Kommentaren

En balanceret boligpolitik

Boligselskabernes Landsforening har ved årsskiftet udsendt ”et oplæg til debat om en social og bæredygtig boligpolitik”.
Læs det på www.bl.dk – og lad nedturen hjælpe dig til forståelse

af Herman Nielsen

Verden er blevet kompliceret, selv i den helt lokale udgave. Derfor må jeg stykke mine overvejelser op i tre afsnit, fordi 1) jeg finder oplægget godt, virkelig godt; 2) oplægget håber sig illusorisk ud af den aktuelle, danske, politiske virkelighed, og 3) den presserende, globale virkelighed fastsætter ganske andre standarder.

1. Oplægget
Det er meget, meget flot på sølle små 21 sider at komme alle vores sociale fortræffeligheder igennem og komme med en god argumentation for, at vi bør kunne fortsætte vores arbejde i den almene sektor med at fastholde gode boliger for omkring en million mennesker og holde styr på segregationen.

Alle har vi plads til, og mennesker, der kræver særlige hensyn, kan og vil vi også bygge for og på anden måde skaffe plads til i vores rækker. Fra politikerne kræver det ikke en anden socialpolitik; men ganske simpelt social politik. Så læs de 21 sider!

2. Den danske virkelighed
”Boligselskabernes Landsforening opfordrer indtrængende til, at der nu kan skabes samling om en langsigtet og socialt balanceret boligpolitik.” Den, der skriver sådan, er svag, og vi er ganske rigtigt svage, og den herskende politik står for foragt for de svage, penge som øverste (og ofte eneste) værdi og så almisser, når nogen ryger helt ned.

Sådan har det været i en del år, hvor forskelle mellem mennesker er blevet betonet og dyrket med almen segregation til følge, hvor det menneskelige så at sige kunne være en accept af umiddelbar forskellighed, som mennesker så fascinerede kunne møde hinanden i og berige hinandens liv med. Inden for vores boligområde har vi oplevet systemet ”fra fattig til rig” ved, at vi skulle medfinansiere alles ældreboliger, så vi nu ikke har råd til at finansiere egne renoveringer ordentligt. Landsbyggefondens kasse er tom.

Det er bevidst og målrettet politik at gøre vores forhold så usle, at efterhånden kun de mennesker, som intet sted ellers kan finde bopæl, vil være her.

Oven i dette, som er rigelig slemt i sig selv, er så kommet vore egne lederes begejstring for politikernes brug af Landsbyggefondens midler. Ud fra mottoet ”når de kan, kan vi også”, søsættes nu alverdens såkaldte boligsociale projekter, som er dyrt betalte lønninger fra Landsbyggefondens kasse.

Som en BL-leder sagde på et boligmøde: Det er da bedre, at vi selv bruger pengene til noget socialt, end at regeringer ta’r dem. Men det er altså lige slemt set fra de beboere, som nu ikke kan få renoveret med ordentlig finansiering. Og at bruge pengene dumt selv og arbejde for regeringens mål – at gøre sektoren ussel ved at gøre den fattig – uden at politikerne i det mindste fremstår som ansvarlige for miseren, der er vi rent faktisk havnet!

3. Globale temaer
Den socialdemokratiske sociale stat er på retur, sådan som produktions- og verdensmarkedsforhold har ændret sig de seneste årtier. Hertil er så kommet en indskrænket liberalisme fra mange politikere.

Men vi rige – vi ”fattige” i Danmark hører her med – har alt for længe negligeret de andres fattigdom, samtidig med at vi bare levede fedt på den. De tider er forbi, energi- og materialemæssigt, og nærmest alt er nu ved at rable. Finanserne fordi gældsætningen er ubetalelig, miljøet fordi penge er eneste målestok. Lad mig tage klimadagsordenen til eksempel.

Snakker vi klimaændringer ud fra øget global temperatur ved stigning i atmosfærens CO2-indhold, så kører aktuel dansk politik frem med et Klimaministerium med målsætning om lokal og dansk reduktion af CO2. Det kan så alle danskere efter behag involvere sig i og snakke med om.

I ”En balanceret boligpolitik” gøres det også, og ganske reelt foreslås der hjælp til vores sektor, for ellers kan Regeringens målsætning på klimaområdet for 2020 ikke nås. Det er så rigtigt, så rigtigt – bortset fra at Regeringens målsætning bare skal fylde en del af debatten lige nu og så senere erstattes af en anden målsætning osv. Sådan er politik (blevet); det skal se ud, som om de ansvarlige politikere gør noget.

Udsigten er som bekendt en stigning i den globale temperatur på 6 grader C i løbet af dette århundrede. De senere års voldsomme uvejr og livsafgørende lokale klimaændringer ud fra den allerede stedfundne og relativt ringe temperaturøgning vækker uro, og derfor tales der om at hindre, at de 6 grader slår igennem. Bestræbelsen går så på at reducere CO2-mængde til omkring 2 graders stigning. Her kører så snakken med bare et par år til begyndende reduktion, hvis målet overhovedet skal kunne nås.

Problem: Opsummerer vi alle 27 EU-landes samlede reduktion af CO2-udslip indtil 2020 (ud fra målsætning), så svarer det til 70 % af, hvad Kina udsender på ét år. Skal den globale klimaproblemstilling altså håndteres via isolering i vores alt for dårligt isolerede bygninger? Det er jo vrøvl – men ikke at isolere vores boliger!

Sådan ser vores og alles virkelighed ud, emne for emne (bilisme, rejser, kødspisning, affald (bliv selv ved)). Det har været undervejs et par årtier, og nu er det her uomgængeligt. De privilegerede kan åbenbart ikke forstå. Vi andre kan være alles chance – hvis vi blander os…




Del eller print denne side:  


Skriv en kommentar til denne side (artikel) LÆS VILKÅR FOR DEBAT


 
 
© 1970-2020
Skræppebladet - E&P Huset - Karens Blixens Boulevard 39 - 8220 Brabrand
| Vilkår for debat | Privatlivspolitik | Kontakt