Gellerupparkens blokke risikerer at ende i Brabrand Søen
Nye oplysninger afslører, at blokkene slet ikke er blevet piloteret
Af Lars Prian, fotos Lis A I Rapran
De frivillige i Gellerup Museum fik sig for nylig en overraskende besked, da en gæst på museet fortalte, at Gellerupparkens blokke, da de blev bygget, aldrig rigtig var blevet piloteret, og at blokkene derfor højst sandsynligt på et tidspunkt vil risikere lige så stille at glide ned ad bakken for at ende i Brabrand Søen.

Risiko for at blokkene glider ned i søen
Museets kustoder har efterfølgende undersøgt oplysningen om de flydende blokke i filarkivet i Aarhus, og her fandt de de originale byggedokumenter, som overraskende bekræftede nogle af museumsgæstens udsagn: Blokkene er nemlig ikke piloteret med traditionelle pæle, i stedet for står blokkene på betonbrønde og fundamentbjælker, der er dimensioneret efter jordbundsforholdene.

De originale byggedokumenter.
Efter nærlæsning i arkivpapirerne dukkede der pludselig en intern projektmappe frem med en interessant oplysning. Byggeriet af Gellerupparken foregik dengang i slutningen af 1960’erne i et ekstremt tempo. Det var det helt nye montagebyggeri, hvor der stod to-tre lejligheder færdige om dagen, så en hel opgang blev rejst på otte arbejdsdage, og en blok var færdigbygget på knap en måned.
Jorden under Gellerup er usikker
Udfordringen med byggeriet af Gellerupparken var dengang, at jordbunden i området er meget varieret. Det stammer helt fra istiden, hvor isbræens kappe for 10.000 år siden nåede lige ned til Gellerup og Langdalen. Et meget specielt fænomen, der tiltrækker geologer fra hele verden, der kommer for at studere det.
Som skibe på et hav
Dengang hvor Gellerupparken blev projekteret, blev udfordringen med det særlige jordunderlag løst med det, ingeniørerne kaldte et “selvbalancerende fundamentprincip”.
Det betød, at nogle af de store betonbrønde ikke blev låst helt fast, men blev lagt på komprimerede lag, således, at konstruktionen kunne “arbejde med jorden”, som der står. I en af ingeniørernes noter står desuden, at blokkene i princippet kan opføre sig som meget langsomme skibe, der kommer sejlende.
Bevægelse kan skubbe på flytningen
Ifølge beregningerne skulle en blok kunne flytte sig et par millimeter om året, så det ikke kan mærkes. Et par millimeter lyder ikke af meget, men i løbet af 50 år kan det blive til flere centimeter.
Og her opdager museets nysgerrige detektiver, at der i samme notat står, at bevægelsen afhænger af belastning og “rytme i konstruktionen”. Det kan i praksis betyde, at hvis mange mennesker går rundt i blokkene på samme tid, så kan det i teorien påvirke flytningen en lille smule og skubbe på turen ned ad bakken.
Satellitopmålinger på vej
Museumskustoderne oplysninger om blokkens bevægelse hen over jordlagene kom som en stor overraskelse for projektafdelingen i Brabrand Boligforening, der i disse år er i gang med den helt store renovering af de høje Gudrunsvejsblokke.
Så i dag onsdag den 1. april har entreprenørfirmaet NCC, der står for renoveringen, bestilt en satellitmåling af hele Gellerup, samtidig med, at ingeniørerne er i fuld gang med at undersøge, om det vil være muligt at montere små fortøjningspunkter i blokkene, inden de helt stikker af.
Læs også
▮ Skræppebladets blog,
I kategorierne:
