70-årige Skriver skriver stadig derudaf

I mere end et kvart århundrede har historikeren Jens Skriver fra Holmstrup været med til at fylde Skræppebladets sider med beretninger om stort og småt

Tekst H. Pedersen. Arkivfotos

Jens Skriver. Foto Martin Krabbe 2017.

Den 27. november var det 70 år siden, at Skræppebladets medlem af redaktørteamet Jens Skriver blev født på en gård nord for Limfjorden. Og hvis ikke corona havde hærget landet denne vinter, så havde han markeret det med en reception i januar. Den måtte desværre aflyses, så i stedet hylder Skræppebladet Jens med dette lille portræt, ligesom han selv har skrevet om mange andre ildsjæle i boligforeningen gennen det sidste kvarte århundrede.

Lille Jens

Barndommen blev tilbragt på familiens gård i Vendsyssel, hvor Jens udviklede en interesse især for historie, politik, astronomi, traktorer og menneskers vilkår gennem de skiftende tider i især Danmark. Hans interesse blev næret af skiftet fra brugen af arbejdsheste til maskiner, der udviklede sig fra 1945 til 1965. Hjemme på gården var Jens vant til at gå til hånde, og han tog del i de pligter og opgaver, livet udfordrede en med.

Unge Jens

Da Jens blev færdig med sin studentereksamen, besluttede han sig for at læse historie i Aarhus, og her blev han uddannet som cand.phil. i 1977.
Landbrugsmuseet havde fået kig på den kvikke unge mand og gav ham et jobtilbud, så her arbejdede Jens, indtil han flyttede til Gellerupparken i 1985.

Jens var interesseret i traktorer og skrev i tiden på Landbrugsmuseet både artikler og en bog om traktorer. Han begyndte også på sin ph.d. om hoveri på de fem godser Marselisborg, Moesgaard, Vilhelmsborg, Østergaard og Constantinsborg, der ligger ved Årslev Engsø. Hoveri er betegnelsen for fæstebønder og husmænds pligtarbejde for deres godsejer. Det var dengang fysisk afstraffelse var til og ofte blev anvendt for at få folk til at makke ret.

Lars Bro er en af de mange, der har fået besøg af Jens Skriver for et interview til Skræppebladet. Foto Ulrik Dorph-Hansen, Skræppebladet september 2007.

Jens og Gellerup

Det var blandt andet Jens’ interesse i politik, der fik ham til at stille op som suppleant til afdelingsbestyrelsen i Gellerupparken 1992. I stedet blev han valgt ind og sad der indtil 1995. Det var samtidig med, at han forskede på Institut for Jura i bestialitet, om dyriskhed, dyrisk grusomhed, umenneskeligt grusom og overlagt voldelig adfærd. Indenfor medicinen betyder det sex med dyr. Jens ville gerne forstå, hvad der fik folk til at blive udstødte. Det har altid været et omdiskuteret emne, selv Kierkegaard har tænkt over og skrevet om det.

Jens, slægten og Skræppebladet

Der var også andre emner, Jens brændte for. I 1994 tog han hul på slægtsforskning og lærte sig selv gotisk håndskrift.
Efter at han stoppede i afdelingsbestyrelsen i 1995, begyndte han at læse kunsthistorie, men stoppede igen i 1996, da det ikke helt var noget for ham.
I 1996 blev han valgt til Skræppebladets redaktion for Gellerupparken. Da han i 2002 flyttede til Holmstrup, trak han sig ud af redaktionsarbejdet, men heldigvis kom han tilbage på redaktionen efter cirka seks måneder, og her er han i dag stadig aktivt skrivende og medredaktør.

Jens Skriver taler om Capella-
artikelserien ved Skræppe-
bladets jubilæumsreception 2021. I baggrunden Helle Hansen, der sammen med Jens Skriver udgør Skræppebladets redaktørteam.
Foto Bo Sigismund.

Jens og stjernerne

I Holmstrup var der startet en astronomiklub, der blev kaldt Capella. I begyndelsen var de kun få faste stjernekiggere – også kaldet amatørastronomer. Via et lån fra FAS blev der råd til en kikkert, så de kunne begynde at studere nattehimlen. De var tit ude for at kigge op nær ved Bronzealdervænget. Det var, før der blev bygget, derfor kunne de få meget ud af at studere himlen uden forstyrrende lys. Snart derefter begyndte Jens at skrive om astronomi i Skræppebladet. Hans første Capella-artikel blev trykt i april 1998, den sidste i maj 2012.

