Afd. 2: Den forestående fireårige gennem­gribende renove­ring prægede Søvangens afdelings­møde

Afdeling 2 – Søvangen

Fordums tiders eksterne rådgiveres alt for optimistiske forventninger til renoveringen skuffer nu

Søvangens årlige ordinære afdelingsmøde med deltagelse af 56 lejemål fandt sted den 29. august 2023 i Sødalskolens aula under ledelse af dirigent Peter Iversen. Efter dirigentens indledende formaliteter aflagde afdelingsformand Erik Bløcher bestyrelsens beretning, der for en dels vedkommende var præget af, at den forestående renovering havde taget meget af afdelingsbestyrelsens tid.

Beboerhuset

På grund af økonomien har det været nødvendigt at lade beboerhusets nedrivning og genopførelse udgå af renoveringsprojektet, og der må i stedet ske en genprojektering af en mindre ambitiøs løsning. Da forløbet skyldtes tidligere tiders forkerte økonomioplysninger fra administrationen, har afdelingen søgt foreningsbestyrelsen om støtte til genprojekteringen. Hertil har foreningsbestyrelsen tilkendegivet, at afdelingen i samarbejde med administrationen selv bør bidrage og tage de første skridt i forhold til afklaring af mulighederne. Foreningsbestyrelsen afventer og vil vurdere projektet på den baggrund og vil altså ikke acceptere at betale en passende kompensation ved kasse 1!
Vi skal først selv give endnu et bidrag til projekteringen, så nu må den kommende nyvalgte afdelingsbestyrelse i gang med at overveje, hvordan næste skridt skal være.

Skimmelsvamp og genhusning

Et af de svære punkter, der skal ordnes i forbindelse med renoveringen, er at få fjernet skimmelsvamp. Der er blevet udarbejdet en pjece om emnet, og hvordan man holder skimmelsvamp på afstand, og den er også oversat til engelsk.
I vinter fik vi oplyst, at kommunen ønskede en undersøgelse af, om alle beboere kunne genhuses i forbindelse med renoveringen og ikke kun beboere i kæde- og enfamiliehusene. Det viste sig desværre, at det ikke var en mulighed. Der var ikke en tilstrækkelig besparelse i renoveringsprojektet ved også at genhuse beboere i blokkene.

Vaskerihaven

Vi har lavet en foreløbig evaluering af Vaskerihaven, og afdelingsbestyrelsen mener ikke, at resten af parken skal omdannes på lignende måde i forbindelse med retablering efter renovering. Vi har i den forbindelse ikke tanker om at omdanne store områder, som det er gjort i Vaskerihaven, men agter i stedet at etablere ”vilde striber”, der er 2-3m brede. Der arbejdes fortsat med at afklare den fremtidige drift af Vaskerihaven og udvikling af de øvrige områder.

Afdelingens institutioner

Som en del af jer ved, er institutionerne nede ved banen også tilhørende afdelingen. Sidste år gennemførte Banedanmark en ekspropriation, der afgrænser, hvor tæt på banen der må bygges, sættes flagstænger og lignende, samt hvor store træer må være. Der blev fældet nogle træer, og i institutionerne har man muntret sig med brugen af disse træer.

Nabohjælp

Rundt om i afdelingen er der dukket nabohjælpsskilte op. Der er lejlighedsvis problemer med indbrud i Søvangen. For at begrænse denne plage opfordrer afdelingsbestyrelsen alle beboere til at tilmelde sig nabohjælp-appen og i øvrigt være opmærksom på mistænkelig aktivitet i området.

Afdelingsbestyrelsens øvrige opgaver

Formanden orienterer om en række driftsmæssige opgaver, der har optaget afdelingsbestyrelsen vedrørende fællesvaskeriets elinstallationer, adgangsordning og maskinanvendelse i beboerhuset, forsikringsforhold, snerydning, kunst i afdelingen, beboerrådgivningen, klub Søvangens drift, den kritisable lukning af Natursamarbejdet Sølyst, kloakudskiftningen, afdelingens fællesarrangementer og stor tak til ansattes indsats – afsluttende med glæden over pindsvinenes tilbagekomst i afdelingen og overvejelserne om mødested for kommende afdelingsmøder, hvor Sødalskolens aula med bedre forberedelse kan være en rimelig mulighed.
Beretningen godkendes.

Ingen huslejestigning i 2024

Administrationschef Sussanne Witting gennemgår budgetforslaget. Da stigende renteindtægter forventes at kunne dække de generelle prisstigninger, kan huslejen fastholdes uændret, og således godkendes budgettet.

