Spektralanalyse. Hvad er det?

Prismer byder på uanede muligheder

Himmellegemers sammensætning

Spektralanalyse eller spektroskopi er astronomens vigtigste hjælpemiddel næst efter kikkerten. Spektralanalysen er baseret på den grundlæggende opdagelse, at hvidt lys er en blanding af alle regnbuens farver. Ved at lade en lysstråle brydes gennem et glasprisme kan farverne adskilles. De forskellige farver brydes forskelligt med violet lys i den ene ende af spektret og rødt i den anden med alle regnbuens farver derimellem.
Joseph von Fraunhofer
Optikeren Joseph von Fraunhofer, der også er kendt for konstruktion af fremragende kikkerter, konstaterede omkring 1814, at der i solens farvespektrum fandtes utallige mørke linier.

Fraunhofer kaldes astrofysikkens fader, for andre brugte hans resultater til at konkludere, at kemiske stoffer har deres eget karakteristiske linjespektrum, og linjerne i solens spektrum måtte være udtryk for tilstedeværelsen af bestemte stoffer.

Det viste sig hurtigt, at forskellige stjerner havde forskellige spektre. Ved at koble et prisme til okularet på en kikkert og lade lyset fra et himmellegeme blive brudt gennem det, kunne man lære noget om dets sammensætning. Det viste sig hurtigt, at blot man kendte en stjernes farve, kunne man også sige noget om dens kemiske sammensætning.

Omkring 1860 var spektrene så vidt udviklede, at de kunne bruges i praksis. Det forbigås i dag, men en af de første, som med succes benyttede spektralanalysen, var professoren i København, H.L. d’Arrest. Han analyserede en række tåger, stjernehobe og fjerne galakser.

Videre perspektiver

Hurtigt viste det sig, at spektralanalysen kunne bruges til meget mere. Ved at iagttage ændringer i stjernes forhold til baggrundsstjerne, kunne afstanden til dem beregnes. Ændringer i stjernes og andre himmellegemers lysstyrke kunne bruges til at beregne den hastighed, hvormed de bevægede sig og dermed afstandene i Universet. Spektralanalyse bruges også til at separere dobbeltstjerner.

Capella Astronomiklub

Kontaktperson:
Niels Jørgensen
Jernaldervej 257 B, st
tlf. 86 24 16 20

Læs også

▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2009-01 Februar

Rating

Synes du om artiklen?

Hjælp Skræppebladet med at blive bedre - giv en hurtig feedback.

  • Øv - ikke god
  • Nogenlunde
  • OK
  • Cool - god artikel
  • Kan anbefales
Klik på en smiley - du kan skifte mening bagefter.
Kommentar

Deltag i debatten og skriv kommentar som vises til alle

Skriv en kommentar

Denne side:

Kilde

Denne artikel er bragt i
Skræppebladet
2009-01 Februar
i sektionen Artikler

forsiden af magasinet 2009-01 Februar

©Copyright

Skræppebladet har copyright til denne artikel.

Det er ikke tilladt at kopiere eller viderebringe elementer uden skriftlig aftale.

Den eksklusive copyright tilhører de originale bidragsydere fx skribent og fotograf.

Læs mere om copyright på Skræppebladet

Kontakt

Skræppebladet er forenings- og beboerblad i Brabrand Boligforening

Skræppebladet
Gellerup Museum
Gudrunsvej 16, 6
8220 Brabrand

Se seneste kolofon og kontakt redaktionen for nærmere information om denne artikel.

Web-sektioner

Nyheder

Magasin

Aktiviteter

Afdelingerne

Foreningen

Debat

Mine bogmærker

henter data

Mine seneste artikler

henter data