Byråd vil slagte Socialcenter Vest i Gellerup

Mange byrådsmedlemmer ser positivt på magistratrens indstilling om at nedlægge Socialcenter Vest, der i dag kan findes oven på Gellerup Bibliotek – over for City Vest i Brabrand. Nedlægningen er en del af en større omlægning af Socialforvaltningen, der i stedet for at være inddelt efter geografi skal inddeles i fagområderne: Familier, børn og unge, socialpsykiatri og særligt udsatte og voksne med handicap.

Byrådsmedlem og første-borgmester Rabih Azad-Ahmad, der selv bor i Gellerupparken, er utilfreds med indstillingen:
“Hidtil har de forskellige involverede i Gellerup, frivillige foreninger og offentlige institutioner kunnet stikke hovederne sammen og hurtigt finde løsninger, når der var problemer. Man skal ikke slagte noget af det, der fungerer fint i de udsatte områder,” siger Rabih Azad-Ahmad ifølge Jyllands-Posten.

Rabih Azad-Ahmad. Arkivfoto: Morten Lidegaard

Rabih Azad-Ahmad. Arkivfoto: Morten Lidegaard

Også Jette Jensen er bekymret over omlægningen, der let kan blive brugt som sparekniv. Hun undrer sig også over at de kritiske høringssvar næsten ikke er at finde i den endelige byrådsindstilling.

Magistratens indstilling diskuteres på et møde i Socialudvalget den 21. januar.

Læs mere:
Hjemmeside for Jyllands-Posten: http://jp.dk
Socialcenter Vest overlever næppe

Blogartiklen er oprettet: 19. jan 2010


Del eller print denne side:  

Tilbagevisende links


 
 


Blog-arkiver: 2007 | 2008 | 2009 | 2010 | 2011 | 2012 | 2013 | 2014 | 2015 | 2016 | 2017 | 2018 | 2019 | jan | feb | mar | apr | maj | jun | aug | 
© 1970-2019
Skræppebladet - E&P Huset - Karens Blixens Boulevard 39 - 8220 Brabrand
| Vilkår for debat | Privatlivspolitik | Kontakt