capella Astronomiklub Kontaktperson: |
Det er stjernehobe, stjernetåger og så andre galakser uden for Mælkevejen. Mellem Jomfruen og Berenices Hår ligger mere end 13.000 galakser. De kaldes Virgohoben eller Coma-Virgohoben, da de vist nok hænger sammen ved tyngdekraften ligesom en stjernehob. De fleste galakser er spiralformede ligesom Mælkevejen eller ellipseformede, hvis deres form ikke betragtes som uregelmæssig. En særlig form kaldes kvasarer, fordi kernen lyser stærkt, da den ikke har antaget en fast form.
Læs også
▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2010-05 Juni