Der sker mere i rummet, end der kan ses

Kan liv opstå andre steder?

Denne november har været så grå og trist, at man have sine tvivl, om amatørastronomer stadig har chancer, eller det i hele taget forsat bliver muligt at se noget af interesse på himlen. Men tingene står ikke stille. Time for time afdækker teleskoper og rumteleskoper nye fænomener i rummet. Capella Capella Astronomiklub Kontaktperson: Niels Jørgensen, Jernaldervfej 257B, 1., tlf. 86241620. Målsætningen er

Tanker omkring kalenderen

Oktoberrevolution, der nu højtideligholdes i november

Uden himmellegerme og deres bevægelser ville det aldrig have været muligt at udvikle nogen form for bestemmelse af tid, sted eller rum. Himmel­legerme blev først iagttaget for at bestemme naturfænomenernes og årstidernes gang, så religiøse ritualer kunne tillempes derefter, for at bestemme det enkelte individs skæbne og forudsigelserne for ethvert foretag­ende. Det vi kalder astrologi. De fleste religioner lægger stor vægt på Solen, men kombineres dens gang med

Jupiter og Stenbukken

Jordens beskytter

En gammel kending har længe domineret aften- og nattehimlen. Det er planeten Jupiter. Om aftenen ses den i sydøst, og i løbet af natten bevæger den sig over sydhimlen, indtil den går ned i sydvest. Den har allerede et par måneder været at se på østhimlen, og den har været meget klar længe. Det hænger bl.a. sammen med, at den 14. august var i opposition til Solen, dvs. den

Dværgplaneter og plutoider

Makemake og Haumea

For nogle år siden fik Eris status af dværgplanet. Da den befinder sig uden for det egentlige solsystem betegnes den også for plutoide. Den er for tiden omkring 14,5 milliarder km væk fra Jorden, men dens bane er stærkt elliptisk, og den kommer tættere på Solen end Pluto. Det har nu vist sig, at der mellem Pluto og Eris befinder sig yderligere to dværgplaneter eller plutoider. Den ene, Makemake,

Variable stjerner

Nogle stjerner svinger i lysstyrke, og kan blive næsten helt væk Snart vil stjernebilledet Hvalen kunne ses på himlen i øst. Det optager et stort område på himlen; men det udgøres af svage stjerner. Men en af dem kaldes "Den vidunderlige stjerne" eller Mira Stella. I daglig tale Mira. Det er den mest kendte variable stjerne. Den blev opdaget i 1596, før der var noget, der hed kikkert, Men

"Måner har den farve, måner skal have"

Måner kan have mindst lige så stor betydning som andre himmellegemer

Officielt har solsystemets største planet Jupiter mere end 48 måner, men de fire største, som hver især er adskillige gang større end de øvrige, er så afgjort de mest betydelige og interessante. Den mest omfangsrige Ganymedes med en diameter på omkr. 5250 km er den største kendte måne i solsystemet og tillige større end planeten Merkur. Saturns store måne Titan er kun lidt mindre og også større

Lidt af det, der skjuler sig på himlen

Løven og Saturn

Forleden så jeg en aften på østhimlen en gammel kending. Det var stjernebilledet Løven, der ligger på Dyrekredsen og hører til på vinter- og forårshimlen. Det kendes ved, at forparten ligner et omvendt spørgsmålstegn, og at det godt kunne ligne en siddende løve eller sfinx. Langt dets klareste stjerne er Regulus, der udgør forpoterne. Saturn med måner og ringe Men neden under Løven så jeg en anden

Jagten på liv uden for Jorden intensiveres nok engang

Kepler skal søge efter Jord-tvilling

Den 7. marts opsendtes satellitten Kepler, der har til opgave at jagte exoplaneter. Exoplaneter er planeter i andre solsystemer. Det er ikke mere end godt ti år siden, astronomerne blev i stand til at identificere planeter i andre solsystemer. Nu kendes 338 exoplaneter i 288 planetsystemer. De første blev opdaget ved, at deres stjerne rokkede en lille smule. Det var gasplaneter ligesom Jupiter, blot meget større, som befinder

