Gellerup har fået sit eget alfabet

Forfatter Charlotte Weitze er efter et forårsbesøg vendt tilbage til Gellerup med en tekst på et A4-ark

Af Helle Hansen

Torsdag eftermiddag kom forfatter Charlotte Weitze tilbage Gellerup for at vise resultatet af hendes uge lange besøg i Gellerup i forbindelse med det landsdækkende projekt: Hvem er Danmark?

Projektet sendte i foråret 20 danske forfattere ud til 20 danske byer for at prøve at skabe ny litteratur og store læseoplevelser til hele Danmark, samtidig med, at forfatterne skulle undersøge, hvem Danmark egentlig er.

Charlotte Weitze, der kommer fra Vallekilde, endte i en lejlighed på 3. sal på Dortesvej i et Gellerup, som hun egentlig ikke kendte ret meget til, udover hun havde hørt lidt i nyhederne om, at der nogle gange var ballade i området.

Gellerup er hvidt og lyst
”Jeg ankom på en skøn forårsdag, hvor solen bare skinnede og satte mig i godt humør. Alt syntes hvidt og meget lyst. Og så synes jeg bare, at det gik op op op – og at Gellerup ligger på et bjerg, ”fortæller Charlotte Weitze, der havde et travlt program i den uge, hun boede i Gellerup

”Jeg blev vist rundt i området af Bitt fra kirken og gik en tur med en medarbejder fra bibliotek, der er opvokset i Gellerup med tyrkiske bedsteforældre. I det lokalhistoriske arkiv fik jeg at vide, at der i istiden lå en kæmpe isklump, der hvor Gellerup ligger i dag. Og så hørte jeg, at Gellerupparken fra starten var luksus, som folk kom langvejs fra for at besøge,” siger forfatteren, der kom til at mindes et besøg i Berlin kort efter murens fald, da hun så de mange kraner, der rejser sig over Gellerup.

Et bogstav pr. linje
I den uge Charlotte Weitze boede i Gellerup, sugede hun bare til sig. Hun skrev og noterede indtryk ned. Alle skriverierne tog hun med sig hjem til Vestsjælland, hvor hun satte sig og fandt på at skrive et Gelleruphabetet, som kunne leveres på et A4-ark med 29 linjer, hvis hun skrev en linje om hvert bogstav.

På Gellerup Bibliotek mødte hun så op torsdag eftermiddag for at præsentere resultatet. Og hun læste Gelleruphabetet højt fra A til Å.

Fra de fremmødte tilhørere var der meget positiv respons på ideen. Og de mange små oplevelser, som blev gengivet omkring hvert enkelt bogstav, blev modtaget med både små grin og nik undervejs, hvilket Charlotte Weitze var meget glad for.

Gelleruphabetet

Akademikere på tur. Briller, Fjällräv og antropologisk tilgang: ”Skat, hvor tør vi parkere bilen”?

Blixens, kontorhus, nyt i stål og glas. Cappuccino af nyristet bønne til 33 kr. Fra en farm i Afrika.

Citron, pitahaya, artiskok, sharon, cennet nari, lime, tamarind og kogebanan. Bazar Vest er en fest.

Dørtelefoner? Har Gellerupparken virkelig ingen dørtelefoner?

Ekkoet af mine Eccosko mod opgangens små hvide kakler. Ligner jeg mon én fra kommunen?

Fældede gamle træer bliver liggende som insekthoteller. I troperne ville de tiltrække slanger.

Gellerup kommer af mandsnavnet Gelli. Up betyder En skare, som flyttede fra storby til rydning.

Hej, siger vi, passerer hinanden på stien og smiler landsbysmilet.

Innovativt? Er dét at rive ned, fælde, bebygge, tildække, tilplante, anlægge og omlægge?

Jublen i 70´erne: Hvilke lyse stuer, vaskemaskine, affaldsskakt, tørretumbler, mallorcahvid beton!

Kaffekanderne på biblioteket. De brune plastickopper. Mælk i 20 ml. brik.

