Kikkerter

Gamle og nyere, deres bygning og brug

Tycho Brahe havde ingen kikkert. I 1610 få år efter Tycho Brahes død offentliggjorde italieneren Galileo Galliei imidlertid banebrydende iagttagelser, han havde foretaget med en simpel kikkert. Han havde iagttaget planeten Jupiters fire store måner og konstateret, at aftegningerne på månerne var bjerge.

De ældste kikkerter bestod af to linser og kaldes refraktorer. Gallileis kikkert svarede nogenlunde til det, vi i dag kalder en teaterkikkert. Den mindste linse er konkav. Johannes Kepler forbedrede den og konstruerede i princippet, de refraktorer, som stadig bruges. Den store linse (objektivet) samler det indkommende lys til et omvendt billede i kikkertens brændplan.

Spejlteleskoper

Dette billede kan så betragtes gennem kikkertens lille linse (okularet), der fungerer som forstørrelsesglas. De første linsekikkerter fungerede ikke særlig godt. Fokuseringen var ufuldkommen, og der skete farveforvrængninger.
Mange troede, problemet var løst, da Newton i 1668 konstruerede spejlteleskopet eller reflektoren, men også deres gengivelse var utilfredsstillende. Spejlteleskoper kendes i mange varianter, men Newtons er den mest almindelige. De kunne give meget store forstørrelser, men billedet var uskarpt. I 1800-tallet blev der bygget spejlteleskoper, der var på størrelse med mange tårne, men de resultater, som blev opnået med dem, var ikke særlig overbevisende.

Nye refraktorer

I begyndelsen af 1700-tallet var man blevet klar over, at man kunne undgå refraktorens farveforvrængninger ved at sætte linser af forskellige glastyper sammen. Tyskeren Joseph von Fraunhofer satte omkring år 1800 sådanne astronomiske kikkerter i produktion, hvorved refraktoren fik en betydelig renæssance. Mange observatorier brugte en Fraunhofer. Det gjaldt bl.a. Københavns Universitets observatorium på Rundetårn.

Efter Fraunhofers tidlige død blev firmaet ført videre af G. Merz. Det leverede en såkaldt Merzrefraktor til Københavns Universitets næste observatorium på Østervold, der blev indviet i 1861. Den første flittige bruger af den, professor H.L. d’Arrest, skrev, at den havde en herlig formåen på det optiske område. Denne refraktor er nu udstillet på Stenomuseet i Århus. Universitets ”rival”, det private observatorium på Frederiksberg fik også en Merzrefraktor. Den blev for godt en halv snes år siden overtaget af amatørastronomer i Aalborg, hvor den stadig er i brug.

Prismekikkerter

Til daglig bruger de fleste en såkaldt håndkikkert, der er opbygget af prismer, som forstørrer syv gange, og det er muligt at observere de store jupitermåner med den og nøjere studere bjergene på Månen.

Læs også

▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2008-08 Oktober

Rating

Synes du om artiklen?

Hjælp Skræppebladet med at blive bedre - giv en hurtig feedback.

  • Øv - ikke god
  • Nogenlunde
  • OK
  • Cool - god artikel
  • Kan anbefales
Klik på en smiley - du kan skifte mening bagefter.
Kommentar

Deltag i debatten og skriv kommentar som vises til alle

Skriv en kommentar

Denne side:

Kilde

Denne artikel er bragt i
Skræppebladet
2008-08 Oktober
i sektionen Artikler

forsiden af magasinet 2008-08 Oktober

©Copyright

Skræppebladet har copyright til denne artikel.

Det er ikke tilladt at kopiere eller viderebringe elementer uden skriftlig aftale.

Den eksklusive copyright tilhører de originale bidragsydere fx skribent og fotograf.

Læs mere om copyright på Skræppebladet

Kontakt

Skræppebladet er forenings- og beboerblad i Brabrand Boligforening

Skræppebladet
Gellerup Museum
Gudrunsvej 16, 6
8220 Brabrand

Se seneste kolofon og kontakt redaktionen for nærmere information om denne artikel.

Web-sektioner

Nyheder

Magasin

Aktiviteter

Afdelingerne

Foreningen

Debat

Mine bogmærker

henter data

Mine seneste artikler

henter data