Street basket, dance og hiphop ved Globus1
Der bliver fyret op på grus og asfalt ved Glubus1 på lørdag, når professionelle basketstjerner, DJs, street-dansere og hiphoppere inviterer alle børn og unge i området til en forrygende eftermiddag og aften. Basketball coaches af to professionelle amerikanere, og mens dansepigerne vil kunne lære nye moves af professionelle instruktører fra danseinstituttet Flow Dance Academy. Senere på dagen vil Foreningen BreakPoint fortsætte med footwork og shuffles for alle med hang til breakdance inden dagen bliver lukket med et mini live-hiphop show.
Der er gratis t-shirts til de 50 første deltagere hver dag, og så er der mulighed for at vinde CD’er med GAM3’s nye Mixtape – mixed by DJ CARS10.

Pressefoto fra GAM3
Bag dagens udfoldelser står organisationen GAM3, der er en socialt ansvarlig non-profit organisation, som kombinerer streetbasketball, hiphop og integration. Organisationen har hovedkontor i København og projektkontorer i Cairo og Beirut.
GAM3 afvikles sommeren igennem i udvalgte boligområder – såkaldte GAM3 Zones – Efter devisen ”Hvis unge i socialt belastede kvarterer ikke vil komme til den organiserede idræt, så må den organiserede idræt komme til de unge”.
Foruden Gellerup besøger GAM3 også Viby – det foregår dagen efter ved multibanen i Rosenhøj.
Her er dagens program:
kl. 14: DJs fyrer op for musikken
kl. 15-17: Street Basket træning / Street Dance workshop
kl. 17-19: Street Basket turnering / Break Dance workshop / Street Art / Live Hiphop
DJs: Revealomatic & Agent Collect – Live Act: WaynaRap (Bolivia)

Pressefoto: GAM3
Mere street-aktivitet
Også sommeren over er GAM3 med til at arrangere street dance og street basket ved Globus1:
Street bakset: (Multibanen ved Globus1): Mandag + torsdag 17-18:30
Street dance: (Kampsportslokalet i Globus1): Onsdag 17-18
GAM3 skriver til Skræppebladet
Vi har efter ovenstående skriv modtaget følgende:
Street GAM3 i Gellerup
Lørdag d. 6. juni kl. 14-19 går endags-eventen Street GAM3 i luften på parkeringspladsen ved Globus1.
Mens DJs fyrer op under musikken vil områdets unge kunne dyrke street basketball og dance sammen med nogle af Danmarks mest erfarne kræfter inden for street kulturen.
Basketentusiasterne får mulighed for at blive trænet af tidl. træner for herrelandsholdet Otis Loyd (US) og prof. spiller Todd Anthony (US), mens dansepigerne vil kunne lære nye moves af danseinstituttet Flow Dance Academy. Senere på dagen vil Foreningen BreakPoint fortsætte med footwork og shuffles for alle med hang til breakdance inden den bolivianske rapgruppe WaynaRap lukker gadefesten med live hiphop.
Gadeeventen er arrangeret af organisationen GAM3 (udtales som det engelske ‘game’), der siden 1. maj har arrangeret træning i street basket og street dance i Gellerup. Hver mandag og torsdag kl. 17.00-18.30 er der træning i street basket på multibanen uden for Globus1 og hver onsdag kl. 17.00-18.00 er der træning i street dance i danselokalet i Globus1. Sæsonen løber frem til 1. september og træningen er åben for alle mellem 12 og 18 år. Det koster 50 kr. for hele sæsonen og med i prisen modtager nye medlemmer en NIKE basketball eller et par dansebukser.
LÆS MERE:
Hjemmeside for GAM3: http://www.gam3.dk
Street GAM3
Hjemmeside for Wikipedia på dansk: http://da.wikipedia.org
GAM3 på danske Wikipedia
Hjemmeside for Globus1: http://globus1.dk/
GAM3 i Globus1 over sommeren
Hjemmeside for Århus Stiftstidende: http://stiften.dk
Streetbasket og dans på asfalten
Læs også
▮ Skræppebladets blog,