Nyt fra bestyrelsesmøde

(nov. ’22)

En ny strategi for boligforeningen var et af de allervigtigste emner på bestyrelsesmødet d. 19. september. F.eks. blev vi på vores repræsentantskabskursus i marts opmærksomme på, at vores politik på klimaområdet godt kunne trænge til en opdatering – og i det hele taget er det bestyrelsens vurdering, at der er behov for en ny strategi på flere områder, som i dag er i rivende forandring.

Vi diskuterede, hvordan vi bedst kan udarbejde en ny strategi. Det handler om fremtidens boliger, grøn omstilling, huslejepolitik og social ansvarlighed, forskellige boformer, beboerdemokrati og meget mere. Nu går vi i gang med arbejdet. Vi håber at kunne præsentere det indledende arbejde på vores repræsentantskabsseminar i marts næste år.

På Christiansborg er det ofte populært at sige, at vi asfalterer foran os, mens vi kører. Og det har vi da heller ikke været fri for under de vanskelige og tunge forhandlinger om udviklingsplanen for Gellerup og Toveshøj. Men det er nok ingen skade til, at vi prøver at sætte os nogle mere konkrete mål og pejlemærker.

Et andet påtrængende emne blev drøftet, nemlig inflationen og beboernes økonomiske situation i den kommende vinter. Mange mennesker kan komme i klemme, og vi vil gøre, hvad vi overhovedet kan for at lette situationen, som jo ikke bliver bedre af, at nogle af vores afdelinger får betydelige huslejestigninger 1. januar 2023.

Hjælp længere ude i fremtiden

For at udjævne huslejestigningerne har Folketinget besluttet, at kurstab på vores obligationer – og de er i øjeblikket desværre ikke ubetydelige – ikke skal medføre huslejestigninger, men skal tages fra henlæggelserne, altså vores fælles opsparing. Langsigtet er det selvfølgelig ikke så godt, men ideen er, at obligationerne nok skal stige i kurs igen på et tidspunkt, og så kommer pengene tilbage. Der tegner sig et billede af, at ordningen først kan få virkning efter regnskabet for indeværende år, og dermed afdelingernes budgetter for 2024. Bestyrelsen har bedt administrationen gennemgå vejledningen, og så skal bestyrelsen drøfte mulighederne for at udjævne huslejen.

Vinterhjælp

Jeg kan tilføje, at der også kommer en vinterhjælp fra Christiansborg, som går ud på, at man kan låne penge af staten på lempelige vilkår til betaling af den del af udgifterne til el og varme, som overstiger priserne i 4. kvartal 2021. I de boligforeninger, hvor der er fælles afregning af f.eks. el, vil en sådan ordning formentlig skulle administreres centralt af boligforeningen, og vi skal derfor have undersøgt, hvad vi skal gøre. Vi fik på en konference for de aarhusianske boligforeninger d. 30. september oplyst, at der nu arbejdes hårdt på at lave en vejledning.

Det skal dog i den forbindelse bemærkes, at afregning for beboerne i langt de fleste afdelinger først sker, når forbrugsregnskaberne udarbejdes i september 2023, dvs. prisen kendes ikke før på det tidspunkt, og administrationen kan derfor ikke besvare spørgsmål vedrørende dette endnu.

Læs også

▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2022-07 November

Rating

Synes du om artiklen?

Hjælp Skræppebladet med at blive bedre - giv en hurtig feedback.

  • Øv - ikke god
  • Nogenlunde
  • OK
  • Cool - god artikel
  • Kan anbefales
Klik på en smiley - du kan skifte mening bagefter.
Kommentar

Deltag i debatten og skriv kommentar som vises til alle

Skriv en kommentar

Denne side:

Kilde

Denne artikel er bragt i
Skræppebladet
2022-07 November side 8
i sektionen Foreningen

forsiden af magasinet 2022-07 November

©Copyright

Skræppebladet har copyright til denne artikel.

Det er ikke tilladt at kopiere eller viderebringe elementer uden skriftlig aftale.

Den eksklusive copyright tilhører de originale bidragsydere fx skribent og fotograf.

Læs mere om copyright på Skræppebladet

Kontakt

Skræppebladet er forenings- og beboerblad i Brabrand Boligforening

Skræppebladet
Kollektivbyen
Gudrunsvej 78, 2.-3.sal
8220 Brabrand

Se seneste kolofon og kontakt redaktionen for nærmere information om denne artikel.

Web-sektioner

Nyheder

Magasin

Aktiviteter

Afdelingerne

Foreningen

Debat

Mine bogmærker

henter data

Mine seneste artikler

henter data