Hvem stiller op til foreningsbestyrelsen?
Skræppebladet har spurgt, om nuværende medlemmer genopstiller
Tekst Elsebeth Frederiksen, arkivfotos
Den 27. maj er der repræsentantskabsmøde i Brabrand Boligforening. Her skal der blandt andet vælges ny foreningsbestyrelse. Vi har givet ordet til de nuværende medlemmer, som genopstiller.
Keld Albrechtsen, Holmstrup
Jeg har kæmpet mod nedrivninger
Det seneste år har været præget af forhandlingerne om udviklingsplanen for Gellerup og Toveshøj, men i foreningsbestyrelsen er der fortsat et fokus på de spørgsmål, som alle afdelinger har del i – drift, beboerdemokrati, nybyggeri m.v.
Udviklingen på disse områder skal ikke lide under de angreb, vi udsættes for udefra. Derfor er det vigtigt, at vi får kompensation for de tab, som rammer boligforeningen og dermed alle afdelinger. Dette kan mest enkelt ske gennem ekstrakvoter til opførelse af alment nybyggeri.
Repræsentantskabet skal d. 27. maj tage stilling til, om vi vil godkende en aftale med kommunen.
I de forhandlinger har vi stået overfor et flertal i Folketinget, boligministeren samt et flertal i byrådet. Derfor ender forhandlingerne ikke med et resultat, der vil skabe glæde blandt vores beboere. Loven indeholder en række tvangsmidler, som betyder, at repræsentantskabet kommer til at vælge mellem en udviklingsplan med nedrivning af et betydeligt antal boliger – eller, hvis vi siger nej – en såkaldt statslig afviklingsplan med et tilsvarende eller måske større antal nedrivninger.
Jeg har hele vejen igennem kæmpet for så få nedrivninger som muligt. Det gør jeg stadig. Og jeg føler et ansvar overfor vores gamle boligforening. Hvis repræsentantskabet ønsker det, så vil jeg påtage mig endnu en periode som formand – vel vidende, at uanset hvad vi beslutter d. 27. maj, så vil vi stå overfor overordentlig store udfordringer i det kommende år.
Ligeledes bakker jeg op om den indsats, som gøres fra Skovgårdsparken med den beslutsomme og seriøse kamp for afdelingens fremtid.
Vi skal sikre, at vores strategiske mål om beboerdemokrati, driften og samarbejdet om etablering af de driftscentre, repræsentantskabet har besluttet, ikke forsømmes pga. de udefra kommende trusler. Dette betyder i stor enkelthed, at medlemmerne af foreningsbestyrelsen fortsat må imødese en stor mødeaktivitet. Dette volder ofte vanskeligheder for medlemmer, der har arbejde eller studerer – og det synes jeg, vi har været gode til at tage hensyn til. Vi har fungeret som et arbejdsfællesskab. Og det skal vi fortsat gøre.
Helle Hansen, Gellerupparken
Jeg er klar på endnu en periode i foreningsbestyrelsen
To perioder i foreningsbestyrelsen er snart slut, og rigtig meget er sket i Brabrand Boligforening og også i foreningsbestyrelsen. Det har næsten været som at sidde i en rutsjebane, hvor det går op og ned.
Men lige nu synes bakkerne opad dog at være i overtal.
Jeg mener dog, at der er sket ting, som går i den rigtige retning. Konkret i foreningsbestyrelsen er der blevet mulighed for at være mere deltagende på tværs af udvalg, så man kan blive bedre klædt på og måske også være med til at påvirke udviklingen.
Det er ikke kun Aarhus Kommune, som er kritisk over for projektafdelingen. Erfaringerne fra renoveringen i Gellerupparken har haft mange bump på vejen, men der er nu udarbejdet en manual eller en slags pixibog, hvori det sikres, at beboerdemokratiet i kommende renoveringer, for eksempel i de gamle afdelinger, via byggeudvalgene kommer med ind over hele processen.
Helhedsplanen, som nu desværre er blevet en afviklingsplan, har næsten været den alt overskyggende opgave det seneste år. Jeg har svært ved at finde mig i den skuetvinge, Brabrand Boligforening er sat i. Og jeg er fortaler for, at der slet ikke indgås en aftale med kommunen, hvis den ikke lægger sig tæt op af boligforeningens forslag. Så hellere afvente og se, hvad det ender med, at boligministeriet finder på. Det lod kan jeg ikke forestille mig er værre end den nitte, som Aarhus Kommune vifter med.
Men ligegyldigt om det blev pest eller kolera, så skal der efterfølgende ryddes op og gøres alt muligt for at hjælpe de beboere, der bliver ramt at den onde plan.
Både de mange, der skal flytte, men også alle beboerne i Brabrand Boligforening, der bliver boende.
Det risikerer at blive nogle dybe sår, der skal læges. Det vil jeg gerne være med til at arbejde for, at det bliver den bedst mulige healingsproces – derfor genopstiller jeg.
