Blindbæk og Thorning forlader Århus

Gellerup Scenen og Huset (Fotomontage baseret på arkivfotos)
To af byens markante personligheder flytter fra Århus. Gellerup Scenens “far”, Husets tidligere leder Bent Blindbæk og hans kone Inge Thorning, tidligere leder af Interkulturelt Center, tager begge fra byen med skrottede projekter bag sig.

“Jeg kan ikke se mig selv i Århus længere. Jeg har ikke nogen tillid til politikerne eller kulturforvaltningen. […] Der mangler katastrofalt en udvikling af talenterne på det lokale niveau,” siger Bent Blindbæk til Århus Stiftstidendes Ole Jessen. I to artikler om ægteparret kan du i søndagsavisen møde et ægtepar, der har betydet meget for kulturlivet i Århus. Ikke mindst har de været aktive medspillere på integrationsområdet.

Bent Blindbæk har startet og/eller ledet flere kulturelle institutioner i Århus, bl.a. Århus Filmværksted, Århus Teaterakademi, Gellerup Scenen, Verdens Kultur Festivalen i Århus, Kulturnatten og ikke mindst Huset i Vester Alle, der dog i elvte time blev reddet.

Det lyder som en bitter Bent Blindbæk, når han får lov til at afslutte interviewet med:
“Når jeg tænker tilbage på 80’erne og 90’erne, så var der masser af projektmagere og folk med skæve ideer i byen, men de findes ikke længere. Området er udsultet, for pengene går til de finkulturelle institutioner.”

Læs artiklerne i Århus Stiftstidende:
“Kærligheden spirede i baggårdens slum”: http://stiften.dk/apps/pbcs.dll/article?AID=/20070930/STIFTEN/709300083
“Blindbæk og Thorning er færdige med Århus”: http://stiften.dk/apps/pbcs.dll/article?AID=/20070930/STIFTEN/709300081
Hjemmeside for Århus Stiftstidende: http://stiften.dk

Blogartiklen er oprettet: 01. okt 2007


Del eller print denne side:  


 
 


Blog-arkiver: 2007 | 2008 | 2009 | 2010 | 2011 | 2012 | 2013 | 2014 | 2015 | 2016 | 2017 | 2018 | 2019 | 2020 | jan | 
© 1970-2020
Skræppebladet - E&P Huset - Karens Blixens Boulevard 39 - 8220 Brabrand
| Vilkår for debat | Privatlivspolitik | Kontakt