Selvmord eller drab på 7-årig ved Jernaldervej?

I 1994 blev en 7-årig dreng Morten Würtz fundet død med en livrem om halsen. Remmen var bundet omkring et træ i krattet mellem Ellekærskolens boldbaner og den sø, der nu ligger mellem Hasle Bakkers Spiralen og Bjergkammen. Morten boede sammen med sin mor, stedfar og en ny lillesøster i byggeriet lige øst for Holmstrup.
Politiet var hurtige ud med en melding om at drengen var død som følge af en ulykke eller selvmord. Men meget taler for at der var tale om drab, fremgår det af en dokumentarudsendelse på DR1, der blev sendt på DR1 onsdag den 3. februar med flere genudsendelser i den efterfølgende uge.

Arkivfoto af Ulrik Ricco Hansen: Solnedgang nær Ellekærskolen

Arkivfoto af Ulrik Ricco Hansen: Solnedgang nær Ellekærskolen

Politiet mistænkte allerede kort efter Mortens død en ung mand der ofte cyklede mellem Bispehaven og Gellerupparken ad det stisystem, som ligger lige ved siden af det krat hvor Morten blev fundet.

I dokumentaren bliver det afsløret, at Århus Politi dengang havde en mistænkt inde til flere afhøringer. Siden voldtog han fire kvinder. Professor i retsmedicin Jørgen Lange Thomsen finder det overvejende sandsynligt, at Morten blev dræbt.

Han mener, at livremmen og tøjet uden tvivl var afgørende spor.
“I en drabssituation kommer man så tæt på offeret, at der altid afsættes dna. Det kan ikke undgås.
Hvis vi havde den livrem, tror jeg godt, man kunne have påvist, at der havde været fysisk kontakt mellem Morten og drabsmanden,” siger Jørgen Lange Thomsen til DR.

Arkivfoto af Ulrik Ricco Hansen: Hasle Bakker med bakken Spiralen bag Spiralsøen (anlagt flere år efter Mortens død). Krattet er markeret med kryds

Arkivfoto af Ulrik Ricco Hansen: Hasle Bakker med bakken Spiralen bag Spiralsøen (anlagt flere år efter Mortens død). Krattet er markeret med kryds

Læs mere og se Dokumentaren om Morten:
Hjemmeside for Danmarks Radio: http://dr.dk
Drengen de sagde hængte sig (programomtale – se programmet)
Drengen de sagde hængte sig (omtale af programmet med fotos)
Beviser i Morten-sag blev ødelagt (med link til programmet og indslag i DRs TV Avis)

Blogartiklen er oprettet: 05. feb 2010. Opdateret 11. feb 2010 kl. 11:11


Del eller print denne side:  


 
 


Blog-arkiver: 2007 | 2008 | 2009 | 2010 | 2011 | 2012 | 2013 | 2014 | 2015 | 2016 | 2017 | 2018 | jan | feb | mar | apr | maj | jun | aug | sep | okt | 
© 1970-2018
Skræppebladet - E&P Huset - Karens Blixens Boulevard 39 - 8220 Brabrand
| Vilkår for debat | Privatlivspolitik | Kontakt