Skovgårdsparken på statens liste over udsatte boligområder

Marginaler afgør placering på listen

af Johnni Pedersen, arkivfotos Brabrand Boligforening og Anders Nielsen

I Skovgårdsparken er vores område igen blevet inkluderet på statens liste over udsatte boligområder. Det er marginaler, der har afgjort, at Skovgårdsparken landede på listen. Det betyder, at der er behov for en målrettet indsats. Naturligvis for at komme væk fra listen igen, men gerne med en bred indsats, der inkluderer livskvalitet og trivslen for vores beboere. Det er vigtigt at tænke fremadrettet, så vi kan undgå at svinge frem og tilbage, af og på listen, hvor det er de små marginaler, der giver udslaget.

Boligsocial indsats – den første dialog

Skovgårdsparken er et område udgjort af afdeling 24 under AAB og afdeling 3 under Brabrand Boligfornening. Udvikling af en god boligsocial strategi kræver et samarbejde mellem mange parter: boligforeningerne, kommunen, Landsbyggefonden og eksterne parter. Endelig skal planen godkendes af både foreningsbestyrelsen og beboermøderne i de respektive afdelinger.

En boligsocial indsats handler ikke alene om at komme væk fra regeringens liste, men også om at skabe bedre vilkår og styrke fællesskabet i vores boligområde. Det kan omfatte alt fra sociale aktiviteter og netværksdannelse til rådgivning og støtte til beboere i udsatte situationer. Et godt mål er at skabe et trygt og inkluderende miljø, hvor alle beboere trives.

Skovgårdsparken hoppede af ghettolisten i 2020 under stor mediebevågenhed. Til højre daværende direktør for Brabrand Boligforening, Keld Laursen .

Dialogen med afdelingsbestyrelser

Afdelingsbestyrelserne er i dialog med boligforeningerne med fokus på at udvikle en målrettet indsats. Her er nogle af de punkter, der er blevet berørt:

Behov: Identificering af de lokale behov i Skovgårdsparken. Dette kan omfatte alt fra aktiviteter, lektie-cafe til beskæftigelse og uuddannelsesvejledning.
Aktiviteter og projekter: Der overvejes forskellige aktiviteter og projekter, der kan styrke fællesskabet og forbedre sammenholdet. Dette kan være alt fra fællesaktiviteter og arrangementer til kurser og tilbud.
Samarbejde med lokale organisationer: Der kigges på samarbejde med lokale aktører for at gøre den boligsociale indsats effektiv og målrettet.
Ressourcer og samarbejde: Et forandringsarbejde kræver tilførelse af ressourcer. Samarbejdet mellem afdelingsbestyrelserne, boligforeningerne, kommunen, Landsbyggefonden og beboerne er afgørende for at skabe en større og mere stabil løftestyrke. Det er dog vigtigt at fastholde fokus på Skovgårdsparkens behov og sikre lokal forankring af kommende tiltag.
Økonomi: Der tilføres økonomiske midler til indsatsen, men det er vigtigt at gøre klart, at der ikke er tale om, at afdelingerne får en pose penge, de kan forvalte selvstændigt.

Optimisme i Skovgårdsparken

Det er en spændende tid for Skovgårdsparken, og vi ser frem til at se, hvordan en mere konkret plan udformer sig. Samarbejdet vil forhåbentlig medføre positive forandringer gennem den boligsociale indsats. De første frø er sået. Lad os håbe, at det lykkes at finde den rette næring til områdets positive vækst. Også på lang sigt.