De anonyme fisk

Capella om stjerner, planeter og himmelfænomener

af Jens Skriver – illustration af Jesper Ankjær

Fiskene og Hvalfisken

Om aftenen ses planeten Jupiter stadig meget lysende på himlen i syd, men den befinder sig i det stjernebillede på Dyrekredsen, som kaldes Fiskene, der til gengæld kun indeholder yderst lyssvage stjerner.

Siden Oldtiden har man forestillet sig, at det lignede to fisk med halerne bundet sammen. Ifølge almanakken går Jupiter en overgang ind i stjernebilledet Cetus (hvalfisken), som ligger lige syd for Fiskene. Det ligger dog ikke på Dyrekredsen, men dækker et meget stort areal også udelukkende af lyssvage stjerner. Siden Oldtiden har man opfattet dem som en hval eller et søuhyre.

Dyrekredsen

Hvis man forestillede sig, at stjernerne kunne ses om dagen, ville Solen befinde sig i de 12 stjernbilleder på Dyrekredsen eller Ekliptika. Her er Fiskene vigtige, da Solen for tiden befinder sig i dette stjernbillede ved Forårsjævndøgn.

Da Jordens akse hælder omkring 30 grader i forhold til dens bane rundt om Solen, følger Dyrekredsen ikke himlens ækvator, men løber fra nordøst til nordvest alt afhængigt af årstiden. Da planeterne drejer rundt om Solen, befinder de sig principielt på Dyrekredsen. Det gør Månen også.

Planet der ligner Jorden

Det er ikke længere siden, end da Capella begyndte, at exoplaneter dukkede op. Indtil da havde ikke været muligt, at identificere planeter hos andre stjerner end vores Sol.

Nu kendes flere hundrede såkaldte exoplaneter. De første blev opdaget ved, at deres stjerne rokkede lidt. Det var meget store gasplaneter meget større end Jupiter.

Exoplaneter er ofte meget tættere på deres stjerne, end det kendes fra vort solsystem. Nu kan de også afsløres ved, at de træder frem foran deres stjerne og svagt skygger for dens lys.

Rumsonden Kepler har fået til opgave uden for Jordens atmosfære at afsøge områder af himlen for exoplaneter. Forleden blev det slået stort op i pressen, at der var fundet en planet, som lignede Jorden. Det er gået så hurtigt, at den officielle pressemeddelelse ikke nævner, hvilken stjerne planeten hører til. Til gengæld er der bragt et billedet af planeten. Det er ren fantasi.

Men planeten skulle være en klippeplanet 1,4 gange større end Jorden og 4,6 gange tungere. Der er dog ingen grund til at antage, den huser liv. Den er 20 gange tættere på sin stjerne, end planeten Merkur er på Solen, og temperaturen må være o. 1500 grader celsius.

I øvrigt spiller forskere fra Aarhus Universitet en meget væsentlig rolle ved afkodning af Keplers resultater.

Læs også

Forskere i Columbus' fodspor
Opdagelsen af exoplaneter, som en stor del af den astronomiske forskning for tiden er fokuseret på, er lige så epokegørende som Columbus' opdagelse af Amerika, eller da det lykkedes Magellan og hans folk at sejle rundt om Jorden. En ny verden Det har vist sig, at mange andre stjerner end Solen har planeter i kredsløb om sig. Nu nærmer antallet af registrerede såkaldte exoplaneter sig 700, og2011-12-03

Danske resultater: Jorden er en snurretop
Da Jupiter for tiden lyser klart om aftenen på østhimlen har den skabt opmærksomhed omkring de ret ubetydelige stjernebilleder Vædderen og Fiskene. Vædderen har dog den ære at være forårspunkt, fordi Solen befinder sig i Vædderen ved forårsjævndøgn. Tidligere var forårspunktet i Fiskene. Muligvis derfor har de en betydning i den kristne mytologi. I virkeligheden vil forårspunktet komme til at ligge i alle 12 stjernebilleder på Dyrekredsen. Det hænger2011-10-25

Planetbaner
Planeternes baner omkring Solen er et studie i sig selv. Allerede i 1400-tallet havde Nicolaus Kopernicus fremsat den tanke, at Jorden drejede rundt om Solen. Selv om det var forbudte tanker, mente mange, at det forekom sandsynligt. Problemet var bare, at det ikke stemte med de observationer, der var af stjernehimlen. Omkring 150 år senere løste Johannes Kepler problemet. Han var i besiddelse af de observationer, hans læremester Tycho2011-07-02

▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2011-01 Februar