Brabrand i fortid og nutid

En foredragsaften i Beboerhuset


Anmeldelse af Peter Kjellerup Hansen. Foto af Ulrik Ricco Hansen

7. November 2007 kl. 19 havde Søvangen besøg af tidligere afdelingsbeboer, Børge Nielsen som fortalte 37 fremmødte beboere om fortids begivenheder og dagligliv i Gammel Brabrand. Et foredrag der formede sig som et righoldigt og varieret causeri omhandlende små og store hændelser, suppleret med gamle fotos, der kaldte minderne frem hos flere af de fremmødte.

Den Jydske hovedstad
Børge Nielsen formåede med sin fortælleevne at få ro i det store lokale og fange de tilstedeværendes opmærksomhed om en tidsrejse fra Mid­delalderens landsbysamfund, og frem til det Brabrand, vi kender idag. I Middelalderen var Brabrand nævnt ved navn “Brabrun” i en af de af Kirken styrede jord-og markbøger fra 1340.
Dengang var Årslev “Den jydske hovedstad”, Skibby var Aros Å endestation, og landevejen gik til Ry. I 1700-årene kom den første sognekommission til,Den skulle tage sig af fattigvæsenet til 1803, hvor der kom en landsdækkende fattigmandslov.
I 1857 blev sognekommissionen erstattet af Sognerådet, ledet af en sognerådsformand, og det varede indtil kommunesammenlægningerne i 1971. Sognerådet styrede også skolevæsenet, som kom til ved skoleloven af 1814, og var også med ved dannelsen af de første kommunale skoler i Brabrand (1841).

urh-borge-foredrag-1.jpg

Da “den røde hane Gol”
3. december 1849 rammes Gammel Brabrand af katastrofen. En Peter Gylling arbejdede ved åbent ildsted, da vinden blæste ilden op, og med et var de få huse fra Tværvej til Søvej omspændt af flammer. Ved sidste hus vendte vinden og ilden angreb husene op til Truevej. Katastrofen ramte mærkbart. 7 gårde og 13 huse blev flammernes bytte. 27 familier blev husvilde. Fattighjælpen havde ikke tilstrækkelige midler. Så sognepræsten pastor Hein og kapellanen Secher indrykkede annoncer om økonomisk hjælp, og det indbragte 851 Rigsdaler. Af dem fik skadeforvolderen Peter Gylling 50 Rigsdaler.
Ulykken var dog ikke skidt, uden den gjorde godt for noget. Den medførte nemlig gårdudskiftninger, forstået således at de nye gårde nu blev flyttet udenfor byens periferi,så ilden ikke kunne ramme igen. Kapellan Secher købte en brandsprøjte til samme, og den eksisterer endnu.

“Løjtnantens have”
Det var i 1862, at jernbanen kom til Jylland. Første strækning gik fra Århus til Randers. Den blev indviet og prøvet af af Kong Frederik 7. og hans Louise “Grevinde Danner”. Dengang kørte kun 2 tog daglig, og man lod militære befalingsmænd forestå den daglige ledelse af stationerne. En af disse var særlig iderig. Han anlagde og styrede ved siden af sin post som stationsforstander flere forskellige traktementer. Et af dem blev kendt som “Løjtnantens Have”.
Hans ide var især og blandt mange, at folk skulle tage toget fra Århus til Brabrand, hvor de skulle omstige til en hjuldamper “Vega”, og sejle ud på Brabrand Sø. Her skulle de besøge et fiskehus, hvor de så blev trakteret. Det blev en stor succes. En anden var udflugt op i Hans Broges bakker. Med disse initiativer ændrede Brabrand status fra landsby til stationsby.

Industrien flytter ind
Med jernbanens ankomst begyndte Brabrand at ændre karakter, Små forretninger begyndte at dukke op. En af de første var fru Mortensens høkerforretning. Et bageri og et bryghus fulgte med – sidstnævnte gik dog hurtigt fallit. En nyopført kro fra 1852 blev et yndet udflugtsmål. Den var også byens faste samlingssted med aktiviteter til fastelavn og jul, samt danseskole og varede således ved, til den blev revet ned i 1967 i forbind­else med vejudvidelsen til Silkeborg.

I 1880´erne voksede forskellige industrivirksomheder frem. Karetmageri, dampvæveri og et savværksted, som efterhånden også forsvandt igen. Årsagen var, at de ikke kunne følge med tiden. Men adskillige af dem dukkede atter op, og med nye navne og nye varebetegnelser.

Årslev Mølle startede således som brødfabrik og mølle. Ejeren startede samtidig Voldbæk vandmølle, men måtte sælge den og med den betingelse, at han skulle bortgifte datteren til køberen oveni handelen. Hun var dog allerede forlovet, men faders vilje hendes lov. Hun måtte bryde forlovelsen og gifte sig med køberen “Ras-Kræmmer”. Senere blev den handlet mellem forskellige ejere, bl.a, en værnemager. I dag står en møllesten på stedet til minde om dens virke.

brandsprojte.jpg

Byggefest
Omkring 1920 voksede byen hurtigt. Engdalsskolen blev bygget, og alderdomshjem og idrætshal fulgte med. I idrætshallen var forholdene beskedne. I sig selv var det en lille hal med små rum, et enkelt lille baderum til fælles benyttelse for begge køn og uden varmt vand. Der blev bygget rensningsanlæg, bibliotek og sportspladser på initiativ og styret af en klan, familien Riber.

Men i 1940 gik udviklingen i stå, indtil en gruppe håndværkere satte sig for at opføre nogle lejligheder i to etager – en forløber for Brabrand Boligforening – og i 1948 fulgte direktøren for Brabrand Kedelvarmefabrik E.V. Jørgensen den idé op og startede Brabrand Boligforening med ham som den første formand.

Dette byggeri, som blev skabt i den daværende bolignødskrise, udviklede sig snart til at blive Danmarks største socialt almennyttige boligforening. Blandt aktiviteterne, var der især en, der huskes. I 1968 afholdt Gammel Brabrand en mindeværdig byfest med gæstedeltagelse af kendte som trompetisten Arne Lambert, en meget ung Ulla Pia og den folkepopulære Lily Broberg, rammet ind af “Pallis Tivoli”s forlystelser. Denne byfest gav bragende succes med et overskud på ca. 100.000 kr.

På tidsrejsens endestation “Det nye Brabrand” sluttede Børge Nielsen sit foredrag af med et lille kuriosum: To af de store grundejere Brad Thomsen og Kier ville sælge fra af deres jord til en særdeles favorabel pris pr. kvadratmeter. 10 år senere vender køberne tilbage, og spørger om de kan handle igen. “Javist”, siger Kier. “Men på de samme betingelser som for 10 år siden”.




Del eller print denne side:  


Skriv en kommentar til denne side (artikel) LÆS VILKÅR FOR DEBAT


 
 
© 1970-2020
Skræppebladet - E&P Huset - Karens Blixens Boulevard 39 - 8220 Brabrand
| Vilkår for debat | Privatlivspolitik | Kontakt