Astronomi var et hit hos læserne

Astronomi er et hit hos læserne og er nogle af de mest besøgte på Skræppens hjemmeside Jens Skriver bor i Holmstrup og har været aktiv på Skræppebladet siden 1996. Han har mest skrevet artikler fra sin egen afdeling, men i slutningen af 1990'erne fik han den idé, at skrive om astronomi i Skræppebladet. Det skete efter han og andre beboere i Holmstrup tog initiativet til at lave en astronomiklub.

Herkules

Kuglehobe langt borte

Kæmpen Herkules er et af sommerhimmelens mest markante stjernebilleder. Det fylder et stort areal, men ingen af stjernerne er særligt klare. Fire af dem udgør en meget karakteristisk firkant Helt forneden ligger Alfa i stjernebilledet. (De enkelte stjerner i et stjernebillede nummereres med de græske bogstaver, efter hvor store de synes på himmelen). Ras Algethi, som den også kaldes, er i virkeligheden en af de største stjerner, som

Kvinderne er nu på himmelen

Dronningens hår endte på himmelen

Jomfruen og Berenices Hår hører til på forårs- og sommerhimmelen. Det er få kvinder, der har fået en plads på himmelen. Stjernebilledet Jomfruen hører til på Dyrekredsen og følger efter Stjernebilledet Løven. Jomfruen fylder et meget stort areal på himmelen, men der er kun én klar stjerne Spica. Ved at videreføre kurven i Karlsvognens stjært mod sydøst kommer man først til den klare stjerne Arcturus og derefter til Spica.

Mørke aftener

Lejlighed budt sig for at se flere planeter

I den seneste tid har det været klart vejr med mørke, måneløse aftener. Så det har været muligt at studere stjernehimmelen, i det mindste hvis det er muligt at undgå lysforurening. Om aftenen står planeten Mars højt på himmelen i Stjernebilledet Krebsen, og i løbet af natten følger den Dyrekredsens bane og bevæger sig mod vest. Mars kendes ved, at den lyser rødt ligesom en cykellygte. Planetens overflade består

Da himlen kom ned på jorden

Ole Rømer (1644-1710)

I 1671 lod Solkongen observatoriet i Paris indrette og ansatte G.D. Cassini som direktør. Han huskes nu især for sin udforskning af Saturns måner og ringe, men han fastlagde også planeten Jupiters rotationstid omkring dens egen akse og de store Jupitermåners omløbstid. I virkeligheden er hans vigtigste resultat nok, at det lykkedes ham at beregne afstanden til planeten Mars ved hjælp af simpel trekantsberegning. Kortlægning Solkongen satte også geodæten

En gammel bekendt kan ses på himlen hele natten

Månerne hedder Skræk og Rædsel

Mars har været kendt, så længe der har været mennesker Planeten Mars, som alle har hørt om, kan nu ses på himlen hele natten. 29 januar var den i opposition til Solen. Dvs. at Mars, Jorden og Solen lå på linie, eller sagt med andre ord, at Mars var længst væk fra Solen set fra Jorden. Mars står derfor op, når Solen gård ned. I klare nætter dukker den

Oriontågen

Smukke tåger i stjernebillederne

Det er vinter, og om aftenen kan kæmpen Orion ses på øst- og sydhimmelen. Alle har set den, også selv om de ikke ved, hvad stjernebilledet hedder. Om ikke andet kan alle se en femkant, hvoraf det typisk er bæltet, der udgøres af tre stjerner, som ligger på linje. Nederst er fødderne, hvoraf kæmpens højre side udgøres af den blåhvide kæmpestjerne Rigel, som er 14.000 lysår borte, men

Kepler har endnu ikke leveret sensationer

Leder efter Jordlignende planeter

Der stilles meget store forventninger til den internationale rumstation Kep­ler, hvis opgave er at finde exoplaneter. Den har i løbet mindre end to måneder fundet fem, men de er alle af den type, som der efterhånden kend­es mange af. De er gasplaneter på Jupiters størrelse eller lidt mindre, og de drejer om deres stjerne i løbet af få dage, hvorved afstanden til stjernen er meget lille, så deres

Der sker mere i rummet, end der kan ses

Kan liv opstå andre steder?

Denne november har været så grå og trist, at man have sine tvivl, om amatørastronomer stadig har chancer, eller det i hele taget forsat bliver muligt at se noget af interesse på himlen. Men tingene står ikke stille. Time for time afdækker teleskoper og rumteleskoper nye fænomener i rummet. Capella Capella Astronomiklub Kontaktperson: Niels Jørgensen, Jernaldervfej 257B, 1., tlf. 86241620. Målsætningen er

Tanker omkring kalenderen

Oktoberrevolution, der nu højtideligholdes i november

Uden himmellegerme og deres bevægelser ville det aldrig have været muligt at udvikle nogen form for bestemmelse af tid, sted eller rum. Himmel­legerme blev først iagttaget for at bestemme naturfænomenernes og årstidernes gang, så religiøse ritualer kunne tillempes derefter, for at bestemme det enkelte individs skæbne og forudsigelserne for ethvert foretag­ende. Det vi kalder astrologi. De fleste religioner lægger stor vægt på Solen, men kombineres dens gang med

Jupiter og Stenbukken

Jordens beskytter

En gammel kending har længe domineret aften- og nattehimlen. Det er planeten Jupiter. Om aftenen ses den i sydøst, og i løbet af natten bevæger den sig over sydhimlen, indtil den går ned i sydvest. Den har allerede et par måneder været at se på østhimlen, og den har været meget klar længe. Det hænger bl.a. sammen med, at den 14. august var i opposition til Solen, dvs. den

