Opdag Gellerupplanens historie: En fascinerende fortælling om betonbyggeriet i Brabrand Boligforening

Miniserie: Skræppebladets forslag til sommerlæsning

I dag vil vi gerne invitere dig til at dykke ned i historien om et af vores største boligområder, Gellerupparken og Toveshøj. I en nylig artikel, der fokuserer på 1970’erne, udforskes betonbyggeriet i Gellerupparken og den emotionelle kamp, der fulgte med det.

Gellerupparken er klar til indflytning i 1971. Foto: Jens-Kristian Søgaard, venligst udlånt fra Brabrand-Årslev Lokalhistoriske Arkiv.

Artiklen som kan læses på tidsskrift.dk er skrevet af Mikkel Høghøj og Silke Holmqvist. Den tager os med tilbage til en tid, hvor Gellerupparken blev hyldet som et ambitiøst projekt, der tilbød innovative faciliteter og en menneskevenlig atmosfære. Men i 1978 blev området pludselig genstand for en kontroversiel tv-udsendelse, der kritiserede både beboere og miljøet omkring Gellerup Kirke.

De store visioner i Gellerup

Forfatterne dykker dybt ned i 1960’erne og ikke mindst 1970’erne, hvor Gellerupparken blev skabt som et dristigt projekt, der skulle tilbyde et hjem og et lokalsamfund for beboere med moderne faciliteter og et kollektivt åndedræt. Artiklen formår at indfange den spænding og forventning, der var knyttet til Gellerupparken i dens tidlige dage og præsenterer os for de visionære idealer, der lå bag skabelsen af dette betonbyggeri.

Men det er ikke kun historiens solstråle, artiklen skinner lys på. Den udforsker også en kontroversiel tv-udsendelse fra 1978, der satte Gellerupparken under lup og fik debatten til at rase. Hvordan påvirkede denne begivenhed beboernes følelsesliv og områdets omdømme? Hvordan formede den offentlige diskussion den fremtidige udvikling af Gellerupparken? Disse spørgsmål besvares med en dybdegående og nuanceret tilgang, der efterlader læseren med en dybere forståelse af området.

En af de mest bemærkelsesværdige kvaliteter ved denne artikel er dens evne til at skabe en positiv dialog og refleksion om Gellerupparkens fortid. Den giver os mulighed for at se ud over de stereotype billeder og fordomme, der ofte er blevet forbundet med betonbyggeriet. Den udfordrer os til at se Gellerupparken som et levende fællesskab med en rig historie og en lys fremtid.

B.T. kårer Gellerupplanen som “årets kønneste by”

“Det er en ny by planlagt med tanke på beboernes trivsel. Derfor er den kørende traβik adskilt fra den gående. Derfor er der tilført byen en række fællesskabscentre. Den får eget teater, eget gæstehotel, indkøbscenter med overdækkede gader, store sports- og motionsarealer, indbydende kratbevoksede legelommer for børnene i lange slugter i dalene mellem boliger, hvor beboerne kan βlytte vægge, danne rum og hvor de har store lyse altaner. Der er bodega og kollegium. Unge og gamle i skøn forening i store og små boliger. Plads til syge og handicappede mellem de raske. Det er blot nogle af de ting, der har gjort B.T.s valg af Gjellerup som Danmarks kønneste by let. For en by er ikke køn blot på grund af idylliske gader, toppede brosten, gamle huse, bindingsværk og stokroser. En by kan i langt højere grad være køn, fordi den er tænkt køn, smukt, varmt og menneskeligt. Det er Gjellerup.”
Sådan skrev avisen B.T. i 1970, stårder i artiklen.

Danmarks Radio: “En kirke af beton”

Udsendelsen satte fokus på Gellerupplanens problematiske karakter og skabte en debat, der førte til en voldsom reaktion fra beboerne. De følte sig uretfærdigt fremstillet og krævede en undskyldning fra tv-stationen. Denne begivenhed markerede starten på en transformationsproces for Gellerupparken i den danske offentlighed, hvor området blev associeret med negative følelser som utryghed og frygt.
Artiklen udforsker nøje, hvordan Gellerupplanen blev formet gennem uønskede følelser og negative forestillinger om betonbyggeriet. Den undersøger de billeder, der blev tegnet af Gellerupplanen før og efter tv-udsendelsen og hvordan forholdet mellem miljøet og beboernes følelsesliv blev portrætteret i debatten.

Mediernes påvirkning

Gellerupplanen var oprindeligt designet med fokus på trivsel og velvære. Boligerne og miljøet skulle skabe en naturlig følelse af velvære hos beboerne gennem moderne teknologiske faciliteter og kollektive fritidsaktiviteter. Men udsendelsen satte spørgsmålstegn ved disse idealer og pegede på områdets udfordringer med ungdomskriminalitet og den negative påvirkning af betonmiljøet.

Det er vigtigt at forstå Gellerupplanens historie for at danne et mere nuanceret billede af området. Selvom det i dag ofte bliver betragtet som problematisk og forbundet med utryghed, er det værd at lære om, hvordan det blev formet og hvordan det har udviklet sig siden da.

Tilbage til nuancer og reflektion

Artiklen giver os mulighed for at reflektere over Gellerupparkens fortid og udfordringer, samtidig med at den skaber et rum for en mere nuanceret dialog. Ved at læse og diskutere denne artikel kan vi være med til at ændre den offentlige opfattelse af Gellerupparken og skabe en bedre forståelse for de udfordringer, som området og dets beboere står overfor.

På Skræppebladet opfordrer jer derfor til at tage jer tid til at læse denne spændende artikel og dele jeres tanker og perspektiver med hinanden. Ved at fordybe os i Gellerupplanens historie kan vi være med til at danne et mere nuanceret billede af vores eget boligområde og skabe en dialog, der fører til positive forandringer.

Lad os sammen udforske Gellerupplanens historie og arbejde hen imod at skabe et mere inkluderende og trygt miljø for alle beboere.

Resume

Læs hele artiklen i pdf-format (21 sider + 1 side engelsk resume) på tidsskrift.dk/…/109158/158555
hvor også Skræppebladet er at finde i kildehenvisnigerne.

Artiklen handler om betonbyggeriet Gellerupparken i Brabrand Boligforening omkring 1970.
Gellerupparken blev tidligere rost for sin innovative karakter og menneskevenlighed.
Trods tidligere ros blev Gellerupparken et problematisk sted i den offentlige bevidsthed.
En tv-udsendelse ved navn “En kirke i beton” blev sendt i 1978 og skabte stor debat.
Udsendelsen kritiserede Gellerupplanen, beboerne og miljøet omkring kirken.
Beboerne reagerede med vrede og utilfredshed og krævede en undskyldning og en ny udsendelse, men dette blev ikke realiseret.
Betonbyggeriet i Gellerupparken blev forbundet med negative følelser og utiltalende adfærd i løbet af 1970’erne.
Beboernes følelsesliv og spatialitet i området blev portrætteret i debatten.
Stedet blev anset for at fremkalde grimme og upassende følelser, og nogle blev betragtet som særligt påvirkelige over for dets negative indflydelse.
Senere blev Gellerupparken problematiseret i medierne og betegnet som et socialt udsat boligområde og en del af den danske ‘ghettoliste’.

Læs også
Hvad kan vi lære af ’betonjunglens’ historie? 1. del
og
Hvad kan vi lære af ’betonjunglens’ historie? 2. del
fra 2019
– også skrevet af Mikkel Høghøj, der er ph.d. i Historie og postdoc ved Aarhus Universitet.