Afstande i verdensrummet

Målemetoder var længe undervejs

Et af astronomiens største problemer har været at beregne afstandene i verdensrummet. De er af umådelige dimensioner, men hvor store de egentlig er, gik forholdsvis sent op for astronomerne. Tycho Brahe mente som bekendt, at Jorden var universets centrum, selv om han udmærket var klar over, at de ydre planeter bevægede sig rundt om Solen. Det byggede han på, at det ikke var muligt for ham at måle forskelle

Spektralanalyse. Hvad er det?

Prismer byder på uanede muligheder

Spektralanalyse eller spektroskopi er astronomens vigtigste hjælpemiddel næst efter kikkerten. Spektralanalysen er baseret på den grundlæggende opdagelse, at hvidt lys er en blanding af alle regnbuens farver. Ved at lade en lysstråle brydes gennem et glasprisme kan farverne adskilles. De forskellige farver brydes forskelligt med violet lys i den ene ende af spektret og rødt i den anden med alle regnbuens farver derimellem. Himmellegemers sammensætning Optikeren Joseph

Floden (Eridanus)

Stjernebilledet, der bugter sig over himlen, og Epsilon et yngre solsystem

Stjernebilledet Floden hører med til vor vinterhimmel, selv om størstedelen af det ikke kan ses herhjemme. Floden udspringer lige vest for Rigel i det meget karakteristiske stjernebillede Orion og bugter sig, mens den flyder med en strøm af lyssvage stjerner ned til den klare stjerne Acamar, der befinder sig tæt på Himmelens sydpol. Siden oldtiden er stjernebilledet blevet opfattet som en flod, som oftest Nilen eller Eufrat. Nabo

Et besøg på Tycho Brahes ø

Et spændende besøg i historiske rammer

Selv den, der ikke ved meget om astronomi, kender begrebet en Tycho Brahes-dag. Det er tvivlsomt hvorvidt han virkelig selv har lavet tabellen over de heldige og uheldige dage (se tabellen på http://da.wikipedia.org/) eller han blot er blevet misbrugt af en ukendt astrolog, men udtrykket lever. Det gør mindet om en stor dansk videnskabsmand også, selv om museet jo altså ligger i Sverige. Tycho, eller på dansk

Kikkerter

Gamle og nyere, deres bygning og brug

Tycho Brahe havde ingen kikkert. I 1610 få år efter Tycho Brahes død offentliggjorde italieneren Galileo Galliei imidlertid banebrydende iagttagelser, han havde foretaget med en simpel kikkert. Han havde iagttaget planeten Jupiters fire store måner og konstateret, at aftegningerne på månerne var bjerge. De ældste kikkerter bestod af to linser og kaldes refraktorer. Gallileis kikkert svarede nogenlunde til det, vi i dag kalder en teaterkikkert. Den mindste linse

Observator, astrofysiker og arkæoastronom

Brugeren af den store Merz-refraktor på observatoriet i København arbejdede også med Tycho Brahe

Heinrich Luois d'Arrest (1822-75) er næsten glemt i dag, men han var en af 1800-tallets betydeligste astronomer. Oprindeligt kom han fra Berlin, men var af fransk afstamning. Som assistent ved observatoriet i Berlin var han en af de allerførste til at se planeten Neptun. Han opdagede flere kometer og asteroiden Freja. Da Københavns Universitet opførte det nye observatorium på Østervold, var det naturligt at tilbyde ham stillingen som leder

Oplevelser på østhimlen

Jupiter og månen

For en månedstid siden blev jeg særdeles overrasket, da jeg en aften så et kraftigt lysende objekt på aftenhimlen i sydøst. Først troede jeg, det var en flyvemaskine, men objektet forblev stille. I flere dage troede jeg, det var et kunstigt lys af en eller anden art, men en kender kunne bekræfte, at det faktisk var pla­neten Jupiter. Den har faktisk aldrig lyst så klart før i vores tid.

