Tanker omkring kalenderen

Oktoberrevolution, der nu højtideligholdes i november

Uden himmellegerme og deres bevægelser ville det aldrig have været muligt at udvikle nogen form for bestemmelse af tid, sted eller rum. Himmel­legerme blev først iagttaget for at bestemme naturfænomenernes og årstidernes gang, så religiøse ritualer kunne tillempes derefter, for at bestemme det enkelte individs skæbne og forudsigelserne for ethvert foretag­ende. Det vi kalder astrologi.

Kalender, CaesarDe fleste religioner lægger stor vægt på Solen, men kombineres dens gang med andre himmellegemer, kan det blive forvirrende. Aztekerne i det gamle Mexico konstaterede, at fem Venusår var lig med otte Solår. De havde derfor både en Venus- og en Soltidsregning.

Der var ikke sammenfald før efter 65 Venusår og 104 Solår. Det sidste var det længste i deres kronologi og kaldtes ”en alderdomsperiode”. Venus – morgenstjerne i øst og aftenstjerne i vest – var for dem symbolet på død og genfødelse. Guderne ofrede sig, for at livet kunne gå videre. Aztekerne ofrede mennesker, der blev til guder, så livet kunne gå videre.

Månen skaber forvirring

Rent galt med kronologien gik det, hvis man gik ud fra Månen. Månens omløbstid omkring Jorden er er ikke en måned, men 27,32 døgn. Dertil kommer, at månens omløbsbane hælder 5 grader i forhold til det plan, Jorden drejer rundt om Solen i. Derfor er Månens cyklus noget nær 19 år, så der er 19 år imellem, der er fuldmåne på de samme datoer. (”Blue Moon” er for øvrigt måneder med to fuldmåner.)

I det gamle Rom havde man oprindeligt et år på 10 måneder med 1. marts som Nytårsdag, men flere hundrede år før Kristi fødsel blev to måneder lagt til før marts. Den 9. måned i kalenderen kaldes imidlertid stadig september dvs. den syvende, oktober den ottende, november den niende og december den tiende.

De forskudte helligdage i vor kalender er bestemt af Påsken, der er første søndag efter første fuldmåne efter forårsjævndøgn. Den beregnes efter årets Gyldental. Der er 19 forskellige, og det er det antal dage, der går mellem jævndøgn og næste fuldmåne.
I gamle dage havde de færreste råd til en trykt almanak. I stedet havde man en rimstok, hvor ugens dage var markeret med bogstaverne fra a til g. Det bogstav, hvor årets første søndag faldt på, var årets søndagsbogstav.

Gammel og Ny stil

Julius Cæsar i det gamle Rom fik nogenlunde sat styr på kronologien ved at fastlægge årets længde til 365 et kvart døgn, således at hvert fjerde år var skudår. Det passede imidlertid ikke helt. Året er imidlertid 365,4 døgn. Derfor indførtes i 1582 under pave Gregor den 13 den gregorianske kalender. I den forbindelse blev antallet af skudår sat ned.

Capella
Capella Astronomiklub

Kontaktperson:
Niels Jørgensen,
Jernaldervfej 257B, 1.,
tlf. 86241620.

Hvis et årstal kan deles med 100, skal de to første cifre også kunne deles med fire, for at det er skudår. År 2000 var derfor skudår, men år 1700, 1800 og 1900 var ikke.

Danmark gik over til Ny Stil år 1700, men i Rusland skete det først efter Lenins revolution. Derfor talte man om Den store Oktoberrevolution, der efter Gammel Stil fandt sted 25. oktober, men den blev højtideligholdt den 7. november.

Læs også

▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2009-09 November

Rating

Synes du om artiklen?

Hjælp Skræppebladet med at blive bedre - giv en hurtig feedback.

  • Øv - ikke god
  • Nogenlunde
  • OK
  • Cool - god artikel
  • Kan anbefales
Klik på en smiley - du kan skifte mening bagefter.
Kommentar

Deltag i debatten og skriv kommentar som vises til alle

Skriv en kommentar

Denne side:

Kilde

Denne artikel er bragt i
Skræppebladet
2009-09 November
i sektionen Artikler

forsiden af magasinet 2009-09 November

©Copyright

Skræppebladet har copyright til denne artikel.

Det er ikke tilladt at kopiere eller viderebringe elementer uden skriftlig aftale.

Den eksklusive copyright tilhører de originale bidragsydere fx skribent og fotograf.

Læs mere om copyright på Skræppebladet

Kontakt

Skræppebladet er forenings- og beboerblad i Brabrand Boligforening

Skræppebladet
Kollektivbyen
Gudrunsvej 78, 2.-3.sal
8220 Brabrand

Se seneste kolofon og kontakt redaktionen for nærmere information om denne artikel.

Web-sektioner

Nyheder

Magasin

Aktiviteter

Afdelingerne

Foreningen

Debat

Mine bogmærker

henter data

Mine seneste artikler

henter data