Levende børn kravler ind i munden
Torsdag den 4. marts kan børn både kl. 9.30 og kl. 11.00 kravle ind i den store mund og sidde på tænderne i Gellerup Bibliotek.
Børnene kan opleve en tur igennem gigantmunden og sidde på store kindtænder – kigge på deres egne tænder med spejl og lys – læse Tandplejens bog “Sofus viser tænder” om første besøg på tandklinikken – synge tandsang – mærke tand-ting i “følekasser” – prøve selv at være “tandbørste”.

Hvordan ser en mund ud indefra?
Børn kan nu kravle ind i en gigantmund og få en god fornemmelse.
Arkivfoto fra Wikimedia af Erik Christensen.
“Tandplejens Værksted” er arrangeret af Børnekulissen, der igennem flere år arrangeret Børnedage i Musikhuset. Nu rykker Børnedagene ud til børnenes lokale bibliotek. Der er dog stadig børnedage i Musikhuset – i år er det 13. – 15. april
Musik, udklædning og dukker med duft
Børnedagene på Gellerup Bibliotek foregår hele ugen fra den 1. til den 6. marts, og der har allerede været afholdt workshops med masser af sanglege og danse og onsdag er der dukkeforestilling med duft i bussen på biblioteketes parkeringsplads.
Lørdag den 6. marts er der hatteteater, hvor børn kan prøve Børnekulissens kostumer og spil en rolle i Børnekulissens Hatteteater kl. 11.00 og 13.00.
Læs mere:
Hjemmeside for Gellerup Bibliotek (Community Center Gellerup): http://www.aakb.dk/sw469.asp
Arrangementer
Gellerup Bibliotek, Gudrunsvej 78, 8220 Brabrand, Tlf.: 89 40 96 40
Hjemmeside for Børnekulissen: http://www.boernekulissen.dk
Billedlicens: GNU Free Documentation License
Fotograf Erik Christensen
Læs også
▮ Skræppebladets blog,
I kategorierne:
