Flere spørgsmål til borgmesteren

Skræppebladet stillede borgmester Jacob Bundsgaard flere spørgsmål, da han stillede op til interview i E&P Huset tirsdag den 27. november 2018

Tekst Helle Hansen

Læs borgmesterens svar her:

Om nedrivninger…

Omkring det med nedrivninger, at det ikke absolut virker. Kunne man ikke i stedet flytte nogle mennesker ud og andre ind. Skal det absolut være nedrivninger?

Det handler jo om at skabe nogle af de kvaliteter, som man gerne vil have. En bygade, som fungerer som en egentlig bygade, kræver, at der er bygninger ret tæt op mod gaden. Hvis vi skal lave et nyt stort wellness center, så ligger der også en blok i vejen oppe ved svømmehallen. Der er altså nogle funktionelle ting, som gør, at vi skal rive ned.

Men ni blokke?

Ja, den ene del er jo, at der simpelthen er nogle funktionsmæssige ting, vi gerne vil have til at fungere anderledes. Vi vil gerne have en anden type kvarterdannelse, end den man har i dag med de her lange lige blokke, hvor man i virkeligheden prøver at kopiere den struktur, som skaber attraktivitet andre steder.

Det er i lige så høj grad nogle andre kvaliteter og funktioner, vi gerne vil have ind i området. Og så er det klart, at vi også har et ønske om at have en blandet ejerform på de boliger, der er, fordi de forskellige ejerformer tiltrækker forskellige mennesker. Den blanding vil vi gerne have, og det kræver også, at man reducerer i andelen af almene boliger.

Der er nu kommet banner op på gavlen af B7, som viser, hvordan renoveringen kommer til at se ud.

Om ordet ghetto…

Hvad synes du om ordet ghetto?

Jeg bryder mig ikke om det, jeg bruger det ikke selv – jeg bruger udsat boligområde. Det er meget beskrivende. En kendt amerikansk sociolog var på besøg i Gellerup for et par år siden, Robert Putnam, han sagde, at hvis det her var en ghetto, så skulle der være ghettoer alle steder. Fordi at den identitet man trækker på, jo er fra steder, der har langt større udfordringer, end vi har her. Men i en dansk kontekst må man bare sige, at det her er et af de fattigste områder i Danmark, og et af de områder, hvor der er relativt set er flest udsatte borgere.

Har du prøvet at sætte dig selv en almindelige beboer i Gellerups situation dette efterår?

Med den usikkerhed, svært at vurdere selv, om man sådan for alvor kan sætte sig ind i det. Men jeg kan godt forstå, at sådan en proces, som den her, skaber utryghed og usikkerhed. Det at være usikker på, om den bolig man bor i, også kan være ens hjem om tre eller fire år. Det forstår jeg godt skaber usikkerhed, og derfor arbejder vi også på at skabe klarhed og vished så hurtigt, det overhovedet kan lade sig gøre.

Nu et halvt år efter jeres udmelding, er der stadig uklarhed?

Jo, men det er jo også nogle store forandringer, og jeg satte mig gerne ned i dag med Brabrand Boligforening og lavede en aftale om, hvilke forandringer, der skal ske. Og også præcis, hvem det er, der bliver berørt af det. Men der er aftrækket lige lidt længere. Det tager bare noget tid at gøre det ordentligt og sikre, at finansieringen er på plads, og at vi rammer rigtigt.

Om ældre- og tilgængelighedsboliger…

Boliger til ældre – plejehjem og beskyttede boliger – mangler allerede i dag i Gellerup og Toveshøj. Ældre skal til Hasle eller Åbyhøj, mens hele deres netværk er i Brabrand. Kommunale ældreboliger var ellers en del af den gamle Helhedsplan, som nu er død.

Hvorfor er der ingen planer for de ældre i området i den nye plan?

Nu vil jeg tro, at der snart kommer et behov igen, men der har fik ikke været så stort et behov. Og så er det sin sag at bygge, når der står tomme andre steder.

Men hvorfor vil kommune ikke lade trængende beboere i Gellerup og Toveshøj få lov til at flytte ind i de tilgængelighedsboliger, der bliver omdannet til i forbindelse med renovering. Det drejer sig om 14 stk. i Gudrunsvej 76? Boligforeningen har fået et påbud fra tilsynet, der siger, at de skal lejes ud til pendlere.

Øhhhh, den kender jeg ikke… Jeg kunne forestille mig, at der er fordi, der er kombineret udlejning. Jeg kender ikke sagen. Jeg går ud fra, at tilsynet har begrundet hvorfor. Jeg kender ikke sagen.

Om Bazaren…

Toveshøj er plaget af at have Bazar Vest som nabo, der er meget uro specielt om aften, og politiet kan ikke rigtig stille noget op her.

Hvad er planer for at komme videre med at omdanne og renovere basaren, som er nedslidt?

