Afd. 16: Løjtnantens Have var helt fyldt op

Afdeling 16 – Voldbækhave

Roligt og hurtigt afdelingsmøde trods titusindvis af tusindben i Voldbækhave

Cafe Løjtnantens Have i centrum af seniorbofællesskabet Voldbækhave på Årslev Møllevejvar stuvende fyldt til afdelingsmødet sidst i september, hvor så godt som alle 28 lejemål var til stede og dertil hele otte repræsentanter for Brabrand Boligforenings organisation og daglige ledelse.

Efter valg af Bo Sigismund som dirigent, fortalte afdelingsformanden Karin Floes i sin beretning om afdelingens mange aktiviteter – fra runde fødselsdage og sommerudflugter til sjove rammer om fastelavn, jul og nytår og her sidst en oktoberfest med grillet pattegris.

Der er ugentlige kortaftener og fællesspisninger, banko mv. og fire gange hver uge gratis fitness i lokaler hos næsten-naboen Kirkens Korshærs herberg og kursuscenter. Petanque-banen, haverne og eftermiddagskaffen er faste daglige holdepunkter i sommerhalvåret.

Altansagen har fyldt meget i afdelingen, men nu er det blevet vedtaget, og beboerne glæder sig til at få sat dem op, fortsatte Karin Floes, der videre nævnte, at der er blevet arbejdet ihærdigt med rågeproblemet, men det er ikke nogen let opgave, og det koster jo osse lidt penge, som desværre ikke lige er til stede…

Tusindben - Jesper Ankjær

Plaget af tusindben

Karin Floes pegede dernæst på, der stadig er ting, afdelingen mangler at få udbedret, bl.a. fældningen af en stor gruppe 30-40 meter høje birketræer, der forhindrer sollys i en række haver og boliger.

Vandbassinet skal også renoveres, og så har vi været frygtelig plaget af tusindben, men dem er der nu blevet sprøjtet for, sluttede formanden og roste Voldbækhave som et godt bosted for seniorer.

En overgang var der så mange tusindben, at man i bogstaveligste forstand kunne feje dem op i bakkevis især ved indgangspartierne. Et print fra Naturhistorisk museum på opslagstavlen beroligede dog beboerne, da tusindben er helt uskadelige.

Banebrydende lavenergi

Lene Olm berettede dernæst om arbejdet i hovedbestyrelsen og de mange spændende nybyggerier og renoveringer: 60 nye lavenergiboliger i Tranbjerg, 75 i Hasselager, mens beboerne er under indflytning i 43 nye lavenergiboliger i Solbjerg.

Det er banebrydende lavenergiprojekter, og demoboligen villa Vid i Tranbjerg er verdens første familiebolig med facader af højstyrkebeton og opført som 0-energihus.

Højstyrkebeton er en dansk opfindelse, der isolerer rigtig godt, og som ventes at slå igennem på verdensmarkedet de kommende år.

Solbjerg-boligerne er plus-0-byggeri, hvor der produceres mere energi end huset forbruger.

Mega-jordvarmeanlæg

De 75 boliger i Hasselager er kun 1. etape af et større projekt og her opererer de tekniske energiplaner med et jordvarmeanlæg, der bliver det hidtil største herhjemme.
Det er planen at bore helt ned til en dybde af 250 meter.

De to store renoveringer i Hans Brogesparken og Søvangen blev skudt i gang i år med inddragelse af beboerne i workshops, der blev et eksempel til efterfølgelse.

240 boliger på havnen

På havnen har Brabrand Boligforening fået en kvote på 100 almene boliger og 140 ungdomsboliger – et ret så aktuelt projekt, idet konkurrenceforslagene fra arkitekterne skal afleveres her i efteråret.

Under budget og regnskab oplyste Mogens Clingman om økonomien, at 62 pct er upåvirkelige udgifter, som beboerne ingen indflydelse har på, mens de 30 pct er såkaldt adfærdsafhængige udgifter, som beboerne kan påvirke bl.a. via forbrug af energi.

De sidste otte pct er påvirkelige udgifter som f.eks. til fester, udflugter og afdelingsmøder – og f.eks. bekæmpelse af rotter og råger! Hvis der ellers er enighed herom.

Huslejen bliver i afdelingen?

Der var spørgsmål og kommentarer til økonomien fra Finn Pedersen, Karin Floes og Erik Lauritzen, og det forlød bl.a., “at vi får altid at vide, vi er en selvstændig afdeling, men udgifterne har vi ingen indflydelse på.”

Hertil svarede bl.a. Carsten Falck og Mogens Clingman, at afdelingen tidligere har haft overskud, som har været brugt til huslejenedsættelse.
Sidste års overskud på 6.819 kroner kommer tilbage til beboerne via konto 407. Den indbetalte husleje bliver i afdelingen, påstod administratorerne.

Som nyt medlem af afdelingsbestyrelsen valgtes Jesper Frølich, Edith Jespersen blev 1. suppleant, mens Kurt Bülow Kempel blev afdelingens repræsentant i Skræppebladets redaktion.
Det velforberedte møde blev afsluttet på mindre end en halv time.

Læs også

▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2011-09 November

Rating

Synes du om artiklen?

Hjælp Skræppebladet med at blive bedre - giv en hurtig feedback.

  • Øv - ikke god
  • Nogenlunde
  • OK
  • Cool - god artikel
  • Kan anbefales
Klik på en smiley - du kan skifte mening bagefter.
Kommentar

Deltag i debatten og skriv kommentar som vises til alle

Skriv en kommentar

Denne side:

Kilde

Denne artikel er bragt i
Skræppebladet
2011-09 November
i sektionen Afdelingerne

forsiden af magasinet 2011-09 November

©Copyright

Skræppebladet har copyright til denne artikel.

Det er ikke tilladt at kopiere eller viderebringe elementer uden skriftlig aftale.

Den eksklusive copyright tilhører de originale bidragsydere fx skribent og fotograf.

Læs mere om copyright på Skræppebladet

Kontakt

Skræppebladet er forenings- og beboerblad i Brabrand Boligforening

Skræppebladet
Kollektivbyen
Gudrunsvej 78, 2.-3.sal
8220 Brabrand

Se seneste kolofon og kontakt redaktionen for nærmere information om denne artikel.

Web-sektioner

Nyheder

Magasin

Aktiviteter

Afdelingerne

Foreningen

Debat

Mine bogmærker

henter data

Mine seneste artikler

henter data