70-årige Skriver skriver stadig derudaf

I mere end et kvart århundrede har historikeren Jens Skriver fra Holmstrup været med til at fylde Skræppebladets sider med beretninger om stort og småt

Jens Skriver. Foto Martin Krabbe 2017.

Den 27. november var det 70 år siden, at Skræppebladets medlem af redaktørteamet Jens Skriver blev født på en gård nord for Limfjorden. Og hvis ikke corona havde hærget landet denne vinter, så havde han markeret det med en reception i januar. Den måtte desværre aflyses, så i stedet hylder Skræppebladet Jens med dette lille portræt, ligesom han selv har skrevet om mange andre ildsjæle i boligforeningen gennen det sidste kvarte århundrede.

Lille Jens

Barndommen blev tilbragt på familiens gård i Vendsyssel, hvor Jens udviklede en interesse især for historie, politik, astronomi, traktorer og menneskers vilkår gennem de skiftende tider i især Danmark. Hans interesse blev næret af skiftet fra brugen af arbejdsheste til maskiner, der udviklede sig fra 1945 til 1965. Hjemme på gården var Jens vant til at gå til hånde, og han tog del i de pligter og opgaver, livet udfordrede en med.

Unge Jens

Da Jens blev færdig med sin studentereksamen, besluttede han sig for at læse historie i Aarhus, og her blev han uddannet som cand.phil. i 1977.
Landbrugsmuseet havde fået kig på den kvikke unge mand og gav ham et jobtilbud, så her arbejdede Jens, indtil han flyttede til Gellerupparken i 1985.

Jens var interesseret i traktorer og skrev i tiden på Landbrugsmuseet både artikler og en bog om traktorer. Han begyndte også på sin ph.d. om hoveri på de fem godser Marselisborg, Moesgaard, Vilhelmsborg, Østergaard og Constantinsborg, der ligger ved Årslev Engsø. Hoveri er betegnelsen for fæstebønder og husmænds pligtarbejde for deres godsejer. Det var dengang fysisk afstraffelse var til og ofte blev anvendt for at få folk til at makke ret.

Lars Bro er en af de mange, der har fået besøg af Jens Skriver for et interview til Skræppebladet. Foto Ulrik Dorph-Hansen, Skræppebladet september 2007.

Jens og Gellerup

Det var blandt andet Jens’ interesse i politik, der fik ham til at stille op som suppleant til afdelingsbestyrelsen i Gellerupparken 1992. I stedet blev han valgt ind og sad der indtil 1995. Det var samtidig med, at han forskede på Institut for Jura i bestialitet, om dyriskhed, dyrisk grusomhed, umenneskeligt grusom og overlagt voldelig adfærd. Indenfor medicinen betyder det sex med dyr. Jens ville gerne forstå, hvad der fik folk til at blive udstødte. Det har altid været et omdiskuteret emne, selv Kierkegaard har tænkt over og skrevet om det.

Jens, slægten og Skræppebladet

Der var også andre emner, Jens brændte for. I 1994 tog han hul på slægtsforskning og lærte sig selv gotisk håndskrift.
Efter at han stoppede i afdelingsbestyrelsen i 1995, begyndte han at læse kunsthistorie, men stoppede igen i 1996, da det ikke helt var noget for ham.
I 1996 blev han valgt til Skræppebladets redaktion for Gellerupparken. Da han i 2002 flyttede til Holmstrup, trak han sig ud af redaktionsarbejdet, men heldigvis kom han tilbage på redaktionen efter cirka seks måneder, og her er han i dag stadig aktivt skrivende og medredaktør.

Jens Skriver taler om Capella-
artikelserien ved Skræppe-
bladets jubilæumsreception 2021. I baggrunden Helle Hansen, der sammen med Jens Skriver udgør Skræppebladets redaktørteam.
Foto Bo Sigismund.

Jens og stjernerne

I Holmstrup var der startet en astronomiklub, der blev kaldt Capella. I begyndelsen var de kun få faste stjernekiggere – også kaldet amatørastronomer. Via et lån fra FAS blev der råd til en kikkert, så de kunne begynde at studere nattehimlen. De var tit ude for at kigge op nær ved Bronzealdervænget. Det var, før der blev bygget, derfor kunne de få meget ud af at studere himlen uden forstyrrende lys. Snart derefter begyndte Jens at skrive om astronomi i Skræppebladet. Hans første Capella-artikel blev trykt i april 1998, den sidste i maj 2012.

I 1998 begyndte Jens på en bog om Moesgård. Et værk, der tog to år at færdiggøre.

