Saturns måner

Anderledes end andre planeters måner i facon m.v.

af Jens Skriver – illustration af Jesper Ankjær

Alle har set billeder af planeten Saturn med dens ringe. Faktisk har Jupiter, Uranus og Neptun også ringsystemer, men de er meget små.

Saturns måner har imidlertid også længe også haft astronomernes interesse. Til trods for det egentlig kun er Titan, der har en væsentlig størrelse. Nu er der registreret mere end 35 måner. Titan blev opdaget ikke længe efter, Galilei havde opdaget Jupiters fire store måner.

Cassini, der var leder af Solkongens observatorium i Paris, interesserede sig meget for Saturn, og han opdagede i årene 1671-84 yderligere fire Saturnmåner. En præstation, da de alle er mindre end halvt så store som Jordens måne.

Nogle mærkværdigheder
Saturns måner er på mange måder mærkelige og har stadig astronomerne interesse. For nylig har en rumsonde, der naturligt nok bærer Cassinis navn undersøgt området.

Titan er om ikke andet interessant, fordi den er den næststørste måne i solsystemet og den eneste måne, som har en atmosfære af nævneværdig betydning.

Den yderste måne Phoebe bevæger sig rundt om Saturn modsat de andre. Tre måner har samme bane. Janus og Epimitheus har ikke alene samme bane, men er en dobbeltmåne, da de påvirkes af hinandens tyngdekraft.

Mange af de små måner er ikke kuglerunde som de store måner og planeter, men har en irregulær form. Det har givet anledning til mange teorier. Undersøgelser af planetsystemets mærkværdigheder vil uden tvivl kunne medvirke til forståelse af Jorden og hele universet.




Del eller print denne side:  



Skriv en kommentar til denne side (artikel) LÆS VILKÅR FOR DEBAT

For at undgå spam skal du skrive bogstaver og tal fra billedet herunder:
(indlæser langsomt)

*




 
 
© 1970-2019
Skræppebladet - E&P Huset - Karens Blixens Boulevard 39 - 8220 Brabrand
| Vilkår for debat | Privatlivspolitik | Kontakt