Kommentaren

Gellerupområdets dispositionsplansforslag

blandt andet om byrådets holdninger

af Herman Nielsen – illustration af Jesper Ankjær

Århus Byråd lægger nu sine forslag frem i marts og april og bestemmer så efter offentligsfasen, hvor vi kan snakke med og ændre forslagene, hvad der skal ske hos os – hvis vi er enige…

Sammen med et par andre interesserede fra boligforeningen har jeg været i byrådet onsdag d. 10. februar og hørt den afsluttende debat om forslagene om at ændre Gellerupområdet. Jeg har været med i hele det årelange forløb i både foreningens adhocudvalg om den såkaldte helhedsplan og i bestyrelsen. Jeg har nogle gange undervejs skrevet udførligt i Skræppebladet om min opfattelse af sagerne.

Der var intet overraskende i byrådsdebatten, som sluttede med, at borgmester Wammen igen igen satsede på konsensus – lad os nu gå sammen om de 95%, vi er enige om og ikke fokusere på de 5%, som skiller – og her umiddelbart har socialdemokrater, folkesocialister og radikale med, mens konservative, venstrefolk og Dansk Folkepartis repræsentanter var meget skeptiske over for, om politikernes fælles mål kan nås med de i planerne foreslåede midler.

Dispositionsplan

Eneste modvillige i byrådet, ikke over for åbenhed over for resten af Århus og at hjælpe beboerne til bedre uddannelse og muligt arbejde, var Enhedslistens Jette Jensen, som imidlertid fandt det katastrofalt at satse på nedrivning, salg af boliger og først bare nedlægge den lokale folkeskole. På den måde var det da oplagt svært at få en positiv tilgang hos beboerne til ellers gode ændringer i området.

Byråd og BB
Undervejs i forløbet har byrådets forhandlere fået igennem (23-6-2009) i forhold til boligforeningens forhandlere, som ikke er hvem som helst, men formændene i de to afdelingsbestyrelser og et par medlemmer af foreningsbestyrelsen, at der skal nedrives blokke og sælges boliger. Begge disse forhold ligger uden for den aftale, som magistrat/byråd og bestyrelse/repræsentantskab har indgået i 2007; her er der altså tale om forhandlingsresultater, som vi i boligforeningen på lige fod kan forholde os til og slet ikke hos os har samme selvfølgelighed som for byrådspolitikerne.
Hertil kommer manglende lovgrundlag og manglende økonomi.

At lære nyt
Sidst jeg var i byrådet fandt jeg ud af, at projektstarten, som vi i boligforeningens repræsentantskab har givet 2 1/2 mio. kr. til, for vores vedkommende var forøget med 2,2 mio. kr. Det er dog noget af en overskridelse sådan pludselig at finde ud af, men med det hurlumhej især tidligere rådmand Bjerregaard har stået for, kan beløbet ikke undre. At hav højt kvalificerede arkitekter til at udarbejde forslag efter forslag langt uden for de oprindelige fire parallelopdrag, koster selvfølgelig og burde som særligt kommunalt ønske også være en særlig kommunal udgift, men vi har altså betalt halvdelen, efter at de oprindelige 5 mio. kr. er blevet til 9,4 mio. kr., ligeligt delt mellem Århus Kommune og Brabrand Boligforening.

Meget smart viser det sig så, at Gellerupparken og Toveshøj lige præcis tilsammen har disse penge, som kræves i november måned 2009, afsat som overskud fra 2008, bekendtgjort i regnskabet marts 2009. Jamen som det dog kan hænge sammen…

Jeg har som bestyrelsesmedlem taget til efterretning, at afdelingsbestyrelserne har disponeret på denne måde. Det er i min forståelse deres ret at gøre noget, jeg finder forkert.

At lære endnu mere
En repræsentant fra Toveshøj og jeg har igen og igen ønsket snak i adhocudvalget om økonomien i hele projektet. Det er der kommet meget lidt ud af. Men når nøden er rigtig stor, kan hjælpen være nær…

Kommunestyrets politikere, som jeg stort set har det ganske svært med, har glimrende materiale til deres rådighed, og vi andre kan jo se materialet. På nuværende tidspunkt er der året ud op til nu brugt 15,7 mio. kr., og umiddelbart står vi i boligforeningen for halvdelen (eller Århus Kommune kan lave planlægning inde i deres 62,5 mio. kr.). Det er imponerende med al denne viden – uden for boligforeningen!

Hvad vil jeg så
Jeg prøver at forstå, hvorfor velbjergede mennesker (landspolitikerne, politikerne i byrådet og vores lokale) tror, at Danmarks største fattigdomsområde kan blive et mondænt middelstandsområde med de segregationsmekanismer, som kendetegner både vores samfund, andre samfund og verdenssamfundet og midt i den største økonomiske krise siden 1929 og med en ophobning af miljøproblemer helt til et verdenssamfund, som i løbet af bare fem år på globalt plan skal påbegynde en drastisk reduktion af sit CO2-udslip, hvis ikke klimaforholdene nærmest skal blive uudholdelige på store dele af kloden – og vi har lige i den anledning haft et FNtopmøde i København, hvor alle opgav at gøre noget ved det!

Der er ikke milliarder til bare at gøre godt med i Gellerupområdet, men der er derimod en generel opgave i at besinde sig på livsvilkårene og prøve at finde ud af det med andre mennesker (og dyr!) inden for disse vilkår og så efterhånden overlade pladsen til efterkommerne og håbe, de kan finde bedre ud af det end os.

I 23 år har FN-rapporten Vores fælles fremtid med begrebet bæredygtighed kunnet belære os om, at vi arbejder os længere og længere ind i den fælles negative fremtid, hvor kloden graves hurtigere og hurtigere i stykker, for at vi kan få endnu mere af det, vi allerede har alt for meget af. Det er helt andre mennesker, som skal have mere af det nødvendige, hvis vi fremover skal kunne beholde det, som også er nødvendigt for os. Og hvordan de så snakker i byrådet?

Prøv at gå på nettet og hør den verdensfjerne debat om det politiske forsøg på ændring af Gellerupområdet – og du vil forstå, at der virkelig er grund til, at du blander dig på menneskeligt lige vilkår i også denne sag de næste par måneder, mindst.




Del eller print denne side:  


Tilbagevisende links


Skriv en kommentar til denne side (artikel) LÆS VILKÅR FOR DEBAT




 
 
© 1970-2019
Skræppebladet - E&P Huset - Karens Blixens Boulevard 39 - 8220 Brabrand
| Vilkår for debat | Privatlivspolitik | Kontakt