Spektralanalyse. Hvad er det?

Prismer byder på uanede muligheder

af Jens Skriver / Astronomiklub Capella. Illustration af Jesper Ankjær

Himmellegemers sammensætning

Spektralanalyse eller spektroskopi er astronomens vigtigste hjælpemiddel næst efter kikkerten. Spektralanalysen er baseret på den grundlæggende opdagelse, at hvidt lys er en blanding af alle regnbuens farver. Ved at lade en lysstråle brydes gennem et glasprisme kan farverne adskilles. De forskellige farver brydes forskelligt med violet lys i den ene ende af spektret og rødt i den anden med alle regnbuens farver derimellem.

Optikeren Joseph von Fraunhofer, der også er kendt for konstruktion af fremragende kikkerter, konstaterede omkring 1814, at der i solens farvespektrum fandtes utallige mørke linier.

Fraunhofer kaldes astrofysikkens fader, for andre brugte hans resultater til at konkludere, at kemiske stoffer har deres eget karakteristiske linjespektrum, og linjerne i solens spektrum måtte være udtryk for tilstedeværelsen af bestemte stoffer.

Det viste sig hurtigt, at forskellige stjerner havde forskellige spektre. Ved at koble et prisme til okularet på en kikkert og lade lyset fra et himmellegeme blive brudt gennem det, kunne man lære noget om dets sammensætning. Det viste sig hurtigt, at blot man kendte en stjernes farve, kunne man også sige noget om dens kemiske sammensætning.

Omkring 1860 var spektrene så vidt udviklede, at de kunne bruges i praksis. Det forbigås i dag, men en af de første, som med succes benyttede spektralanalysen, var professoren i København, H.L. d’Arrest. Han analyserede en række tåger, stjernehobe og fjerne galakser.

Videre perspektiver

Hurtigt viste det sig, at spektralanalysen kunne bruges til meget mere. Ved at iagttage ændringer i stjernes forhold til baggrundsstjerne, kunne afstanden til dem beregnes. Ændringer i stjernes og andre himmellegemers lysstyrke kunne bruges til at beregne den hastighed, hvormed de bevægede sig og dermed afstandene i Universet. Spektralanalyse bruges også til at separere dobbeltstjerner.

Capella Astronomiklub

Kontaktperson:
Niels Jørgensen
Jernaldervej 257 B, st
tlf. 86 24 16 20

Læs også

Nordlys
Selv har jeg kun set nordlys en enkelt gang, men hvis man er heldig, er der gode muligheder for at opleve dette farvespil i røde, grønne eller blå farver. Således var her store chancer for at se nordlys først i august. Det kom ikke bag på astronomerne, for nordlys skyldes aktiviteter på Solens overflade. Solens yderste lag, fotosfæren, er en omkring 400 km tyk skal af gas. Temperaturen er2010-08-27

Kvinderne er nu på himmelen
Jomfruen og Berenices Hår hører til på forårs- og sommerhimmelen. Det er få kvinder, der har fået en plads på himmelen. Stjernebilledet Jomfruen hører til på Dyrekredsen og følger efter Stjernebilledet Løven. Jomfruen fylder et meget stort areal på himmelen, men der er kun én klar stjerne Spica. Ved at videreføre kurven i Karlsvognens stjært mod sydøst kommer man først til den klare stjerne Arcturus og derefter til Spica.2010-05-27

Der sker mere i rummet, end der kan ses
Denne november har været så grå og trist, at man have sine tvivl, om amatørastronomer stadig har chancer, eller det i hele taget forsat bliver muligt at se noget af interesse på himlen. Men tingene står ikke stille. Time for time afdækker teleskoper og rumteleskoper nye fænomener i rummet. Capella Capella Astronomiklub Kontaktperson: Niels Jørgensen, Jernaldervfej 257B, 1., tlf. 86241620. Målsætningen er2009-11-29

▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2009-01 Februar