Lyren

Sommerhimmelens stjerner er ved at komme frem

af Jens Skriver, Astronomiklub Capella. Illustration af Jesper Anjær

Myter

Forleden aften så jeg en meget klar stjerne i nordøst. Himlen var domineret af fuldmånen, men denne stjerne lyste alligevel klart. Det er Vega i Lyren, der sammen med Deneb i Svanen og Altair i Ørnen udgør sommertrekanten. Modsat i nordvest kan ses Capella, en meget klar stjerne på vinterhimlen. På en liste over de mest lysstærke stjerner er Vega nummer fem og Capella nummer seks. Vega er 26 lysår borte og skinner med et skarpt blåhvidt lys, der fortæller, den er varmere end solen. Navnet Vega kommer fra arabisk og betyder ”Ørnen der slår ned”. Den ledsages af et parallelogram af fire stjerner, og man har forestillet sig, at lyrens strenge var spændt ud herimellem.

Lyren tilhørte ifølge de græske myter Orfeus, der elskede sin hustru Eurodike så højt, at han efter hendes død tog ned i underverdenen for at hente hende tilbage. Han overtalte guderne til at frigive hende på betingelse af, at han ikke måtte se hende, før de nåede tilbage til denne verden. Løftet blev ikke overholdt, og straks var hun tilbage i Hades for evigt. Orfeus blev sønderrevet af en gruppe unge kvinder, da han lod hånt om deres tilnærmelser, og derved blev han forenet med sin elskede. Zeus satte lyren på himlen til minde om dem.

Set i astronomisk kikkert

Astronomisk set er Lyren især kendt for en planetarisk tåge, kaldet Ringtågen. Stjernetåger er rester efter stjernetåger. Betegnelsen planetarisk tåge kommer af, at de kan minde om skiver ligesom planeter. Set i en astronomisk kikkert fremtræder Ringtågen som en skive med ring om.
Epsilon i Lyren er en dobbelt dobbelt stjerne. Ved nærmere eftersyn viser det sig, at begge stjernerne i en dobbeltstjerne også er dobbeltstjerner.