Det er jo et privat indkøbscenter, som langt hen ad vejen er et aktiv for området, der tiltrækker mange mennesker. Men det er jo også et sted, at hvis man ikke har det nødvendige opsyn, og skal man sige en positiv social kontrol, så risikerer man at få en dårlig udvikling. Der er en løbende dialog med Bazaren.

Det er brugt mange penge på udvikling af Bazarpladsen i Helhedsplanen med fine arkitekttegninger og lignende?

Det arbejde fortsætter uforandret, men tanken var jo også, at i den første helhedsplan, der skete der ikke ret meget i Toveshøj. Og det er ambitionen i næste version, at vi skal have kigget dybere ind i nogle af de forandringer, der kan bidrage positivt til udviklingen af Toveshøj.

Om Samvirkets sekretærfunktion…

Samvirket er en lokal indsats, som, mange mener, gennem årene har haft afgørende betydning for, at vi i Gellerup har et helt specielt samarbejde på tværs af boligforening, kommune og civilsamfundet.

Hvad vil du gøre for at sikre, at der fremover er en indsats som Samvirket, der i gennemsnit har fem timers kommunal sekretær-betjening om ugen. Der mangler allerede kommunal medfinansiering i 2019?

Jeg tror, der er mange forskellige perspektiver. Byrådet har jo valgt, og det er helhedsplanen jo også et udtryk for, at investere rigtig mange penge, altså den resterende den af Århus investerer rigtig mange penge i udviklingen af Gellerup og Toveshøj, blandt andet fordi at der mange sociale problemer og integrationsproblemer og forskellige andre ting, som er vigtigt at få løst.

En skole i det her område får vel næsten tre gange så mange penge, som den skole, der får færrest penge pr elev, i et forsøg på at løfte eleverne. Derfor er der sådan set relativ mange ressourcer i området, daginstitutionerne får også flere penge.

Bare for at sige, at nogle af de initiativer, der bliver sat i værk, også skal finde en måde at gøre sig selv bæredygtige på uden nødvendigvis at få kommunal støtte. Eller i hvert fald vise sit værd stærkt nok til, at de institutioner og de aktører, der er i lokalområdet, er villige til at støtte også efter sådan en periode, hvor man ligesom har skulle løbe initiativerne i gang. Og derfor tror og håber jeg på, at hvis initiativer er stærke nok, så er der også penge tilstede, både i helhedsplansregi, i den boligsociale indsats og andre steder, der kan være med.

Om krav om frivillighed…

Jeg tror også, at man vil komme til at opleve, at der fremover vil blive stillet nogle større krav til civilsamfundet i Gellerup i fremtiden. At der simpelthen er flere, der går aktivt ind, og det ikke kun er Tordenskjolds soldater.

Er det samme krav resten af kommunen?

Der er jo mange flere aktive i stort set alle andre dele af kommunen, end der er i Gellerup. Foreningsaktiviteten her er mindre, end den er andre steder. Det er også noget af det, som vi gerne vil hjælpe på vej og understøtte, men man skal jo også ville det selv.

Men noget af den projektkultur, som mange også prøver at holde noget armslængde til i Gellerup, har måske også været med til at fjerne noget af det initiativ, der andre steder ligger hos private, altså civilsamfundsorganisationer, foreninger og så videre. Det skal vi væk fra, der skal vi stille nogle krav til, at man som civilsamfund, også i et udsat boligområde, har et ansvar for at tage fra.

Men området har rigtig mange børn pr. voksen, og mange af de voksne ikke er raske, fordi de kommer fra lande med krig?

Der vil i mange år fremover også være altså brug for et særligt fokus og en særlig indsats Gellerup, det er også derfor, at vi laver en helhedsplan.

Flere spørgsmål til borgmesteren

Læs på Skræppebladets trykte magasin, hvad borgmesteren svarede på en række andre spørgsmål, Skræppebladet stillede – blandt andet om tryghedsgaranti, flytteplan, helhedsplan, og om borgmesteren er kravlet op i et træ og vil kravle ned igen hvis han får en stige?

Blogartiklen er oprettet: 11. dec 2018. Opdateret 14. dec 2018 kl. 22:11


Del eller print denne side:  


Skriv en kommentar til denne side (artikel) LÆS VILKÅR FOR DEBAT

For at undgå spam skal du skrive bogstaver og tal fra billedet herunder:
(indlæser langsomt)

*




 
 


Blog-arkiver: 2007 | 2008 | 2009 | 2010 | 2011 | 2012 | 2013 | 2014 | 2015 | 2016 | 2017 | 2018 | 2019 | jan | feb | mar | apr | maj | 
© 1970-2019
Skræppebladet - E&P Huset - Karens Blixens Boulevard 39 - 8220 Brabrand
| Vilkår for debat | Privatlivspolitik | Kontakt