Grønne haver gennem 50 år i Gellerup

Gellerup Museum byder på haveudstilling krydret med en havevandring

tekst Helle Hansen, foto H. Pedersen

Længe før urban gardening blev in, dyrkede beboerne i Gellerupparken, deres egne grøntsager på små havelodder mellem blokkene. Det er mere end 50 år siden, haveforeningen Grønærten blev stiftet, for 15 år siden kom foreningen Verdenshavernes Venner til og seneste skud på stammen er projektet Gellerup Gror, der er i fuld gang med at skabe en skøn have på det stykke jord, der bliver kaldt Toveshøjhaven, som ligger ved siden af den tidligere Tovshøjskole, i dag Stensagerskolen.

På Gellerup Museum er efterårets særudstilling fortællingen om 50 år med grønne haver i Gellerup. Med plancher fyldt historier fra Skræppebladet, masser af billeder og udklip, der er hentet i det lokalhistoriske arkiv.

Haveflytning

Udstillingen viser også det igangværende arbejde med at flytte haverne fra Dortesvej over til Jettesvej, fordi at helhedsplanen og nedrivningerne af blokkene gør, at de 50 år gamle haver ikke længere kan blive, hvor de er.
Kunstplatformen Sigrids Stue har hjulpet haveforeningen og Brabrand Boligforening med at skabe rammerne til de nye haveafsnit, som skal anlægges til efteråret.

Havevandring

På åbningsdagen af udstillingen inviterede Gellerup Museums Venner også på en havevandring rundt og se på nogle af de mange forskellige havetyper, der findes i området.

Ruten gik både forbi Grønærthaverne på Gudrunsvej og Dortesvej. Op forbi Elins Have på Janesvej. Og så var der et besøg i Toveshøjhaven, hvor Gellerup Gror-projektet i dag holder til, derfra kom man forbi poly-tunnellerne på Lenesvej for at ende ved Fælleshaven på Gudrunsvej.
Udstillingen Gellerups grønne haver kan ses resten af efteråret på museet i forbindelse med den almindelig åbningstid, som kan ses på Gellerup Museums Facebook-side

Vi har bedt OpenAI om at forklare urban gardening:

Grønne haver i byområder: En historie fra Gellerup om urban gardening

I dagens travle byområder, hvor beton og stål dominerer horisonten, er der en stigende længsel efter grønne områder, natur og en forbindelse til vores rødder som jordbrugere. Urban gardening, eller byhavebrug, har vundet frem som en måde at genoprette denne forbindelse og bringe naturen tilbage til byerne. Men i Gellerup, en bydel i Aarhus, har denne grønne bølge rødder, der går mere end 50 år tilbage.

Grønærten: Pionerer i urban gardening

For mere end et halvt århundrede siden blev haveforeningen “Grønærten” stiftet i Gellerupparken. Dette var en pionerindsats inden for urban gardening, hvor beboerne tildeltes små havelodder mellem blokkene. Her kunne de dyrke deres egne grøntsager, skabe blomsterhaver og skabe en oase midt i byen. Grønærten blev en vigtig del af Gellerups historie og identitet, og det er et eksempel på, hvordan lokalsamfund kan trives og trives gennem havearbejde og fællesskab.

Verdenshavernes Venner: Et kulturmøde i haven

For 15 år siden kom foreningen “Verdenshavernes Venner” til i Gellerup. Denne forening bragte et nyt perspektiv til urban gardening ved at bringe mennesker fra forskellige kulturer sammen gennem havearbejde. Det blev et kulturmøde i haven, hvor beboere med forskellige baggrunde delte deres viden om planter og dyrkning. Dette skabte forståelse og samhørighed blandt Gellerups mangfoldige befolkning.

Gellerup Gror: Den nye havebevægelse

Det seneste skud på stammen er projektet “Gellerup Gror,” der aktivt arbejder på at skabe en smuk have på Toveshøjhaven. Dette område ligger ved siden af den tidligere Tovshøjskole, der i dag fungerer som Stensagerskolen. Gellerup Gror er et nyt skridt i udviklingen af grønne områder i Gellerup, og det viser, hvordan urban gardening fortsat trives og udvikler sig i området.

En udstilling om Grønne Haver

På Gellerup Museum kan man i dag udforske historien om de grønne haver i Gellerup gennem en særudstilling. Udstillingen inkluderer plancher fyldt med historier fra Skræppebladet, billeder og udklip fra det lokalhistoriske arkiv. Det er en mulighed for at dykke ned i historien om, hvordan Gellerup har dyrket sin egen fødevareforsyning og skabt smukke haver midt i byen.

Haveflytning og kunstplatformen Sigrids Stue

En del af udstillingen fokuserer også på det igangværende arbejde med at flytte haverne fra Dortesvej til Jettesvej. Dette skyldes helhedsplanen og nedrivningen af blokkene, som kræver, at de 50 år gamle haver skal genplaceres. Kunstplatformen Sigrids Stue har spillet en afgørende rolle i at hjælpe haveforeningen og Brabrand Boligforening med at skabe rammerne for de nye haveafsnit, der vil blive anlagt senere på året.

Havevandring: En rejse gennem Gellerups haver

På åbningsdagen af udstillingen inviterede Gellerup Museums Venner besøgende på en havevandring for at se nogle af de mange forskellige havetyper, der findes i området. Ruten førte forbi Grønærthaverne på Gudrunsvej og Dortesvej, op til Elins Have på Janesvej og videre til Toveshøjhaven, hvor Gellerup Gror-projektet er aktivt. Vandringen inkluderede også et besøg ved polytunnelerne på Lenesvej og sluttede ved Fælleshaven på Gudrunsvej.

En fortsættelse af grønne drømme

“Grønne haver i byen” er ikke blot en nutidig trend; det er en del af Gellerups historie og fremtid. Udstillingen “Gellerups grønne haver” kan opleves resten af efteråret på Gellerup Museum, og den er åben for alle, der ønsker at udforske historien om, hvordan grønne områder og urban gardening har formet og fortsat former Gellerup som et levende og blomstrende samfund. Besøgende kan også lære om de nye projekter, der arbejder på at skabe grønne oaser midt i byen og forbinde beboerne med naturen. Gellerup viser, hvordan urban gardening kan være en kilde til fællesskab, kulturudveksling og bæredygtighed, alt sammen dyrket i hjertet af byen.