Klumme

Sommer

Kaffemik og rejsefeber

af Inger Bloch

Barnedåb i Nuuk
I juli besøgte jeg min søn og svigerdatter i Nuuk – jeg skulle se mit barnebarn for første gang og være med til barnedåben.

Dagen oprandt med dejligt vejr, og der var rigtig mange, der mødte op i kirken – både familiemedlemmer og venner.

Mange var iført den grønlandske nationaldragt – også min lille sønnesøn var i lillebitte hvid anorak, sorte bukser og kamikker.

Kaffemik
Efter dåben var der kaffemik. En kaffemik i Grønland er noget særligt – nærmest som et åbent-hus-arrangement herhjemme. Der er stillet service og det, der skal nydes, frem på bordene – og så finder gæsterne en plads, når de kommer; de hygger sig og spiser og drikker det, de har lyst til – og de fleste vasker deres service af og stiller det ind igen, inden de går – således at der hele tiden er parat til nye gæster.

Sommetider – ved særlige lejligheder f.eks. barnedåb – gøres der ekstra meget ud af kaffemikken.

En del af min svigerdatters familie kom på besøg dagen før og hjalp med forberedelserne; der blev bagt boller og kager – og der blev pudset vinduer og vasket trapper – og en onkel samlede et nyindkøbt sofabord – alt skulle gøres parat!

Mens dåben foregik i kirken, var en rensdyrkølle sat i ovnen – og de hen ved 50 gæster i alle aldre, der kom i dagens løb, kunne gå ud på den rummelige altan og forsyne sig med grønlandske lækkerier: Moskusoksesteg, rensdyrkølle, skaldyrssuppe, tørfisk, laks, ammasætter, mattak og meget mere, og inde i stuen lokkede kaffebordet med mindst 15 forskellige slags kager. Snakken gik, og børnene blev beundret – det var en herlig dag!

Rejsefeber
Desværre hører jeg til dem, der får rejsefeber, når jeg skal af sted: ”Når jeg toget?” – ”når jeg flyet?” ”har jeg husket alt?” Først når jeg er checket ind i lufthavnen og har set afgangstid og gatenummer på videoskærmene, kan jeg ånde lidt op.

Dernæst håber jeg altid, at jeg ikke får en ”breder” i sædet ved siden af mit i flyet. En ”breder” er en person, der erobrer begge armlæn og bare gør sig bred og fylder op! – Jeg har mødt nogle stykker af den slags! Det er ikke så rart, og især ikke, når man skal spise. På min tur til Søndre Strømfjord blev der serveret bakker med morgenmad, varm ret og kaffe med kage på én gang. Da der ikke er meget plads på det lille klapbord, må man benytte en særlig teknik og disciplin for at holde styr på det hele – og spise med kniv og gaffel med albuerne tæt ind til kroppen!

Da jeg nåede til Søndre Strømfjord efter 4½ times flyvning, havde jeg heldigvis nogle timers pause og tid til at gå en lille tur, før jeg skulle videre med et mindre fly til Nuuk, hvor min søn tog imod mig.

Efter ferien landede jeg i Kastrup Lufthavn ved 21-tiden; Man går lidt stivbenet af sted og finder ned til bagageudleveringen og venter tålmodigt, indtil kufferter og bagage kommer kørende på rullebåndet. I mit tilfælde gik der næsten én time, før min kuffert dukkede op – den var en af de sidste på båndet, og jeg nåede da også at forestille mig, at nu var den nok sendt til Egypten!

Det hele endte godt – jeg nåede et tog 23.04 til Århus og var fremme kl. 03.01 i øsende regn; heldigvis blev jeg hentet og kørt hjem – og nu ser jeg trøstigt frem den næste tur!




Del eller print denne side:  



Skriv en kommentar til denne side (artikel) LÆS VILKÅR FOR DEBAT




 
 
© 1970-2019
Skræppebladet - E&P Huset - Karens Blixens Boulevard 39 - 8220 Brabrand
| Vilkår for debat | Privatlivspolitik | Kontakt