Emma Gad – meget mere end Takt og Tone

En af de nye veje ved svinget på Gudrunsvej i Gellerup har fået navnet Emma Gads Gade. Men hvem var hun?

Skræppebladet vil i denne føljeton have fokus på de kvinder, som de nye navne er opkaldt efter. Det er meget forskellige kvinder med hvert deres udtryk.

”Lad Dem ikke helt beherske af Deres telefon, men sæt den ud af virksomhed under et måltid sammen med gæster og under en vigtig samtale.”

Dette er et citat fra Emma Gads etikettebog ”Takt og Tone. Hvordan vi omgaas” (1918).

Man kan vist roligt sige, at det råd også gælder i dag, hvor mange, mig selv inkluderet, sidder meget med næsen nede i en mobiltelefon.

Bogen står på min boghylde og var i en del år en meget populær konfirmationsgave.
Men selvom det er hendes mest kendte værk, så var hun meget mere end det.

Emmarenze Henriette Margrethe Gad, født Halkier (21. januar 1852 – 8. januar 1921) Emma Gad var en dansk forfatter; gift i 1872 med kontreadmiral Nicolaus Urban Gad (1841-1920).

Emma Gad. (Billede udlånt fra Det Kongelige Biblioteks samling)

I 1886 debuterede Emma Gad som dramatiker på Det Kongelige Teater. Frem til sin død skrev hun en lang række skuespil og nød stor popularitet for sin humoristiske behandling af tidens spørgsmål vedrørende ægteskab, seksualitet, moral, politik og generationsproblemer.

Hun oversatte og bearbejdede etikettebogen ”Man skal aldrig!(1886); hun samlede tidens førende personligheder inden for kunst, videnskab, mode og arkitektur til at skrive det første store opslagsværk i Danmark om hjemmets og familiens liv “Vort Hjem” (1903).

Aktiv i kvindekampen

Emma Gad stiftede i 1898 “Hegnet” (Kvindernes Handels- og Kontoristforening) den første faglige organisering af kvinder på kontor, som er forløberen til HK, der kom 2 år senere. Fra 1900 var hun formand for Dansk kunstflidsforening. For unge kvinder kunne Dansk Kunstflidsforening hjælpe med uddannelse til selverhverv. Hun arrangerede kunstudstillinger for at finansiere Dansk Kunstflidsforening og var medarrangør eller dommer ved mange forskellige udstillinger, herunder kunst, blomster og legetøj.

I 1915 blev hun ansat som journalist ved Dagbladet Politiken. Her var hun redaktør for Dametidende, og det var hende, der lancerede familie- og forbrugsstoffet i dagbladsverdenen. Som redaktør for Dametidende i Politiken gav hun små vink om opførsel, og det var egentlig forløberen for bogen Takt og Tone.

“Undlad ikke at sige de kærlige ord her i livet. Man ved aldrig, når det er for sent, og da vil den kærlighed og det hensyn, man har forsømt at vise, blive til en anger, som aldrig helt fortager sig.”


Hvis du vil vide mere om Emma Gad, så klik ind på Emmagad.dk

Læs også

▮ Skræppebladets blog,

Rating

Synes du om artiklen?

Hjælp Skræppebladet med at blive bedre - giv en hurtig feedback.

  • Øv - ikke god
  • Nogenlunde
  • OK
  • Cool - god artikel
  • Kan anbefales
Klik på en smiley - du kan skifte mening bagefter.
Kommentar

Deltag i debatten og skriv kommentar som vises til alle

Skriv en kommentar

Denne side:

Kilde

Denne artikel er bragt på
Skræppebladets blog

af Elsebeth Frederiksen

blog-logoI kategorierne:

©Copyright

Skræppebladet har copyright til denne artikel.

Det er ikke tilladt at kopiere eller viderebringe elementer uden skriftlig aftale.

Den eksklusive copyright tilhører de originale bidragsydere fx skribent og fotograf.

Læs mere om copyright på Skræppebladet

Kontakt

Skræppebladet er forenings- og beboerblad i Brabrand Boligforening

Skræppebladet
Gellerup Museum
Gudrunsvej 16, 6
8220 Brabrand

Se seneste kolofon og kontakt redaktionen for nærmere information om denne artikel.

Web-sektioner

Nyheder

Magasin

Aktiviteter

Afdelingerne

Foreningen

Debat

Mine bogmærker

henter data

Mine seneste artikler

henter data