Fed efterårsferie i Gellerup
Globus1 og en række lokale institutioner og aktiviteter står under overskriften “Fed ferie” bag et stort udbud af aktiviteter til børn og unge i uge 42, hvor skolerne holder efterårsferie.
Junglebane, cheerleading, parkour, breakdance, boksning, brydning, kano- og kajakroning, fodbold, smykkeværksted, syværksted, svømning og meget mere tilbydes alle børn og unge i hele Århus.
Under Fed Ferie får Globus1 også besøg af Brydeklubben Thrott, og fredag er det muligt at prøve at ro i kano og kajak ved Brabrand Sø sammen med Århus Kano- & Kajakklub. Er man derimod til de mere traditionelle ting, tilbyder Globus1 naturligvis Gellerup Cup i samarbejde med fodboldklubben ACFC og Klubberne i Gellerup, smykkeværksted og syworkshop i Yggdrasil samt svømning i Gellerup Badet.
“Det er en rigtig god tradition, Globus1 har fået opbygget. Her er efterårsferien aktiv ferie. Programmet giver et bredt billede af de mange aktiviteter, hallen kan bruges til, og jeg er sikker på, at det vil få mange til at være aktive også uden for ferierne,” siger rådmand for Kultur og Borgerservice Jacob Bundsgaard Johansen ifølge kommunens hjemmeside.

Arkivfoto fra Wikipedia af THOR, Parkour Foundations
Parkourskole
“Som noget helt nyt introducerer Globus1 under Fed Ferie bevægelseskunsten parkour, som handler om mest effektivt og hurtigst muligt at bevæge sig gennem omgivelserne udelukkende ved brug af kroppen. Det er en aktivitet fuld af udfordringer og tempo, og kun fantasien sætter grænser for, hvor man kan udøve parkour. Globus1 har fået nogle dygtige parkourdrenge til at tage alle interesserede med ud i blokkene, hvor der skal hoppes, rulles, springes, løbes, landes henover, under og igennem forhindringer som f.eks. mure, rækværk, trapper og træer,” oplyser Globus1 på sin hjemmeside.
Fed Ferie arrangeres af:
- ACFC
- Fritidscenter 11,Dortesvej 47, 8220 Brabrand, Tlf. 8625 0333
- Beboerhuset Yggdrasil, Dortesvej 35 A, 8220 Brabrand, Tlf. 8625 1016
- Gellerup Badet, Dortesvej 43, 8220 Brabrand, Globus1
- Gudrunsvej 3 A, 8220 Brabrand, Tlf. 8741 9155
- Idræts- og integrationskonsulenterne, Gudrunsvej 3 A, 8220 Brabrand
Henriette tlf. 2920 4010
Heidi tlf. 5157 5348
Læs mere:
Hjemmeside for Århus Kommune: http://aarhuskommune.dk
Fed Ferie i Globus1
Ugens program (pdf)
Hjemmeside for Globus1: http://www.globus1.dk
Fed Ferie i Globus1
Læs også
▮ Skræppebladets blog,