Kommentaren

Forslagene for Gellerupområdet

Det kan ikke fortsætte som nu

af Herman Nielsen – illustration af Jesper Ankjær

Det er blevet meget svært med planlægning, fordi livsforholdene efterhånden er helt uoverskuelige og allerede ændres drastisk og vil ændre sig endnu voldsommere de kommende årtier, hvis ikke det globale samfund ændrer livsstil straks med reduktion af afbrænding af kul, olie og gas, fordeler goderne nogenlunde ligeligt mellem klodens efterhånden små 8 mia. mennesker og reducerer den generelle miljøbelastning. Det nyligt mislykkede klimatopmøde i København, hvor der skulle laves aftale om at begrænse dette århundredes generelle temperaturstigning til 3 graders C viste de fælles problemers størrelsesorden. Så nødvendigt et delmål for en fælles og menneskelig rar fremtid måtte bare opgives! I en usikker verden er det eneste sikre, at det ikke kan fortsætte som nu!

Problemet med de foreslåede ændringer i gellerupområdet er, at de fortsætter det i årtier allerede forkerte princip at privilegere os rige (og selv de i Danmark relativt fattige i gellerupområdet er rige globale borgere!) samtidig med, at vi riges enklaver er ved at blive opslugt i den almene armod via miljøproblemernes globale omfang og mængden af fattige mennesker, der også ønsker et godt liv.

For at få en fornemmelse af omfanget af denne problemstilling, se ”STATE OF THE WORLD´S CITIES 2008 / 2009” (VERDENS BYERS TILSTAND). FN-materialet kan hentes gratis her:
http://www.unhabitat.org/pmss/listItemDetails.aspx?publicationID=2562

Da jeg var ung, var vi små 2 mia. mennesker på kloden, og nu er vi snart 8! Planen for Gellerupområdet rækker ind netop i de afgørende, næste 30 år, som stort set er den periode, det globale samfund har til at omstille sig til en halvering af den fossile afbrænding, hvis ikke klimaproblemerne helt skal løbe løbsk – og så skal reduktionerne endda allerede begynde om et par år…

Bestemmende politikere i Folketing, byråd og boligforening lever kortsigtet og relativt alt for privilegeret af at få os borgere til at interessere os for arbejdspladser på Titanic, der som bekendt gik ned. Vi er også på vej ned som denne verdens privilegerede minoritet. Det er imidlertid kun os oplyste borgere, der kan opstille og derfor skal prøve at gennemsætte en anden dagsorden på det store plan (ud fra simpel egeninteresse og menneskelig solidaritet med (andre) mennesker, der har det forfærdeligt) og mange nye og små dagsordenen på lokalt plan (ud fra borgerengagement med nødvendigvis snæver økonomi).

På den måde kan og skal gellerupområdet også ændres, hvis vi som individer ønsker at prøve at placere os ind i projektet ordentlig, fælles fremtid. Både et gigantprojekt som i sin tid Gellerupplanen er passé, og ændringer i samme gigantklasse som foreslået i det fremlagte materiale er det følgelig også. Forslaget indebærer jo netop at fortsætte de gigantprojekter, som har medført den nuværende og meget omfattende miljøkrise, der rigtigt nok som påpeget af stadsarkitekt Gösta Knudsen rummer monsterregn med deraf følgende ændret planlægning for vandopsamling – men det er netop ”bare” et enkelt af en uoverskuelig række af problemer, som den videreførte nutid som fremtid vil belemre os med.

Vi må sammen leve med det, der er etableret, og så skånende finde ud af det uden at fortsætte den energi- og materialeomsætning, som i sit aktivitetsstress i så mange år har aflastet mange mennesker fra at tænke og truer med fortsat at gøre det. Kant skrev for over 200 år siden: ”Hav mod til at bruge din egen forstand er altså oplysningens valgsprog.” At kunne bruge og så reelt bruge denne forstand er et privilegium, som vi bør benytte os af, og som netop ved brug gør det til en yderst fascinerende og forpligtende tid at leve i.

Jeg skal ud fra ovenstående hive bare et enkelt eksempel på det rene vrøvl frem af det foreliggende materiale.

På s. 20 står der:

”BÆREDYGTIGHED
Bæredygtighed skal inddrages i bydelens fornyelse ud fra en helhedsorienteret tilgang.

MILJØMÆSSIG BÆREDYGTIGHED
Århus Kommune har en målsætning om at være CO2-neutral i 2030. En naturlig konsekvens af denne målsætning er, at undersøge muligheden for at Gellerupparken og Toveshøj kan blive en CO2 neutral bydel med et grønt image.” (Citat slut.)

Begrebet bæredygtighed kommer i nyere tid fra Brundtlandrapporten VORES FÆLLES FREMTID fra 1987.

”En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende behov uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare.” s. 51.

Hele rapporten er så en påvisning af, hvordan kun relativt få mennesker på nuværende tidspunkt er inkluderet i en levevis med opfyldelse af grundlæggende menneskelige behov, og at det yderligere foregår på måder, der truer alle på endog temmelig kort sigt. Samlet lever vi mennesker altså ekstremt ikke-bæredygtigt og meget omfattende og hurtige lokale og globale ændringer er nødvendige og i alles interesse for en god, fælles fremtid. Det aktuelle klimamateriale præciserer problemstillingens relevans.

Her godt 20 år efter Brundtlandrapporten at begynde at snakke om CO2-neutralt Gellerupområde i forhold til et globalt klimaproblem med 3 graders celsius stigning i udsigt i dette århundrede og en vandstandsstigning på omkring en meter i samme periode – var det ikke tragisk i sit vrøvl, var det til at skrige af grin over!

Tilbage bliver egen tankevirksomhed og ændringer i småskalaorden under varetagelse af reducerede energi- og materialestrømme (jævnfør de termodynamiske love).




Del eller print denne side:  


Skriv en kommentar til denne side (artikel) LÆS VILKÅR FOR DEBAT


 
 
© 1970-2020
Skræppebladet - E&P Huset - Karens Blixens Boulevard 39 - 8220 Brabrand
| Vilkår for debat | Privatlivspolitik | Kontakt