Beboernes kamp mod renoveringens udfordringer
Fra forventning til frustration
kommentar af Laurits Bloch,
medlem af afdelingsbestyrelsen i afdeling 2, Søvangen
Illustration lavet med kunstig intelligens (DALL-E)
Vi er mange beboere, der sætter pris på de kvaliteter, vi dagligt oplever ved at bo i vores snart 71 år gamle bebyggelse, som består af 374 etagehuslejligheder og 70 familiehuse. Der er luft i bebyggelsen med det store parklignende areal, der grænser op til dejlige skovområder og skråner ned mod den nærliggende Brabrand Sø.
Tidens tand har dog nødvendiggjort handling. Fugtskader og skimmelsvamp er udbredt, kloaksystemer og murbindere eroderes, og tag og murværk med kuldebroer samt utilstrækkelig isolering kræver energirenovering. Bygningerne har også brug for forbedret mekanisk luftventilation. Derfor er der udarbejdet en helhedsplan for en renovering med det formål at sikre, at boligerne forbliver attraktive på fremtidens marked ved at fremstå nyistandsatte og moderne. Det er i hvert fald det, vores administration har udtalt.
Både beboerdemokratiet og kommunen har været enige om at bevare bebyggelsens arkitektur uændret. Den skal altid tilpasses den enestående byggegrund og fremstå som et unikt og vellykket eksempel på et murstensbyggeri fra efterkrigstidens optimistiske bestræbelser på at forbedre boligforholdene for den brede storbybefolkning.
Problemer med renoveringsplanen
Når det kommer til de 374 etagehuslejligheder, opfylder projektet dog næppe målsætningen om at være ”nyistandsatte og moderne.”
En tidligere planlagt 50 procents gulvudskiftning er blevet droppet. Det betyder, at parketgulvene fortsat vil knirke ekstremt støjende eller være skæmmet af stifter og skruer, der er forsøgt brugt til at dæmpe generne. Derudover vil stuegulvene blive yderligere skæmmet af en gulvreparation i karnapperne. En tidligere planlagt udskiftning af entrédørene er også blevet fjernet fra projektet, så man fortsat vil blive generet af al støj i opgangene. Udsigten til Brabrand Sø bliver også forringet med en forhøjet altanbrystning.
Teknikken, der skal drive det nye ind- og udsugningsanlæg, installeres i entréerne over et nyt forsænket loft, hvilket blev kritiseret på et afdelingsmøde. For mange vil entréen virke lettere klaustrofobisk. Det eneste indbyggede klædeskab i langt de fleste lejligheder bliver ødelagt, dels på grund af det forsænkede loft og dels fordi ventilationsanlæggets udblæsning føres fra gulv til loft igennem skabet. Installationen kunne i stedet være placeret over det forsænkede loft i badeværelserne med en afkastkanal samme sted som den eksisterende.
Elinstallationerne er hverken nyistandsatte eller moderne. Køkkenudskiftningerne bliver dog noget, mange nok vil blive glade for, men der vil sikkert også være nogle, der allerede har udskiftet deres køkken, som ikke vil være helt så begejstrede. Vinduesudskiftningen til tre-lags ruder vil derimod blive værdsat af alle, da det udover at begrænse varmetab også vil dæmpe støj fra togtrafikken og trafikken på Silkeborgvej.
Nyindflyttende og eksisterende beboere
Nyindflyttende vil selvsagt acceptere disse minusser og plusser og finde boligerne attraktive på grund af omgivelserne. Men at kalde boligerne ”nyistandsatte og moderne” er nok en overdrivelse. Det er fortsat boliger fra 1950’erne, der er delvist opgraderet.
Renoveringen gik i gang fra årsskiftet 2023/24, og lejerne i husene skulle midlertidigt genhuses, mens beboerne i de 374 lejligheder skulle blive i boligerne under renoveringen. Afdelingsbestyrelsen/byggeudvalget havde dog forudsat, at der skulle være mulighed for midlertidig genhusning i særlige tilfælde, men dette er ikke blevet efterlevet af administrationen.
Arbejdet har vist sig langt mere generende end forventet. Tidsplanen er blevet forlænget, og arbejdet på de enkelte blokke varer meget længere end planlagt. Støj- og støvgenerne er også langt værre end forventet. Der bliver murboret næsten dagligt af de forskellige underentreprenører, og der opstår desuden en del belastende uheld som kloaklugt i kælderen, rotter i toiletterne, opstigning af kloakvand i wc-kummer, stinkende vand på gulvet ved kælderdøren, vandpumpestøj gennem natten, rystelser, der får nips til at falde fra hylderne, afbrudt tv-signal og strømafbrydelser.