Dværgplaneter og plutoider

Makemake og Haumea

For nogle år siden fik Eris status af dværgplanet. Da den befinder sig uden for det egentlige solsystem betegnes den også for plutoide. Den er for tiden omkring 14,5 milliarder km væk fra Jorden, men dens bane er stærkt elliptisk, og den kommer tættere på Solen end Pluto. Det har nu vist sig, at der mellem Pluto og Eris befinder sig yderligere to dværgplaneter eller plutoider. Den ene, Makemake,

Variable stjerner

Nogle stjerner svinger i lysstyrke, og kan blive næsten helt væk Snart vil stjernebilledet Hvalen kunne ses på himlen i øst. Det optager et stort område på himlen; men det udgøres af svage stjerner. Men en af dem kaldes "Den vidunderlige stjerne" eller Mira Stella. I daglig tale Mira. Det er den mest kendte variable stjerne. Den blev opdaget i 1596, før der var noget, der hed kikkert, Men

"Måner har den farve, måner skal have"

Måner kan have mindst lige så stor betydning som andre himmellegemer

Officielt har solsystemets største planet Jupiter mere end 48 måner, men de fire største, som hver især er adskillige gang større end de øvrige, er så afgjort de mest betydelige og interessante. Den mest omfangsrige Ganymedes med en diameter på omkr. 5250 km er den største kendte måne i solsystemet og tillige større end planeten Merkur. Saturns store måne Titan er kun lidt mindre og også større

Lidt af det, der skjuler sig på himlen

Løven og Saturn

Forleden så jeg en aften på østhimlen en gammel kending. Det var stjernebilledet Løven, der ligger på Dyrekredsen og hører til på vinter- og forårshimlen. Det kendes ved, at forparten ligner et omvendt spørgsmålstegn, og at det godt kunne ligne en siddende løve eller sfinx. Langt dets klareste stjerne er Regulus, der udgør forpoterne. Saturn med måner og ringe Men neden under Løven så jeg en anden

Jagten på liv uden for Jorden intensiveres nok engang

Kepler skal søge efter Jord-tvilling

Den 7. marts opsendtes satellitten Kepler, der har til opgave at jagte exoplaneter. Exoplaneter er planeter i andre solsystemer. Det er ikke mere end godt ti år siden, astronomerne blev i stand til at identificere planeter i andre solsystemer. Nu kendes 338 exoplaneter i 288 planetsystemer. De første blev opdaget ved, at deres stjerne rokkede en lille smule. Det var gasplaneter ligesom Jupiter, blot meget større, som befinder

Afstande i verdensrummet

Målemetoder var længe undervejs

Et af astronomiens største problemer har været at beregne afstandene i verdensrummet. De er af umådelige dimensioner, men hvor store de egentlig er, gik forholdsvis sent op for astronomerne. Tycho Brahe mente som bekendt, at Jorden var universets centrum, selv om han udmærket var klar over, at de ydre planeter bevægede sig rundt om Solen. Det byggede han på, at det ikke var muligt for ham at måle forskelle

Spektralanalyse. Hvad er det?

Prismer byder på uanede muligheder

Spektralanalyse eller spektroskopi er astronomens vigtigste hjælpemiddel næst efter kikkerten. Spektralanalysen er baseret på den grundlæggende opdagelse, at hvidt lys er en blanding af alle regnbuens farver. Ved at lade en lysstråle brydes gennem et glasprisme kan farverne adskilles. De forskellige farver brydes forskelligt med violet lys i den ene ende af spektret og rødt i den anden med alle regnbuens farver derimellem. Himmellegemers sammensætning Optikeren Joseph

Floden (Eridanus)

Stjernebilledet, der bugter sig over himlen, og Epsilon et yngre solsystem

Stjernebilledet Floden hører med til vor vinterhimmel, selv om størstedelen af det ikke kan ses herhjemme. Floden udspringer lige vest for Rigel i det meget karakteristiske stjernebillede Orion og bugter sig, mens den flyder med en strøm af lyssvage stjerner ned til den klare stjerne Acamar, der befinder sig tæt på Himmelens sydpol. Siden oldtiden er stjernebilledet blevet opfattet som en flod, som oftest Nilen eller Eufrat. Nabo

Kikkerter

Gamle og nyere, deres bygning og brug

Tycho Brahe havde ingen kikkert. I 1610 få år efter Tycho Brahes død offentliggjorde italieneren Galileo Galliei imidlertid banebrydende iagttagelser, han havde foretaget med en simpel kikkert. Han havde iagttaget planeten Jupiters fire store måner og konstateret, at aftegningerne på månerne var bjerge. De ældste kikkerter bestod af to linser og kaldes refraktorer. Gallileis kikkert svarede nogenlunde til det, vi i dag kalder en teaterkikkert. Den mindste linse

Oplevelser på østhimlen

Jupiter og månen

For en månedstid siden blev jeg særdeles overrasket, da jeg en aften så et kraftigt lysende objekt på aftenhimlen i sydøst. Først troede jeg, det var en flyvemaskine, men objektet forblev stille. I flere dage troede jeg, det var et kunstigt lys af en eller anden art, men en kender kunne bekræfte, at det faktisk var pla­neten Jupiter. Den har faktisk aldrig lyst så klart før i vores tid.

Svanen

Er det mon Orphesus eller Zeus?

I denne tid vil sommertrekanten om natten befinde sig næsten lige over vore hoveder. Den består af de meget lysstærke stjerner Vega i Lyren, Altair i Ørnen og Deneb i Svanen. Svanen, der ligger på Mælkevejen, er et stort og meget karakteristisk stjernebillede, der har form af et kors. Siden tidernes morgen er det imidlertid blevet opfattet som en fugl. Deneb er dens halespids, og navnet betyder faktisk