Ledvogterfamilien på Gellerup Mark i 1800-tallet. De havde 12 børn, den yngste hed Dusinus.

Moskéen har blot kvindeadgang til ramadanen. Men jeg inviteres ind en onsdag, uden tørklæde.

Nu trænger jeg til en kold øl! Men der er kun energidrikke på hylden i det lokale supermarked.

Overalt prikkes plænerne af bellis, mens fugleskræmslet, uden øjne, vogter nyttehaverne.

Planlagte bugtede stier får opsat chikaner: Fyrretræer og kampesten. Nogen skal jo sænke farten…

Quiz: Hvor mange af Gellerups boligblokke ender med nedrivning?

Røde øjne på altanen, Tyrkerduerne kigger ind og lægger hovederne på skrå, mens jeg skriver.

Stolene i Gellerup Kirke er sat i en rundkreds. Der tekstes på Farsi.

Trille Lukasses Gade. Til minde om børnecirkusdirektøren, den trafikdræbte ildsjæl.

Uret af guld. Teenagedrengens arm. Han sidder bag kassen i Føtex, City Vest.

Vandpiberygende far på bænken. Døtrene står på rulleskøjter og traller: ”Hjulene på bussen”.

Weekend, hvinende dæk, dunkemusik bag tonede ruder. ”Saturday night fever” på Dortesvej.

Xenofobisk, hvem er xenofobisk? (Xoenos betyder fremmed. Phobos betyder frygt eller flugt).

Yahya Hassan voksede op i Århus Vest

Zahra, Mavash, Saloumeh, Thomas, Estime, Abdullah, Altinkaya og Theis bor i min opgang.

Æbletræer plantes ved de nye overløbsbassiner. Til efteråret vil de bære sur men saftig frugt.

Øksen blev brugt, da et par unge smadrede Blixens-husets nypudsede caféruder.

Århusdalen, skabt af vand fra Gellerupbjerget. For 12.000 år siden smeltede solen to kilometer is.

Litterært Danmarkskort
De 20 forskellige input fra rundt omkring i Danmark bliver til november præsenteret ved den store bogmesse i København. Planen er, at samtlige fortællingerne bliver til sidst samlet i et online litterært Danmarkskort.

Projektet er udtænkt og skabt af Dansk Forfatterforening og er blevet til med støtte fra Nordea-Fonden. Formålet er at skabe ny litteratur og store læseoplevelser i hele Danmark, og skal i et samlende billede undersøge, hvem Danmark egentlig er.

Læs mere på: www.hvemerdanmark.dk


Hvem er Danmark? har til formål at skabe ny litteratur og store læseoplevelser i hele Danmark, og skal i et samlende billede undersøge, hvem Danmark egentlig er.

I 2019 rejser 20 danske forfattere ud til 20 danske byer.

Her skal de opleve byen, som var de lokale, og på baggrund af det, skrive nye fortællinger. Fortællingerne skal være omdrejningspunkt for en række lokale initiativer: lokalavisen trykker forfatterens tekst, forfatteren gæster lokalbiblioteket, den lokale skole undervises i kreativ skrivning, Læseforeningen holder guidede læsninger for lokale læsegrupper og DR producerer en række podcasts over forfatternes tekster. Sluttelig samles alle fortællingerne her i det online litterære Danmarkskort.

Blogartiklen er oprettet: 08. sep 2019


Del eller print denne side:  

Skriv en kommentar til denne side (artikel) LÆS VILKÅR FOR DEBAT


 
 


Blog-arkiver: 2007 | 2008 | 2009 | 2010 | 2011 | 2012 | 2013 | 2014 | 2015 | 2016 | 2017 | 2018 | 2019 | jan | feb | mar | apr | maj | jun | aug | sep | okt | nov | 
© 1970-2019
Skræppebladet - E&P Huset - Karens Blixens Boulevard 39 - 8220 Brabrand
| Vilkår for debat | Privatlivspolitik | Kontakt