Muslimer er imod Helhedsplan Gellerup
Muslimer i Århus står sammen med en anbefaling til beboerne om at stemme nej til den storstilede helhedsplan for Gellerupparken og Toveshøj.
11 islamiske foreninger anbefaler nu ligesom protestgruppen mod nedrivninger i Gellerup et nej til helhedsplanen. Foreningerne arbejder sammen om for at få etableret en stormoske og islamisk kulturcenter ved Gellerupparken i det vestlige Århus.

Arkivfoto fra Wikipedia af Belal nga. (fra moskeen Al Safa)
Politikere sylter moske
Planerne om moskebyggeri i Gellerup har længe været en varm kartoffel, som hverken Brabrand Boligforening eller Århus Kommune har haft lyst til at udtale sig særlig meget om. Ved første høringsrunde om helhedsplanen var der mange positive høringssvar for en stormoske og islamisk kulturcenter placeret på det såkaldte motorvejsareal mellem Gellerupparken og Ringvejen nær Silkeborgvej.
Utro mod kommunalplan
Den dispositionsplan, som i disse dage er i høring, havde en svær fødsel, bl.a. var der ueninghed om, hvor langt andelen af almene boliger på sigt skal ned og om hvor mange og ikke mindst hvilke boligblokke der skal rives ned. Disse to spørgsmål optog så meget af styregruppens tid at spørgsmålet om moske til sidst blev løst ved helt at fjerne moske fra helhedsplanen. (Styregruppen består af repræsentanter fra Århus Kommune og Brabrand Boligforening)
Dispositionsplanen undergraver således kommunalplanen der giver mulighed for at opføre en moske på motorvejsarealet:
Helhedsplanen udvider anvendelsesmulighederne til “erhvervs-, institutions- og boligområde”, hvilket ikke lige smager af religiøse bygninger.
Tusinde bliver snydt
“Vi føler, at de mange tusinde, som vi repræsenterer, samt de tusinder, der ønsker sig en moske syd for Globus1, og som har benyttet deres demokratiske ret og stemme til at ytre sig, bliver snydt,” siger Metin Aydin ifølge JP Århus, der også skriver, at Metin Aydin anbefaler alle at stemme nej til helhedsplanen.
“Borgmester Nicolai Wammen kritiserer talsmanden for at tage helhedsplanen som gidsel i sin kamp for en moské,” skriver JP, der også citerer næstformand i Brabrand Boligforening Keld Albrechtsen:
“De muslimske foreninger må indstille sig på, at de kun får politikernes ja til en moske, hvis de siger ja til helhedsplanen.”
Læs mere:
Hjemmeside for Jyllands-Posten: http://jp.dk
Protest mod Gellerups helhedsplan
Hjemmeside for Århus dk: http://aarhus.dk
Ingen plan, ingen moské
Den omstridte kile
Skræppebladet:
Kommentaren: Gellerupområdets dispositionsplansforslag blandt andet om byrådets holdninger (marts 2010)
Beboere kan vælte plan (marts 2010)
Wammen: Ingen plan B for Gellerup (febr. 2010)
Protestgruppe imod Helhedsplan for Gellerup (febr. 2010)
Gellerupparken vil have moske ved siden af kirken (jan. 2010)
Byråd støtter moske på Sintrupvej (nov. 2009)
Millioner på vej til stormoske i Gellerup (sept. 2009)
Læs også
▮ Skræppebladets blog,
Brabrand Boligforening virker som en diktator som ræpresentere ikke borgernes interesser, men Århus Kommunes.
Det er måske derfor et stort antal træer blev fældet i Gellerup i Tøveshjøj. Flotte, gamle træer, til glade for beboerne og fuglene i området.
BBBO fældte træerne men henblik på et mere åbent landskab. Hvad vi har fået er en bare øde område, hvor betonnens grimhed skinner endnu mere.
Hvem af beboerne har sagt ja til denne beslutning, og hvem er blevet spurgt?
jeg er træt af boligforeningens administration der tager besluttninger for vores (beboernes) skyld. Vi er ikke kriminelle, vi kan godt lide flere træer og flere fugle, vi behøver ikke andre der tror at de ved bedst.
Jeg kræver at boligforeningen spørger beboerne før den indfører sine besluttnigner! Jeg kræver at der gives plads til beboernes demokratisk indflydelse, og ikke en tyranni og diktatur.