I 1998 begyndte Jens på en bog om Moesgård. Et værk, der tog to år at færdiggøre.

Jens og slægtsgården

Når Jens ikke er i nærheden af Holmstrup, er han sikkert rejst nordpå til barndomshjemmet. Den fædrene gård har han i dag arvet. Det var dog ikke helt simpelt, da den danske lovgivning krævede, at han dokumenterede, det var en slægtsgård, hvis han skulle eje den uden bopælspligt, og det er jo lidt svært at være to steder på én gang.

Jens har bortforpagtet landbrugsjorden, så han selv kun har en have på en tønde land omkranset af små 80 meter hæk. Jens er glad for naturen og holder derfor haven som en naturgrund med plads til dyr og blomster. I barndomshjemmet havde familien kvæg, svin, heste og høns. Og han fortæller med et smil, at de som kun få havde rindende vand til køerne. Der var simpelthen en pumpe i bryggerset, der var forbundet med et underjordisk rør til stalden og ned til køernes krybber. Det var på et tidspunkt, hvor retiraderne (lokummer) stadig var udenfor.

Jens Skriver taler gerne med mange beboere, bl.a. Allan Fisker. Foto fra Skræppebladets reception 2021 af Bo Sigismund.

Jens er nysgerrig

Ikke nok med at Jens stadig søger viden og er en ret så aktiv herre, så forsøger han stadig at øse af sin store viden til os andre gennem artikler i Skræppen.
Tidligere var han ivrig cyklist, han har blandt andet cyklet de 140 km fra Holmstrup til barndomshjemmet i Vendsyssel. I dag går Jens mere, og det er ingen vej at gå fra Holmstrup til museet på Gudrunsvej, hvor Skræppebladets redaktion holder til.

Han er en ivrig læser og taler både noget engelsk og tysk. Og han kan godt lide at rejse i de nordiske lande, Tyskland og Italien. I det hele taget er han meget nysgerrig på verden og holder sig orienteret om, hvad der sker i samfundet.
Jens har altid et glimt i øjet, og han ses ofte sidde og lytte intenst til, hvad der bliver sagt. Og så er han i gang med et nyt værk, som vi alle kun kan glæde os til.

Læs også

Endelig blev receptionen til noget
Den 27. marts 2020 og den 4. september 2020. Det var nogle af de datoer, der var blevet reserveret til Skræppebladets 50-årsjubilæums­recep­tion. Men på grund af corona­restrik­tioner var vi nødt til at udsætte det flere gange. Men den 8. oktober oprandt dagen endelig. Nuværende og tidligere redaktionsmedlemmer. Bagerst fra venstre: Elsebeth Frederiksen, Jette Bundgård, Sebastian Adorján Dyhr, Bo Fosdal, Ole Madsen, Ulrik Dorph-Hansen, Peter Kjellerup Hansen, Bo2021-11-06

Leder
Nu letter coronatågen over mange aktiviteter. Gamle problemer dukker op igen, og nye udfordringer er opstået. I al ubemærkethed er Skræppebladet fyldt 50 år og er allerede begyndt på sit næste halve århundrede. Det startede i 1970 i Gellerup som afdelingens blad, men de andre afdelinger kom hurtigt med. Det er et bærende princip i dansk demokrati, at nyhedsformidlingen skal være uafhængig af de politikere, som træffer beslutningerne. Det princip2021-09-30

Plakat: Interview
Interviews Jens Skriver er en af Skræppebladets flittigste skribenter gennem snart en menneskealder. Han dækker stort og småt og har en forkærlighed for vedkommende inter­views med personer i og omkring Brabrand Boligforening. Jens har været valgt til Skræppebladets redaktion for Gellerupparken og de seneste mange år for Holmstrup, hvor han bor nu. Han har været med i redaktørteam og været ansvarshavende for mange udgivelser. Vi har bedt Jens2021-09-29

▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2022-01 Februar