Mange beboere vil gerne se Den Japanske Have

De voksne beboere i Brabrand Boligforening vil gerne se Den Japanske Have i Trige kombineret med en tur til Mols Bjerge, Trehøje og besøg i den gamle mølle Holmgård, hvor der både males mel og sælges kunsthåndværk. Boligforeningens Fritidsforening har i dag solgt billetter til turen den 26. august fra en lille stand på Gellerup Bibliotek og to timer før lukketid var der allerede solgt pladser nok til at fylde to turistbusser op.

Sidste år var der beboere nok til halvanden bus, og Fritidsforeningens formand Inga Andersen tror, at det måske er Den Japanske have, der trækker flere til i år til Fritidsforeningens voksen- og pensionistudflugt.
Sædvanligvis er Den japanske Have, der ligger mellem Herning og Ikast kun åben for overnattende gæster på havens hotel, hvor værelsesprisen ligger fra 600,- kr. pr. nat inklusiv morgenmad.
For beboerne koster den samlede udflugt med Fritidsforteningen 200,- kr. pr. person. I løbet af dagen gøres der holdt for at drikke medbragt kaffe m/rundstykker i Mols Bjerge, to-retters middag serveres på Holmgård mølle og eftermiddagens kaffe trakteres i Den Japanske Have.

Små afdelinger vil helst med
De beboere, der køber billet fra salgsstedet på Gellerup Bibliotek, bor sjovt nok ikke i hverken Gellerupparken eller Toveshøj. Der er tvært imod mange fra de andre og mindre afdelinger i boligforeningen. F.eks. var der 15 tilmeldte fra Hasselager, da Skræppebladets udsendte besøgte salgsboden. Lidt uventet var der kun fire fra Søvangen, men som noget nyt var der en tilmeldt en beboer fra den lille afdeling Lyngby, der som boligforeningens mindste afdeling kun huser fire boliger.

Det er ikke usædvanligt at Fritidsforeningen kan fylde to busser op med udflugtshungrende beboere – der har også tidligere været “gode år” med omkring 80 betalende deltagere.

Familieudflugt tiltaler børnefamilier i Gellerup
Fritidsforeningens voksenudflugt adskiller sig markant fra foreningens helt store trækplaster: familieudflugterne, hvor op mod 1.100 beboere – især børn – finder sommersmilet frem og tager på oplevelsestur til f.eks. Tivoli, Legoland eller dyrepark. Sidste år var der således brug for hele 21 busser til familieudflugten, hvoraf de fleste deltagere har adresse i Gellerupparken og Toveshøj.
Til næste år går familieudflugten sandsynligvis til bl.a. Fårup Sommerland.

Læs om Fritidsforeningen og udflugter i næste nummer af Skræppebladet.

Læs mere:
Hjemmeside for Brabrand Boligforening: http://bbbo.dk
Hjemmeside for Fritidsforeningen og FAS

Skræppebladet:
Køb en tur til Mols Bjerge, Den Japanske Have mv.
Fritidsforeningens Voksen- & Pensionistudflugt (juli 2009)
Legoland, Ree Park eller Tivoli Friheden (marts 2009)
Legoland, Ree Park eller Tivoli Friheden (feb 2009)

Hjemmeside for Den Japanske Have i Trige: http://www.denjapanskehave.dk/

Hjemmeside for Holmgård mølle/butik i Knebel på Mols: http://www.holmgaard-mols.dk/

Hjemmeside for Naturpark Mols Bjerge: http://www.visitmolsbjerge.dk/
Skov- og Naturstyrelsen om Mols Bjerge

Blogartiklen er oprettet: 04. aug 2009


Del eller print denne side:  


 
 


Blog-arkiver: 2007 | 2008 | 2009 | 2010 | 2011 | 2012 | 2013 | 2014 | 2015 | 2016 | 2017 | 2018 | 2019 | jan | feb | mar | apr | maj | jun | aug | sep | okt | nov | 
© 1970-2019
Skræppebladet - E&P Huset - Karens Blixens Boulevard 39 - 8220 Brabrand
| Vilkår for debat | Privatlivspolitik | Kontakt