Kommentaren

Vejen til en dårlig forening

..er ævl og kævl i bestyrelsen

af Hans Esmann Eriksen

Det er ikke let at være medlem af en afdelingsbestyrelse eller for den sags skyld en foreningsbestyrelse. I sidste måned så vi, hvor svært det har været i Hasselager.

Jeg vil her forsøge at lægge op til en debat om, hvordan vi bliver bedre til at skabe en respektfuld dialog i vores bestyrelser.

Årsagen til, at jeg tager emnet op, er, at jeg gennem årene har set alt for mange personangreb og mistænkeliggørelser som et element i bestyrelsesdebatten.
Et er, hvad der sker i den enkelte bestyrelse. Noget andet er, hvordan det opleves blandt vores beboere. Ævl og kævl i bestyrelserne medfører let, at vore bestyrelser befolkes af personer, der er gode til at slås. Andre vælger bestyrelsesarbejdet fra, fordi de oplever det som for besværligt.

Nogle årsager – vi er mennesker, der er engagerede

Når man spørger bestyrelsesmedlemmer om, hvorfor de stiller op til et frivilligt arbejde, er svaret ofte, at de gerne vil være med til at gøre en forskel.

I sin natur præges bestyrelsesarbejde af sager, hvor der kan være store forskelle i, hvordan sagen opleves, og især hvilke løsningsforslag der skal vælges.

Hver for sig har vi ofte den oplevelse, at vores syn på sagen er den objektivt rigtige. Derfor kan det være svært at lytte til personer med en anden opfattelse. Den, der ikke føler sig lyttet til, opfatter den manglende lytning som mangel på respekt for hans eller hendes person. Nu har vi starten på en selvforstærkende “minikonflikt”, der let kan bliver større, fordi den respektfulde dialog er stoppet.

Andre årsager til konflikter kan være egentlige interessekonflikter, der ikke tages åbent op i en bestyrelse, og som derfor giver anledning til mistolkninger og misforståelser.

Løsningsforslag 1 – hold op med at diskutere

Den sikre måde til at undgå konflikter på er at undlade debat af sagerne. Lad dog formanden og administrationen bestemme, når de nu så gerne vil.

Slap af, det går nok, så bliver der bedre tid til at nyde arbejdet i en bestyrelse, der er hurtigt og effektivt ordner sagerne.

Spørgsmålet er bare: Bliver sagernes aspekter vendt godt nok, er alle risici vurderet, kender vi synsvinklerne fra alle interessenter, eller sagt på en anden måde, kan vi reelt legitimere de beslutninger, der er truffet.

Løsningsforslag 2 – find ud af, hvordan man skaber en respektfuld dialog

Den respektfulde dialog starter med, at den enkelte begynder at lytte frem for at tænke på sit næste argument.

Det starter med, at den enkelte erkender, at virkeligheden kan opfattes på mange måder, og at man selv let kan tage fejl. Dialogen har ikke til formål at overbevise de andre. Formålet er at forstå mere og komme med fælles udspil.

En respektfuld dialog – Det er da banalt – kan nogen sige – det gør vi da allerede. Det er da glædeligt, vil jeg svare, det ser jeg ikke så ofte.

Hvordan har I lært det? – Hvad er jeres erfaringer? – Hvad skal vi andre passe på? – Er alle i jeres bestyrelse enige i det synspunkt?

Hvordan skaber man en respektfuld dialog?

Den respektfulde dialog er vanskelig. Jeg er selv ikke altid god til det, men jeg prøver på at øve mig. Det svære er, at det kræver to parter til at gennemføre den, og det kan være svært at finde ud af, hvorledes andre opfatter eller forstår det, man siger.

Den forretningsorden, man har i bestyrelsen, er ofte et godt startpunkt. Der er en god grund til, at det i Folketinget kræves, at man siger “ Det ærede medlem” om hinanden.

Forhistorien betyder også en del. Igen skal vi huske på, det betyder ikke så meget, hvad vi har sagt, som hvad der er hørt, og her betyder erfaringer fra tidligere samtaler en hel del.

Pas på e-mails og SMS’er – de er ofte korte, de kan let misforstås, og man kan ikke umiddelbart korrigere, hvis de bliver misforstået.

Når det er gået galt – er mægling en mulighed

I andre boligforeninger har man haft gode erfaringer med at gennemføre mægling i afdelingsbestyrelser, hvor der er gået koks i samarbejdet. Boligforeningernes Landsforening gennemfører kurser i konfliktmægling og i Boligen er der i 2009 en god beskrivelse af et mæglingsforløb. Se artiklen ”Når bestyrelsen bliver uvenner”.

Forudsætningen for, at en mægling kan lykkes, er imidlertid, at de involverede parter er reelt interesserede i at løse konflikten.

Det er sket før i dag, at et flertal i en bestyrelse har valgt at stemme sig ud af en konflikt. Det fjerner man ikke konflikten af, men man kan fjerne engagementet hos dem, det går ud over. Specielt hvis det er de samme, det sker for hver gang.

Konflikter kan være et gode, fordi de sikrer, at sagens forskellige aspekter bliver ordentligt belyst. Evindelige konflikter og kævl gør det let svært at få vore beboere til at interessere sig for beboerdemokratiet.

Jeg tror på, at vi kan blive bedre til at gennemføre en respektfuld dialog i vores forening.