Peter Iversen, Holmstrup
Kommunen skal have kamp til stregen
Folketinget vedtog sidste år den nye såkaldte ghettolov, der får stor betydning for boligforeningen og mange af dens beboere.
Gellerup og Toveshøj er sammen havnet på den såkaldte hårde ghettoliste, hvorfor der skal nedrives eller sælges mindst 60 % af familieboligerne inden 2030.
Borgmesteren vil have, at tusinder af beboerne skal tvangsflyttes og genhuses andre steder.
Det samme kan ske med Skovgårdsparken, men den har en beskeden frist til at komme fri af ghettolis-ten. Ellers så skal Skovgårdsparken også reduceres til 40 % almene familieboliger.
Vi havde i boligforeningen udarbejdet en plan, der med nedrivning af tre blokke kunne holde sig indenfor lovens krav, men borgmesteren har hele tiden indtil skrivende stund fastholdt, at der skal nedrives ni blokke, samt sælges en af de høje.
Forhandlingerne har været meget ulige, fordi loven er udformet sådan, at makker boligforeningen ikke ret, så skal der reduceres ikke til 40 %, men ned til 25 % almene familieboliger.
I Brabrand Boligforening oplærer vi vores beboere til den demokratiske tradition, vi har her i landet. Beboerdemokratiet er vigtigt. Det er på afdelingsmøderne, at beboerne beslutter, hvad der skal ske i deres afdeling. For mange, der har en fremmed baggrund, må det være en stor skuffelse at opleve beboerdemokratiet trådt under fode af stat og kommune. Ghettoloven er ikke demokrati, men diktat.
Jeg har nu siddet seks år i foreningsbestyrelsen og genopstiller. Jeg har siddet endnu længere i afdelingsbestyrelsen i Holmstrup.
Det er klart, at Gellerup og Toveshøj lægger stort beslag på foreningsbestyrelsen i øjeblikket. Men boligforeningen er også andet.
Der er 23 andre afdelinger, der også skal serviceres. Og nu kommer der snart også nye afdelinger til.
Jeg går ind for en levende boligforening med aktive afdelingsbestyrelser og med aktive beboere. Kort sagt en boligforening, der fortsat kan sætte solide aftryk på Århus og til gavn for alle os beboere.
Erik Bløcher, Søvangen
Vi skal have have mere åbenhed
Der er nu gået to år, siden jeg blev valgt ind i foreningsbestyrelsen.
På den ene side føles de to år som meget kort tid. Der har været så mange nye indtryk, hvor det ene har afløst det næste i hurtigt tempo. Det seneste års tid med kommunens angreb på boligforeningen faktisk i et stigende tempo, så man næsten ikke har haft tid til at opleve, at tiden går.
På den anden side føles de to år, siden jeg blev valgt ind, som lang tid.
Jeg har haft tid til rådighed til det og f.eks. fået åbnet foreningsbestyrelsens udvalgsmøder også for interesserede bestyrelsesmedlemmer, der ikke direkte er medlem af udvalget (og som før var udelukkede). Gennem disse mange møder har jeg lært mange ting om boligforeningen, alt imens jeg har undret mig over, hvorfor kommunen er så fokuseret på at få revet så mange boliger ned i Gellerup, når det generer så mange vælgere og vil koste urimeligt mange spildte ton CO2?
Jeg ser gerne, at der er åbenhed om viden, mål og midler, når der arbejdes med samfundets ressourcer, og har arbejdet for det i boligforeningen, mens jeg som modsætning hertil har set
lukkethed i den offentlige sektor, som vi skal samarbejde med.
Boligforeningen er blevet mødt af et krav om ganske væsentlige nedrivninger i Gellerup/Toveshøj. Vi er blevet mødt af et krav om, at mindst 720 boliger skal fjernes – langt flere end i boligforeningens forslag – der i øvrigt opfylder lovgivningen fra november måned.
De færre boliger giver alvorlige problemer i afdelingerne, når der er faste omkostninger der skal betales – akkurat som det giver problemer i boligforeningens administration, hvor vi f.eks. snart skal rykke ind i et nyt hus, som vi bliver færre til at betale for. Det vil på få års sigt betyde en stigning i den del af administrationsafgiften, der går til husleje, og dermed kunne udløse en højere administrationsafgift til alle os, der bor i Brabrand Boligforening.
Vi bliver derfor i de kommende år nødt til at se nøje på foreningens omkostninger – også i lyset af, at der allerede er stor fokus på de driftsomkostninger, der afholdes direkte i afdelingerne. Det er derfor vigtigt, at der er en åbenhed i foreningens administration og ledelse, og at vi får taget nye udfordringer op til diskussion, så vi i det store fællesskab kan finde en god og bæredygtig løsning på de udfordringer, der kommer.
Det vil jeg gerne være en del af. Helst vil jeg være det som medlem af foreningsbestyrelsen, som jeg genopstiller til.
Læs også
▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2019-03 Maj