Ladestander til elbiler

Et forslag fra administrationen om etablering af en ladestander med to stik uddybes og debatteres grundigt. Det godkendes med overvældende flertal, da kun 13 stemmer imod.

Husdyr i Søvangen

Der foreligger forslag med udkast til regler for hunde- og kattehold i enfamiliehusene på Brabrand Skovvej. Forslaget forkastes med 72 stemmer imod 40.

Nedrivning af fritliggende huse

Afdelingsbestyrelsen stiller i samråd med administrationen forslag om, at ni fritliggende huse på Brabrand Skovvej nedrives og genopføres som nye boliger. Som konsekvens heraf vil den forventede husleje stige til 350 kr. pr. kvm. pr. år frem for 300 kr., som blev vedtaget i april 2022. Tilsammen med de 11 øvrige huse på Brabrand Skovvej, der indrettes til tilgængelighedsboliger, vil denne nedrivning og genopførelse omfatte alle 20 huse på vejen. Forslaget godkendes.
Der orienteres om, at renoveringen ventes udført af firmaet Nordstern, når kommunens og Landsbyggefondens endelige godkendelse foreligger. Dette forventes at ske allersnarest ved godkendelse af Skema B.

Ordensreglementet

Der godkendes en række ændringer til ordensreglementet. Særligt fremhæves den nye affaldssorteringsordning, som kommunen indfører i perioden august til december 2023. Desuden præciseres lejernes ansvar for gæsters færden og særligt for, at de ikke parkerer på brandveje eller andre steder, der kan genere adgangen til afdelingens bygninger.

Valg

Genvalgt til bestyrelsen blev Erik Bløcher, Marta Szapiel, Christina Kraul og nyvalgt blev Ellen Stentoft og Gabrielle Kraul – sidstnævnte for 1 år.

Beboerhuset

Beboerhusudvalget har mistet sine engagerede medlemmer, og der er plads til yderligere aktive beboere til at engagere sig i husets anvendelse og aktiviteter ud over den løbende udlejning til beboernes private arrangementer. Der kan ske henvendelse til bestyrelsen.

Søvangen

Afdeling 2

  • 444 boliger i et miks af lejligheder i etagebyggeri og 70 række- og fritliggende huse
  • Huslejestigning 0,0 %
  • Gennemsnitlig leje pr. m² familiebolig: 810 kr.
  • Louisevej, Annettevej, Birgittevej og Brabrand Skovvej, Brabrand

Vi har bedt OpenAI om at sætte fokus på renoveringen:

I det nævnte referat fra Søvangens afdelingsmøde er der flere relevante oplysninger om renovering:

  1. Fireårige gennemgribende renovering:

    Det nævnes, at der er en forestående fireårige gennemgribende renovering, som prægede afdelingsmødet. Dette tyder på, at renoveringsprojektet er en væsentlig del af dagsordenen.

  2. Beboerhuset:

    På grund af økonomiske udfordringer er det blevet nødvendigt at lade nedrivning og genopførelse af beboerhuset udgå af renoveringsprojektet. Der er behov for genprojektering af en mindre ambitiøs løsning. Dette er også relateret til renoveringen og økonomiske aspekter ved projektet.

  3. Skimmelsvamp og genhusning:

    Der nævnes, at fjernelse af skimmelsvamp er en udfordring i forbindelse med renoveringen. Der blev også undersøgt muligheden for at genhuse beboere i forbindelse med renoveringen, men det blev konstateret, at dette ikke var en levedygtig mulighed. Dette er vigtige aspekter ved renoveringsprojektet.

  4. Nedrivning af fritliggende huse:

    Afdelingsbestyrelsen foreslår i samråd med administrationen at nedrive ni fritliggende huse og genopføre dem som nye boliger som en del af renoveringsprojektet. Dette er også en relevant oplysning om renoveringsaktiviteterne.

Samlet set er referatet fyldt med information om renoveringsprojektet, herunder økonomiske udfordringer og konkrete planer for bygningsforandringer som følge af renoveringen.

… med følgende prompt:

Hvad står der om renovering?
[linjeskift og så teksten i ovenstående artikel]

Læs også

▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2023-05 Oktober

Rating

Synes du om artiklen?

Hjælp Skræppebladet med at blive bedre - giv en hurtig feedback.

  • Øv - ikke god
  • Nogenlunde
  • OK
  • Cool - god artikel
  • Kan anbefales
Klik på en smiley - du kan skifte mening bagefter.
Kommentar

Deltag i debatten og skriv kommentar som vises til alle

Skriv en kommentar

Denne side:

Web-sektioner

Nyheder

Magasin

Aktiviteter

Afdelingerne

Foreningen

Debat

Mine bogmærker

henter data

Mine seneste artikler

henter data