Simsek: Boligforening flygter fra Helhedsplan

Byrådsmedlem for Venstre Bünyamin Simsek raser i et læserbrev i Jyllands-Posten og Århus Stiftstidende over, at Brabrand Boligforening og borgmester Nicolai Wammen ikke kan lide Venstres meninger om den såkaldte Helhedsplan for området omkring Gellerupparken og Toveshøj. Venstre vil bl.a. gerne rive seks blokke ned og sænke andelen af almene boliger til samme niveau som i resten af byen.

“Brabrand Boligforening ved vi efterhånden, hvor vi har. Den er flygtet over alle bjerge, når det gælder om at lave en ambitiøs helhedsplan for Gellerupparken og Toveshøj, og når det gælder videoovervågning som kriminalitetsforebyggende foranstaltning i området,” skriver han blandt andet og langer ud efter borgmesteren:

“Borgmesteren har forholdt sig mere tavs end graven. […] I stedet var borgmesteren særdeles aktiv for at komme til at mødes med justitsminister Brian Mikkelsen (K), da denne skulle besøge Gellerup-området.”

Simsek afslutter sit debatindlæg med:

“[…] Brabrand Boligforening [ved det] godt, og det ved borgmester Nicolai Wammen også godt. De tør tilsyneladende bare ikke sige det højt. Det er synd.
Byens borgere har ret til at få at vide, hvad disse vigtige aktører i virkeligheden mener. Og hvor langt, de er parate til at gå.
Skal helhedsplanen for Gellerupparken og Toveshøj blive et effektivt værktøj til at ændre området fra et socialt belastet boligområde til en attraktiv bydel, så må de komme frem på banen og ind i kampen. Det er nu, der bliver spillet.”

LÆS MERE:
Hjemmeside for Jyllands-Posten: http://jp.dk
Hvor er Wammen?

Hjemmeside for Århus Stiftstidende: http://stiften.dk
Hvor er Wammen?

Blogartiklen er oprettet: 25. mar 2009


Del eller print denne side:  


 
 


Blog-arkiver: 2007 | 2008 | 2009 | 2010 | 2011 | 2012 | 2013 | 2014 | 2015 | 2016 | 2017 | 2018 | 2019 | 2020 | 2021 | jan | feb | mar | apr | maj | 
© 1970-2021
Skræppebladet - E&P Huset - Karens Blixens Boulevard 39 - 8220 Brabrand
| Vilkår for debat | Privatlivspolitik | Kontakt