Rød hestehov: Skræppebladet blomstrer i marts

Oplev H.C. Andersens tordenskræppe på Holmstrup Mark

tekst og foto af Ulrik Ricco Hansen

En af de allerførste forårsblomster er rød hestehov, der de seneste år har blomstret på Holmstrup Mark i marts og sidste år allerede i slutningen af februar. Sædvanligvis vokser skræppe-planten i fugtige områder langs vandløb og søer, men på Holmstrup Mark har den også stor udbredelse på en bakke.

Rød hestehov blomstrer tidligt på foråret med violette blomster der minder om hyacint og orkide (marts 2008)

Rød hestehov blomstrer tidligt på foråret med violette blomster der minder om hyacint og orkide (marts 2008)

Skræppe-planter
Hvis du er trofast læser af forenings- og beboerbladet i Brabrand Boligforening, Skræppebladet, har du måske undret dig over navnet, og måske også tænkt over, hvilken plante der har skræppeblade. Man hører jo sjældent ”Der vokser en skræppe.”

Vi skal tilbage i historien for at finde en del af forklaringen. I gamle dage blev mange forskellige planter alle kaldt for skræpper, hvis det var urter med store blade.
Senere har betydningen snævret sig ind til enten at pege på hestehov, dvs. især rød hestehov (tordenskræppe) eller planter af syrefamilien. Det er sidstnævnte, der er anvendt i beboerbladets logo, og herom bringer vi en artikel en anden gang.

At skræppe
Udtrykket at skræppe betyder ”frembringe en række korte, høje, skarpe lyde” og bruges bl.a. om krager, skader, ænder og gæs ifølge Nudansk Leksikon.

Skræppe-planterne har nok fået navnet, fordi mange af planterne blev brugt som middel mod hoste. Men det kan også skyldes regndråbernes skræppende lyd mod de store blade.
Rød hestehov anvendes stadig som urtemedicin, bl.a. mod hoste og migræne.

På Grimhøj
Lad os tage på tur ud i naturen på Holmstrup Mark, inden vi kigger nærmere på planten.
Start f.eks. ved Bazar Vest og gå forbi nybyggeriet mod bakken, der hedder Grimhøj. Lad være med at gå op på bakken ad de anlagte stier, men prøv at følge bakkefoden ud mod det, der stadig er en mark.

Et stort stykke op ad Grimhøj kan du se rød hestehov som et violet dække større end en håndboldbane. Dette er områdets største bestand, og den er særegen ved at ligge langt fra vandløb og søbred.

Der er masser af rød hestehov på sydsiden af Grimhøj (marts 2008)

Der er masser af rød hestehov på sydsiden af Grimhøj (marts 2008)

Langs Voldbækken
Vil du se rød hestehov i mere naturlige omgivelser så fortsæt over bakken, hvor du vil bemærke en lille bestand på nordsiden på vej ned mod Grimhøj Sø.

Drej til højre og fortsæt forbi Grimhøjgård og over Holmstrupgårdvej. Her løber Voldbækken, som suppleres af vand fra bl.a. Grimhøj Sø, og området øst herfor har siden gammel tid heddet Bremerholm.
En stor bestand af rød hestehov ses langs Voldbækken på sydsiden mellem træerne mod Skjoldhøjkollegiet.

Det er lettest at se rød hestehov nær bænken midt mellem Grimhøj og Grimhøjgård (juli 2008)

Det er lettest at se rød hestehov nær bænken midt mellem Grimhøj og Grimhøjgård (juli 2008)

Tag med hjem
De særegne planter kan sagtens tages med hjem i en vase og blomstre lang tid. Tag en kniv eller saks med, hvis du planlægger at få en lille buket med hjem, for stænglerne kan være seje at brække over, og den ildelugtende saft kan være svær at vaske af.

Eventyr
Når du er kommet hjem og sidder med en vasefuld rød hestehov foran dig, er det tid til eventyr. Eller i hvert fald et citat fra det verdensberømte eventyr ”Den grimme ælling”:

”…Midt i solskinnet lå der en gammel herregård med dybe kanaler rundt om, og fra muren og ned til vandet voksede store skræppeblade, der var så høje, at små børn kunne stå oprejst derinde som i den tykkeste skov, og her lå en and på sin rede…”

Herregården kunne godt have været Holmstrupgård, der er en af de ældste i landet, og Voldbækken gav sikkert også vand til rød hestehov på H.C. Andersens tid.

Regnen på de store blade giver en skræppende lyd (maj 2007)

Regnen på de store blade giver en skræppende lyd (maj 2007)

Biplante uden frø
Rød hestehov groede nok ikke på Grimhøj på H.C. Andersens tid. Planten har nemlig svært ved at flytte sig i Danmark uden menneskers hjælp.

Selvom det er en af forårets første planter og på den måde en god bi-plante, der kan give nektar til bistaderne i det tidlige forår, har den svært ved at sætte frø her i landet.
Den er nok mekanisk flyttet til Grimhøj.

Rod-formering
Rød hestehov er enten hun-plante eller han-plante. Det kalder botanikerne for tvebo. De fleste andre planter har både han- og hun-blomster på samme plante.

Da stort set alle planter af rød hestehov i Danmark er han-planter, kommer der ikke så meget ud af bestøvningen – og derfor ingen spiredygtige frø.

Til gengæld kan rød hestehov ligesom andre arter i samme familie sprede sig let via rodskud.
Noget jord fra et sted nær et vandløb er sikkert blevet kørt hen på Grimhøj, og derfor vokser planten her.
Ellers er den naturlige spredning at en jordstængel rives løs og driver med vandløbet til et nyt sted, hvor planten kan etablere sig.

Skønheden og udyret
Den sælsomme plante med lilla blomst, der minder lidt om både orkide og hyacint, bør ikke graves op for at blive plantet i haver mv. Selvom den mange steder i Danmark er forholdsvis sjælden, er den andre steder blevet landskabsukrudt, som bliver bekæmpet som andre ”invasive arter”.

Først blomst så blad
Tag på tur og oplev forårsblomsten, så du senere på året kan genkende den, når der kun er store blade at se.
For rød hestehov er det sådan, at først kommer blomsten, derefter kommer de store skræppeblade, der i løbet af sommeren skal opsamle energi til at sætte blomster året efter.




Del eller print denne side:  


En kommentar til
“Rød hestehov: Skræppebladet blomstrer i marts”


  • 1

    Yrsa skriver:

    Min far, som bliver 95 år juledag 2014, siger, at han brugte skræppeblade til at tage smerterne efter at han faldt ned i nogle brændenælder. Bladene blev lagt over hans “forbrænding”, men skulle skiftes ud flere gange for stadig at fungere.


Skriv en kommentar til denne side (artikel) LÆS VILKÅR FOR DEBAT

For at undgå spam skal du skrive bogstaver og tal fra billedet herunder:
(indlæser langsomt)




 
 
© 1970-2018
Skræppebladet - Beboerhuset Yggdrasil - Dortesvej 35A - 8220 Brabrand
| Vilkår for debat | Privatlivspolitik | WP | Kontakt