Social Sundhed: Brobyggerne skaber tryghed og fælles­skab for mennesker i Aarhus

Frivillige sundheds- og socialfaglige studerende i Social Sundhed følger mennesker til aftaler og foreningslivet

De ansatte på kontoret i Århus: Jim Bøjstrup, Mie Assmann, Ajla Dzubur, Maria Redsted og Rikke Buus Nielsen 30.

I en tid, hvor mange føler sig isolerede eller udfordrede af at navigere i det danske sundheds- og velfærdssystem, står organisationen Social Sundhed som en vigtig aktør i Aarhus. Med et team af frivillige brobyggere og dedikerede medarbejdere arbejder de for at nedbringe social ulighed i sundhed, én person ad gangen.
Efter Ajla Dzubur var forbi Samvirkets kvartals-møde for at fortælle om organisationen, var det oplagt at opsøge dem for at høre mere om dem. Derfor satte jeg dem stævne i deres lokaler på den gamle Fjordsgades Skole, hvor blandt andet Sager der Samler også hører til lige nedenunder sekretariatet.

Hvem er Social Sundhed?

Social Sundhed er en 12 år gammel organisation, stiftet i 2013, der tilbyder brobygning til sundhedsvæsenet, foreningslivet og velfærdssystemet. Deres kerne er frivillige brobyggere, primært og som udgangspunkt sundheds- og socialfaglige studerende, der følger mennesker til lægeaftaler, tandlægebesøg, foreningsaktiviteter eller andre steder, hvor der er behov for støtte.

“Vi er sat i verden for at nedbringe social ulighed i sundhed,” forklarer Jim Bøjstrup, der er konstitueret daglig leder i Aarhus. “Og et af de steder, hvor vi virkelig kan gøre en forskel, er for mennesker med en anden kulturel baggrund end dansk. De står ofte med særlige udfordringer, når de skal navigere i systemet.”

Hvordan fungerer brobygningen?

Når et menneske eller en pårørende, fagperson eller boligsocial medarbejder, ringer til Social Sundheds rådgivningstelefon, bliver der sat en brobygger på aftalen. Brobyggeren følger mennesket til aftalen, hjælper med transport, kommunikation og skaber tryghed.

“Vi er ikke bisiddere eller ledsagere,” understreger Jim. “Vi er brobyggere. Vi er der for at understøtte samtalen, sørge for, at mennesket får det ud af aftalen, de har brug for, og hjælpe med at nedbryde barrierer.”
Brobyggerne får 20 timers forberedende kursus, hvor de lærer om grænsesætning og kommunikation. De får oplæring i interkulturelle kompetencer, herunder om kulturelle forskelle, på et andet tidspunkt i forløbet. De bruger også værktøjer som Google Translate og tolke, når det er nødvendigt. Men det vigtigste er, at de møder mennesket som et menneske, ikke som en sag.
“Det er ikke, fordi at vores brobyggere bare kører derudad og gør deres arbejde,” siger Jim. “De bliver også frustrerede, og det er en del af læringen. Men de lærer, at det ikke hjælper at blive frustreret. De lærer at skabe noget ud fra de kort, de har.”

Synlige i Gellerup

Hver anden onsdag sidder Social Sundhed på medarbejdergangen i det boligsociale hus i Gellerup. Her samarbejder de tæt med beboerrådgivere og sundhedsmedarbejdere, som ofte er dem, der tager den første kontakt med en beboer, der har brug for hjælp – for mange kan det nemlig være svært selv at ringe.
Formålet er at være tilgængelige, synlige og tæt på samarbejdspartnerne, så brobygning og samarbejde sker naturligt i hverdagen.

Eksempler på succes

Social Sundhed har mange historier om mennesker, der er gået fra at være isolerede og usikre til at tage aktivt del i samfundet. En ukrainsk flygtning, der i starten var indelukket og ked af det, udviklede sig til at tage selvstændigt til aftaler og smile. En mand med komplekse sundhedsudfordringer lærte at navigere i systemet og deltage i foreningslivet.
“Vi har flere, der nu tager af sted til forenings-aftaler på egen hånd,” fortæller Ajla, rådgiver og koordinator i Social Sundhed. “Før fulgtes vi med dem og viste vejen. Målet og det normale er, at de på sigt selv kan tage del, og vi har adskillige eksempler på, at dette lykkes.”

