Kikkerter

Gamle og nyere, deres bygning og brug

af Jens Skriver, Astronomiklub Capella

Tycho Brahe havde ingen kikkert. I 1610 få år efter Tycho Brahes død offentliggjorde italieneren Galileo Galliei imidlertid banebrydende iagttagelser, han havde foretaget med en simpel kikkert. Han havde iagttaget planeten Jupiters fire store måner og konstateret, at aftegningerne på månerne var bjerge.

De ældste kikkerter bestod af to linser og kaldes refraktorer. Gallileis kikkert svarede nogenlunde til det, vi i dag kalder en teaterkikkert. Den mindste linse er konkav. Johannes Kepler forbedrede den og konstruerede i princippet, de refraktorer, som stadig bruges. Den store linse (objektivet) samler det indkommende lys til et omvendt billede i kikkertens brændplan.

Spejlteleskoper

Dette billede kan så betragtes gennem kikkertens lille linse (okularet), der fungerer som forstørrelsesglas. De første linsekikkerter fungerede ikke særlig godt. Fokuseringen var ufuldkommen, og der skete farveforvrængninger.
Mange troede, problemet var løst, da Newton i 1668 konstruerede spejlteleskopet eller reflektoren, men også deres gengivelse var utilfredsstillende. Spejlteleskoper kendes i mange varianter, men Newtons er den mest almindelige. De kunne give meget store forstørrelser, men billedet var uskarpt. I 1800-tallet blev der bygget spejlteleskoper, der var på størrelse med mange tårne, men de resultater, som blev opnået med dem, var ikke særlig overbevisende.

Nye refraktorer

I begyndelsen af 1700-tallet var man blevet klar over, at man kunne undgå refraktorens farveforvrængninger ved at sætte linser af forskellige glastyper sammen. Tyskeren Joseph von Fraunhofer satte omkring år 1800 sådanne astronomiske kikkerter i produktion, hvorved refraktoren fik en betydelig renæssance. Mange observatorier brugte en Fraunhofer. Det gjaldt bl.a. Københavns Universitets observatorium på Rundetårn.

Efter Fraunhofers tidlige død blev firmaet ført videre af G. Merz. Det leverede en såkaldt Merzrefraktor til Københavns Universitets næste observatorium på Østervold, der blev indviet i 1861. Den første flittige bruger af den, professor H.L. d’Arrest, skrev, at den havde en herlig formåen på det optiske område. Denne refraktor er nu udstillet på Stenomuseet i Århus. Universitets ”rival”, det private observatorium på Frederiksberg fik også en Merzrefraktor. Den blev for godt en halv snes år siden overtaget af amatørastronomer i Aalborg, hvor den stadig er i brug.

Prismekikkerter

Til daglig bruger de fleste en såkaldt håndkikkert, der er opbygget af prismer, som forstørrer syv gange, og det er muligt at observere de store jupitermåner med den og nøjere studere bjergene på Månen.