Rygestop
Betragtninger fra en ryger
af Peter Kjellerup Hansen. Illustration af Jesper Ankjær
Hvad kan være mere livskvalitet end et socialt samvær i gode venners lag. Hvad enten det er ude i byen på bodega f.eks. eller inden for hjemmets fire vægge, så er fællesnævneren hygge med livlig diskussion.
Til optimal hygge finder mange også det er oplagt at nyde en cigarets eller en god cigars, ja sågar en god pibetobaks dulmende røgslør. Det stimulerer velværet, mener de, som er tobaksnydere. Mens andre tager afstand fra mindste antydning af røg. Disse sidstnævnte er med årsager som luftsvejsproblemer, allergi og motivationer for forskellige kræftsygdomme med frygt for tidlig og smertefuld død nu under loves og bekendtgørelsers beskyttelse ved at sejre over den frygt, som rygerne så formasteligt påfører dem.
Men disse regler eller love er ikke henvendt på totalt rygeforbud mod de stadig mange, som gerne vedstår, at de er tobaksnydere, men er formuleret til værn for de mennesker, som af helbreds-eller etiske årsager ikke ønsker at lide som “passive” rygere – Lov nr. 512 af 6. juni 2007 “Om røgfri miljø” – og derfor fri for symptomer på bronchitis, øjenkatar, nysen og opstart til influenza.
Et regulært rygeforbud og dermed totalt rygestop er der ingen tale om. Den skatteindtægt fra de danske tobakskompagnier på årligt 7,5 milliarder kr. plus 25% moms, vil ingen af de lovbefalende nemlig have, skal mangle i Statskassen. I stedet råber disse hellere op som sande “sundhedsapostle” om, hvor sundhedsskadeligt rygning er, alene for at beskytte de få mod passiv rygning, hvor det i et socialt samvær skulle være muligt at bruge talesproget med hensynstagen til de, som ikke ønsker “at være i røget selskab”.
Ikke desto mindre er Brabrand Boligforening hoppet med på den mode, som politikerne har lagt ud med ved Lov nr. 512, og som er en afsmitning af det gængse rygeforbud, som USA og efterhånden store dele af Europa, hvor man snart ikke på ryge på åben privat grund, appellerer til forståelse for.
Med den sidste nye – og åbenbart skærpede – rygelov af 15. august 2007, hvori det fremgår, at det nu er forbudt at ryge på arbejdspladser, skoler, institutioner, serveringssteder af bestemt arealstørrelse og indendørs offentlige steder, har Brabrand Boligforening nu tilført “sangkoret” sin egen strofe. Nu er det blevet forbudt at ryge i de enkelte afdelingers opgange, elevatorer, kælderområder og vaskerier. Tilkalder man hjælp fra en medarbejder til et arbejde i lejligheden, må man ikke ryge, mens medarbejderen er på “job”. Gør man det alligevel, forlader medarbejderen omgående lejligheden, dog efter forudgående henstilling. Mon ikke dette skarpe tiltag skulle være forelagt det samlede repræsentantskab forinden, frem for efter Boligselskabernes Landsforenings fortolkning af lov nr. 512?
Har man et ærinde på “Gården”, Brabrand Boligforenings administrationsbygning, skal man første skridte en parkeringsplads af, optaget af administrationspersonalets biler – svært at øjne en ledig plads, og tilfældigt løb jeg ind i en, som netop lige der steg ud af sin bil. Jeg spurgte vedkommende, om rygeforbuddet, og om vedkommende vidste, at netop den bil, hun kørte i var medskyldig i at 3.000 mennesker årligt dør, netop på grund af bilgas, forholdsmæssigt til at knapt 2.000 dør af passiv rygning, og i de fleste tilfælde med forudgående årsag. Det anede vedkommende intet om, men svarede, at hun var afhængig af bilen, da hun boede 20 km væk. “Ingen problem”, sagde jeg: “Køb en cykel og brug den. Den giver ikke hjerte-karsygdomme og overvægtsproblemer, men styrker livskvaliteten”.
Selv har jeg ganske vist ingen cykel, og slet ingen bil. Men jeg plejer jævnligt at løbe om kap med de offentlige transportmidler, når jeg er sent på den; for de skal jo køre som service for borgerne, og sidst jeg var til fysisk check hos min læge – I december 2007 – fik jeg den melding, at mit hjerte og mine lunger fungerede som hos en på 25 år, og det efter jeg kunne melde, at jeg havde været piberyger i 46 år. Så hvad er det for et budskab “sundhedsapostlene” så gerne vil have os rygere til at forstå.
Kan I forstå det?
Læs også
▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2008-02 Marts