Carl har kortlagt Gellerups historie
Engelsk arkitekt endelig færdig med sit projekt for Sigrids Stue
Tekst og fotos Elsebeth Frederiksen
Sigrids Stue har de seneste par år holdt en lidt lavere profil end normalt på grund af corona. Men det har dog ikke stået helt stille. De seneste par år har arkitekten Carl Fraser fra London arbejdet på at kortlægge Gellerups historie og give beboerne et talerør for deres oplevelser af området.
På grund af corona, har Carl ikke kunne opholde sig så meget i Gellerup, som han gerne ville men han har kunne lave en del af projektet fra England.

Man kan gå rundt inde i værket, som Carl Fraser her viser.
Hvad er Mapping Gellerup?
Projektet, som hedder Mapping Gellerup, blev endelig præsenteret for beboerne i starten af marts, hvor det blev udstillet i forhallen ved det nye bibliotek i Gellerup.
Her kunne de fremmødte se og høre på Carl Frasers fortælling om hele processen og hvad han selv har fået ud af projektet.
Det er en tidslinje over Gellerups udvikling gennem tiden, der både byder på fysiske forandringer men Carl har også medtaget nedslag i den politiske debat gennem årene.
Han har fået lokale til at komme forbi Sigrids Stue for at komme med indput til tidslinjen, hvor de samtidig fortalte anekdoter og historier om udviklingen.

At lokale var involveret i projektet, var essentielt for Carls arbejde, da han for det første ikke selv havde nogle forudsætninger for at forstå områdets historie og kultur og selvfølgelig ikke taler dansk.

Værket i sin helhed, hvor der er mange hjørner og nye opdagelser.
Platformen kan ændre sig
Som med al historie, kan den ændres. Sådan er det også med dette værk. Der kan tilføjes elementer til den og folk kan se, hvilke ting, der er gået tabt gennem tiden. Både bestemte samfundsrelationer og samfundsidentiteter. Det er noget, der kan gå tabt ved at gentrificere et område for meget, så det på den måde kommer til ligne alle andre områder uden dets unikke identitet.
”Jeg ønsker at tidslinjen bliver en platform, som modvirker det øjeblikkelige tabte, som vi især mødet i et sted som Gellerup, hvor alting forandrer sig så hurtigt,” lyder det fra Carl Fraser.
”Jeg mener, at et område ofte mister sin identitet, hvor der er for mange forandringer, som man for eksempel ser i Gellerup. Man glemmer hvem forandringerne er til for… Jeg håber, at jeg med denne tidslinje, kan hjælpe med at adressere spørgsmålet om, hvem udviklingen er til for, og hvad der nogle gange går tabt i processen,” siger Carl Fraser.
Her kan du se en lille video om Carls’ arbejde
Læs også
▮ Skræppebladets blog,
I kategorierne:
