Duftskulpturer bringer minder til live

Den 8. august kl 16-19 åbner udstillingen “Det Sidste Åndedrag” af Magnus Pind og Ánitá Beikpour på Andromeda8220 i Gellerupparken.

Udstillingen er lavet i samarbejde med Andromeda8220 og er kurateret af Aysha Amin. Fernisering finder sted i Andromeda8220s lokaler på Gudrunsvej 78.

Til ferniseringen vil der være en guidet tour rundt i området, hvor skulpturerne er udstillet.
“Det Sidste Åndedrag” er en stedsspecifik udstilling, der igennem fire duftskulpturer bringer minder til live i bygninger i Gellerupparken, der er under hastig forandring. Skulpturerne damper med dufte inspireret af stedernes historie. Duftene er skabt ud fra samtaler med nuværende, samt tidligere beboere og brugere af lokaliteterne.

Skulpturerne virker som aromaterapeutiske duft-diffusere, som spreder duft igennem kold vanddamp. Skulpturerne er udformet som en slags aliens, som er brudt igennem væggene ind i rummene. De store og dampende skulpturer i forskellige farver og teksturer er på én gang helt ude af kontekst men smelter samtidigt sammen med stederne. Rummene er udover skulpturerne, fyldt med andre duftende objekter såsom nyvasket tøj og skyllemiddel, cigaretskodder og røgelse.

Udstillingen varer én uge og der vil være talks, events og filmvisninger på Andromeda8220 i løbet af ugen. Det vil være muligt at købe rumduften “Gellerup 01” skabt af Lisbeth Jacobsen (odor&fumes) og Magnus Pind og Ánitá Beikpour samt en limited edition aromadiffuser designet af Magnus Pind og Ánitá Beikpour, under hele udstillingen. Check facebook-eventet for åbningstider og kort over området hvor skulpturerne kan ses: https://fb.me/e/23mJCSoEk

Ánitá Beikpour og Magnus Pind har arbejdet og lavet kunst sammen siden de var børn i Århus. Siden 2021 har de samarbejdet med Andromeda8220 omkring hvordan minder og rum spiller sammen, med et særligt fokus på dufte. Sidste år lavede de en 8-timer lang performativ duftinstallation i Ridehuset hvor de undersøgte begrebet “lucid dreaming”, og i år er de rykket ud i Gellerupparken hvor Andromeda8220 holder til.
Ánitá Beikpour og Magnus Pind har siden 2016 arbejdet som billedkunstnere i forskellige konstellationer og har udstillet rundt omkring i verden. Ánitá Beikpour er uddannet filminstruktør og ansigtslæser og Magnus Pind er uddannet designer. De bor og arbejder begge to i København. Aysha Amin v. Andromeda8220

På Samvirkets Årsmøde den 29. januar modtog Aysha Amin Samvirkets Pris 2019

På Samvirkets Årsmøde den 29. januar modtog Aysha Amin Samvirkets Pris 2019

Aysha Amin er medstifter og daglig leder Andromeda8220, Aarhus- korrespondent for arkitekturbladet The Funambulist, samt co-Kurator på CAFx Aarhus Arkitektur Festival. Aysha Amins kunstneriske og kuratoriske arbejde har været udstillet på b.la. Arkitekturbiennalen i Venedig 2018, DAAD Galerie under Berlin Biennale 2020, SMK: Statens Museum for Kunst, ArtHub Copenhagen og Nikolai Kunsthall. Hun bevæger sig i krydsfeltet mellem arkitektur og kunst. Hendes tilgang er legende, nysgerrig og drømmende – hun er optaget af en kritisk udforskning af relationen mellem det materielle/immaterielle, det lokale/globale, individet og fællesskabet, konstruktionen og oplevelsen af magtstrukturer, minder og menneskets sanser. Dette udfolder hun, primært kollaborativt, igennem diverse arkiveringsprocesser, interventioner/installationer, film og lyd.

Udstillingen er støttet af Aarhus Kommune og Statens Kunstfond.

Du kan læse mere om denne udstilling på facebook:

VEST FOR PARADIS: Los Hongos v. Abdul Dube

ARTIST TALK: ARKIVERING AF MINDER?

DET SIDSTE ÅNDEDRAG: Ánitá Beikpour & Magnus Pind

Læs også

▮ Skræppebladets blog,

Rating

Synes du om artiklen?

Hjælp Skræppebladet med at blive bedre - giv en hurtig feedback.

  • Øv - ikke god
  • Nogenlunde
  • OK
  • Cool - god artikel
  • Kan anbefales
Klik på en smiley - du kan skifte mening bagefter.
Kommentar

Deltag i debatten og skriv kommentar som vises til alle

Denne side:

Kilde

Denne artikel er bragt i
Skræppebladets webnyheder

af Elsebeth Frederiksen

nyhedslogoI kategorierne:

©Copyright

Skræppebladet har copyright til denne artikel.

Det er ikke tilladt at kopiere eller viderebringe elementer uden skriftlig aftale.

Den eksklusive copyright tilhører de originale bidragsydere fx skribent og fotograf.

Læs mere om copyright på Skræppebladet

Kontakt

Skræppebladet er forenings- og beboerblad i Brabrand Boligforening

Skræppebladet
Kollektivbyen
Gudrunsvej 78, 2.-3.sal
8220 Brabrand

Se seneste kolofon og kontakt redaktionen for nærmere information om denne artikel.

Datoer:

  • Det sidste åndedrag
    Duftskulpturer bringer minder til live
Se kalender
Web-sektioner

Aktiviteter

Afdelingerne

Foreningen

Debat

Mine bogmærker

henter data

Mine seneste artikler

henter data