Vi bor midt i en byggeplads, der optager alt disponibelt udendørsareal, selvom vi kun forventede et lille areal indenfor fem meter fra bygningerne samt enkelte afgrænsede områder til containere og materialeoplagring. Grundet de næsten daglige støjgener er det svært for os, der ikke arbejder uden for hjemmet, at holde ud at opholde sig i boligerne. For familier med småbørn er det umuligt, og nogle fraflytter eller søger ophold i andre boliger.
Jeg bor højt, men kan se, at stuelejlighederne er langt mere belastede end de overliggende. Vi har endnu til gode at opleve, hvad tagudskiftningen vil medføre af gener. I vores stuer er der monteret en grim midlertidig væg, der reducerer stuearealet, udsigten og lysindfaldet i en periode på op til 11 måneder, som dog forhåbentlig vil blive reduceret med et par måneder.
Inden for de næste otte måneder vil vi i min blok i forskellige perioder blive udsat for radiatorudskiftning, køkkenudskiftning over nogle uger, vinduesudskiftning, installation af ventilationsanlæg i entréen med kanaler til alle rum – alt dette i en periode med usikkerhed om, hvorvidt man kan stole på de elektroniske dørlåse, der er installeret for at give håndværkerne adgang til lejlighederne, og som har vist sig at kunne svigte. Vi skal rydde plads til håndværkerne på forskellige tidspunkter, og vi kan dårligt hygge os i vores stuer.
Erfaring og evaluering
En måske tilfældig genistreg i forløbet er, at tre ud af byggeudvalgets/afdelingsbestyrelsens syv medlemmer bor i de etagehuse, hvor renoveringen er påbegyndt. Det har medført god kommunikation med projektkontoret, så mange af de skæverter, der er nævnt ovenfor, og mange andre, hurtigt er blevet fanget og dermed undgået i de efterfølgende tre års forløb.
Jeg runder de 80 år inden, vores trængsler er forbi, og er ked af, at jeg skal besværes både fysisk og psykisk med disse belastninger i en antagelig betydelig del af min restlevetid. Jeg må desuden imødese, at min restlevetid muligvis bliver forkortet af dette.
Jeg mener, at vi ikke er blevet tilstrækkeligt oplyst om, hvilke belastninger renoveringen ville påføre os, og at det er en fejl, at der ikke er blevet arrangeret midlertidig genhusning. Det er set i andre almene boligforeninger.
Forventningsafstemningen har været utilstrækkelig. Både foreningsbestyrelsen og repræsentantskabet har ellers prioriteret det højt, blandt andet med beslutningen under det ordinære repræsentantskabsmøde i 2019 om afdelingernes indsigt i renoveringsprojekterne.
Er den beslutning kommet for sent i vores forløb?
Har vi haft for mange skiftende projektledere gennem de 14 år, vi har forberedt renoveringen?
Taler vi forskellige sprog, når vi arbejder med forventningsafstemningen?
Er foreningens og administrationens størrelse utilstrækkelig til at opsamle den nødvendige erfaring til at håndtere et sådant projekt?
Har kommunetilsynet eller Landsbyggefonden svigtet?
Eller er alt bare forløbet så godt som det overhovedet har været muligt?
En grundigere evaluering af det færdige forløb vil til sin tid nok være på sin plads.
Læs også
▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2024-04 September
Når økonomien til projektet ikke kan rumme alle forbedringer og behov, er det særdeles vigtigt med en dialog til afstemning af prioriteringer i projektet. Eksempelvis var der på afdelingsmødet i Søvangen en meget stor utilfredshed med mangelfuld genhusning som følge af stærkt generende støj og støv. Flere gav udtryk for en særdeles mangelfuld indsats på dette område, men svaret har været, at der ikke er økonomi til en større indsats. Jeg er sikker på, at genhusning kunne finansieres, hvis man kunne enes om en besparelse et andet sted i renoveringen. Så er vi tilbage til afstemning af forventningerne.
Jeg havde forventet, at erfaringerne fra renoveringen af Hans Brogesparken (afdeling 1) i højere grad kunne bruges til også at minimere beboernes gener ved renoveringen.
Det vil være noget trist, hvis Laurits Bloch får ret i, at projektet næppe opfylder målsætningen om at være ”nyistandsatte og moderne.” Derfor: Er der grund til at vente med en grundig evaluering?