Jens og slægtsgården

Når Jens ikke er i nærheden af Holmstrup, er han sikkert rejst nordpå til barndomshjemmet. Den fædrene gård har han i dag arvet. Det var dog ikke helt simpelt, da den danske lovgivning krævede, at han dokumenterede, det var en slægtsgård, hvis han skulle eje den uden bopælspligt, og det er jo lidt svært at være to steder på én gang.

Jens har bortforpagtet landbrugsjorden, så han selv kun har en have på en tønde land omkranset af små 80 meter hæk. Jens er glad for naturen og holder derfor haven som en naturgrund med plads til dyr og blomster. I barndomshjemmet havde familien kvæg, svin, heste og høns. Og han fortæller med et smil, at de som kun få havde rindende vand til køerne. Der var simpelthen en pumpe i bryggerset, der var forbundet med et underjordisk rør til stalden og ned til køernes krybber. Det var på et tidspunkt, hvor retiraderne (lokummer) stadig var udenfor.

Jens Skriver taler gerne med mange beboere, bl.a. Allan Fisker. Foto fra Skræppebladets reception 2021 af Bo Sigismund.

Jens er nysgerrig

Ikke nok med at Jens stadig søger viden og er en ret så aktiv herre, så forsøger han stadig at øse af sin store viden til os andre gennem artikler i Skræppen.
Tidligere var han ivrig cyklist, han har blandt andet cyklet de 140 km fra Holmstrup til barndomshjemmet i Vendsyssel. I dag går Jens mere, og det er ingen vej at gå fra Holmstrup til museet på Gudrunsvej, hvor Skræppebladets redaktion holder til.

Han er en ivrig læser og taler både noget engelsk og tysk. Og han kan godt lide at rejse i de nordiske lande, Tyskland og Italien. I det hele taget er han meget nysgerrig på verden og holder sig orienteret om, hvad der sker i samfundet.
Jens har altid et glimt i øjet, og han ses ofte sidde og lytte intenst til, hvad der bliver sagt. Og så er han i gang med et nyt værk, som vi alle kun kan glæde os til.

Uddrag af forfatterskab
  • Traktor i Danmark – i tekst og billeder (udgivet 1989)
  • Hvorfor er bestialitet uetisk? Naturens orden og den menneskelige sociale orden (udg. 1996)
  • Den værste straf: Hoveri i praksis: Hoveriets og arbejdets organisering ved Vilhelmsborg, Moesgaard, Østergaard, Marselisborg og Constantinsborg fra omkr. 1700 til hoveriets afvikling i midten af det nittende århundrede (udg. 2002)
  • Det historiske museum i Århus: Gennem 100 år (udg. 2003; inkl. I: Komi)
  • Moesgård: Historien om en herregård (udg. 2003)
  • Skivholme Kirke (udg. 2004)
  • Kræn Bure: Bonde eller oprører [Vendsyssel årbog; I: 95-106 og I: 2006] (begge fra 2006)
  • Moesgaard Skovmølle (udg. 2007)

Læs også

▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2022-01 Februar

Rating

Synes du om artiklen?

Hjælp Skræppebladet med at blive bedre - giv en hurtig feedback.

  • Øv - ikke god
  • Nogenlunde
  • OK
  • Cool - god artikel
  • Kan anbefales
Klik på en smiley - du kan skifte mening bagefter.
Kommentar

Deltag i debatten og skriv kommentar som vises til alle

Skriv en kommentar

Denne side:

Kilde

Denne artikel er bragt i
Skræppebladet
2022-01 Februar side 4-5
i sektionen Artikler

forsiden af magasinet 2022-01 Februar

©Copyright

Skræppebladet har copyright til denne artikel.

Det er ikke tilladt at kopiere eller viderebringe elementer uden skriftlig aftale.

Den eksklusive copyright tilhører de originale bidragsydere fx skribent og fotograf.

Læs mere om copyright på Skræppebladet

Kontakt

Skræppebladet er forenings- og beboerblad i Brabrand Boligforening

Skræppebladet
Gellerup Museum
Gudrunsvej 16, 6
8220 Brabrand

Se seneste kolofon og kontakt redaktionen for nærmere information om denne artikel.

Datoer:

  • Jens Skriver 70 år
    70-årige Skriver skriver stadig derudaf
Se kalender
Web-sektioner

Nyheder

Magasin

Aktiviteter

Afdelingerne

Foreningen

Debat

Mine bogmærker

henter data

Mine seneste artikler

henter data