Svanen

Er det mon Orphesus eller Zeus?

I denne tid vil sommertrekanten om natten befinde sig næsten lige over vore hoveder. Den består af de meget lysstærke stjerner Vega i Lyren, Altair i Ørnen og Deneb i Svanen. Svanen, der ligger på Mælkevejen, er et stort og meget karakteristisk stjernebillede, der har form af et kors. Siden tidernes morgen er det imidlertid blevet opfattet som en fugl. Deneb er dens halespids, og navnet betyder faktisk

Lyren

Sommerhimmelens stjerner er ved at komme frem

Forleden aften så jeg en meget klar stjerne i nordøst. Himlen var domineret af fuldmånen, men denne stjerne lyste alligevel klart. Det er Vega i Lyren, der sammen med Deneb i Svanen og Altair i Ørnen udgør sommertrekanten. Modsat i nordvest kan ses Capella, en meget klar stjerne på vinterhimlen. På en liste over de mest lysstærke stjerner er Vega nummer fem og Capella nummer seks. Vega er 26

De lyse nætter

Nordboernes sommer har tidligere overrasket folk sydfra af Jens Skriver / Astronomiklub Capella Den længste dag er egentlig 21 juni, og da varer natten omkring syv timer, eller rettere sagt: der går omtrent syv timer, mellem Solen går ned, og den står op. Den korteste dag er 21 december, da går der syv timer, fra Solen står op, til den går ned igen. Det skyldes simpelthen, at Jordens akse hælder. Midt

Sirius

Sidste udkald i denne omgang

Det kan nås endnu, men det er ved at være allersidste chance, hvis man vil se Sirius, den mest lysstærke fiks-stjerne på himlen i denne omgang. Den befind­er sig til venstre skråt neden for vinterhimlens meget markante stjernebillede, Orion, og er den dominerende stjerne i stjernebilledet Den store Hund. Ovenfor til venstre befinder sig den lille Hund med den klare stjerne Procyron. Sirius lyser så stærkt, at

Tvillingerne, Krebsen og Løven

3 karakteristiske stjernebilleder

For tiden kan man om aftenen på østhimmelen se nogle af de mest karakteristiske stjernebilleder på Dyrekredsen. Den er en række af stjernebilleder, som løber hele vejen rundt om jorden, og udelukkende herpå bevæger solen, månen og planeterne sig. Tvillingerne Efter Tyren følger Tvillingerne med de to klare stjerner Castor og Pollux. Så langt tilbage, som der er optegnelser om stjernehimmelen, er de blevet opfattet som et tvillingepar. Romerne

Kusken

... og hans dyr på himlen

Når det ikke er overskyet, vil man om aftenen kunne se stjernebilledet Tyren på østhimlen. Det er for tiden usædvanlig nemt at finde, fordi planeten Mars står meget klar i det. Lige oven over Tyren identificeres ret ubesværet en polygon (mangekant) bestående af syv stjerner. De udgør stjernebilledet Kusken. En anden måde at finde det på er

Så er de her igen

Nu ses vinterens typiske stjernebilleder på aftenhimmelen i øst

Nu er tiden kommet, hvor man for alvor plejer at kunne studere stjernehimmelen om aftenen. Umiskendelige tegn herpå er, at stjernebilledet Orion og den meget klare stjerne Sirius er synlige inden sengetid. Alle har lagt mærke til Orion, også uden at vide, at det faktisk var det stjernebillede, det drejede sig om. Siden tidernes morgen er stjernebilledet blevet opfattet som en kæmpes skikkelse.

Et sikkert tegn på efterår

Syvstjernen ses på efterårshimmelen

Har man en gang lært Syvstjernen at kende, vil man altid kunne finde den igen, bortset fra at der mange steder er så meget lysforuring, at den bliver ret uklar. Nu befinder den sig om aftenen på himmelen i nordøst. Syvstjernen er i virkeligheden en åben stjernehob, der i det hele indeholder omkring 500 stjerner. Med det blotte øje ses seks til ni stjerner. I en håndkikkert danner de