Frivillighed som drivkraft

Brobyggere er primært sundheds- og socialfag-lige studerende, der ønsker at få praktisk erfaring og blive bedre til at møde mennesker i øjenhøjde. Mange siger, at de bliver frivillige, fordi de vil gøre en forskel.
“En af vores brobyggere, der er medicinstuderende, sagde, at hun ville være brobygger for at vedligeholde sin empati,” fortæller Jim.
“Forskning viser, at empatien kan forsvinde undervejs i et medicinstudie. Hun ville ikke ende som en læge uden empati.”

Politisk og samfundsmæssigt perspektiv

Social Sundhed arbejder ikke kun med individuelle mennesker, de råber også systemet op. De samler erfaringer og bruger dem til at påpege barrierer i sundhedsvæsenet og velfærdssystemet.
“Vi vil ikke bare lappe huller,” siger Jim. “Vi vil råbe op og sige, at der er behov for nogle stemmer for dem, der står svagt og sårbart i mødet med systemet.”

Hvad gør Social Sundhed unikt?

Social Sundhed bygger på idéen om gensidig læring. Når en brobygger følger et menneske til lægen eller hjælper med at forstå et brev fra kommunen, lærer mennesket at navigere bedre i systemet, men brobyggeren lærer samtidig om de virkelige barrierer, mennesker møder i hverdagen. Det skaber et ligeværdigt møde, hvor begge parter vokser.

Frivilligheden er samtidig en stærk drivkraft. Brobyggerne er med, fordi de brænder for at gøre en forskel, ikke fordi de får løn eller krav om at levere bestemte resultater. Det betyder, at menneskene møder engagerede mennesker, der har valgt aftalen til af hjertet og ikke af pligt.
Endelig kan menneskene være helt trygge: CPR-nummeret bliver ikke registreret noget sted. Social Sundhed arbejder uden visitation, uden journalføring og uden myndighedsrolle. Det giver et frirum, hvor man kan møde op uden frygt for konsekvenser – et sted, hvor hjælpen handler om mennesket og ikke om systemet.
“Vi kalder dem ikke borgere,” siger Jim. “Vi kalder dem mennesker. Her bliver man mødt som et menneske, ikke som nummer tre i køen.”

Hvordan kan du hjælpe?

Social Sundhed opfordrer alle mennesker, fagfolk og pårørende til at tage kontakt, hvis der er behov for støtte.
“Hvis du er i tvivl om, at vi ikke kunne være det rette tilbud, så ring alligevel,” siger Ajla. “Hellere tage kontakt en gang for mange end en gang for lidt.”

Læs også

▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2025-07 December

Rating

Synes du om artiklen?

Hjælp Skræppebladet med at blive bedre - giv en hurtig feedback.

  • Øv - ikke god
  • Nogenlunde
  • OK
  • Cool - god artikel
  • Kan anbefales
Klik på en smiley - du kan skifte mening bagefter.
Kommentar

Deltag i debatten og skriv kommentar som vises til alle

Skriv en kommentar

Denne side:

Kilde

Denne artikel er bragt i
Skræppebladet
2025-07 December side 20-21
i sektionen Artikler

forsiden af magasinet 2025-07 December

©Copyright

Skræppebladet har copyright til denne artikel.

Det er ikke tilladt at kopiere eller viderebringe elementer uden skriftlig aftale.

Den eksklusive copyright tilhører de originale bidragsydere fx skribent og fotograf.

Læs mere om copyright på Skræppebladet

Kontakt

Skræppebladet er forenings- og beboerblad i Brabrand Boligforening

Skræppebladet
Kollektivbyen
Gudrunsvej 78, 2.-3.sal
8220 Brabrand

Se seneste kolofon og kontakt redaktionen for nærmere information om denne artikel.

Web-sektioner

Nyheder

Magasin

Aktiviteter

Mine bogmærker

henter data

Mine seneste artikler

henter data