Med Kærlig hilsen

Historien om Sankt Valentin

Hvem var Valentin?


Valentins dag er oprindelig en engelsk tradition, som via USA, er blevet udbredt til Skandinavien i begyndelsen af 1950’erne. I Danmark er det først blevet almindelig inden for de sidste 20 år og efter amerikansk forbillede at fejre den dag 14. februar med røde roser og/eller små kærlighedshilsner til den, man holder mest af.

Men tanken med disse små kærlighedshilsner går oprindeligt langt tilbage i tiden, til kejsernes Rom, hvor man fejrede kærligheden ved store forårsfester Lupercalia. Fra samme tid er det, vi finder sagnene om en vis Valentin – ja han er omtalt som hele tre og muligvis seks forskellige personer – og som helgenkåret skulle han være mindst 2 biskopper. Hvem af dem er omdiskuteret.

En overlevering, som er fortalt i Nürnbergkrøniken fra 1493, oplyser om en kristen romersk præst Valentin, som under Kejser Claudius 2 (268-270 e.Kr.). gjorde sig grundig upopulær hos den militæriske kejser ved at vie de romerske legionærsoldater til deres udkårne, så de efter dagældende lov måtte fritages for militærtjeneste, mens de barbariske gotere terroriserede romerriget. Valentin blev smidt i fængsel, og ifølge overleveringen sultet ihjel 14. februar år 270.

I “Martyrologium Hieronymianum” omtales en apostel Valentin fra Rhaetia. Han blev Passaus første biskop engang i 4. århundrede, og det antages, at den basilika, som er opført på Via Flaminia uden for Rom er indviet til ham. Men hans nøjagtige data er ukendte.

Samtidig med biskop Valentin fra Passau er der få oplysninger om en Valentin i Britannien, dengang en romersk provins. Han var sendt i eksil af Kejser Valentinian 1. (364- 375 e.Kr.), og af loyalitet over for de udsendte tropper deltog han her i planlægning af flere opstande mod det romerske imperium. Den sagnomspundne loyalitet kan have skabt englændernes Sct. Valentin.

valentin-af-peter-k.jpg

Sin Valentine

Den engelske digter og kronikør Geoffrey Chaucer (ca. 1340-1400), skrev blandt meget andet. et fabeldigt “Fuglenes Parlament”, som omhandler nogle fugle, der netop 14. februar skulle vælge sig en mage for den kommende sæson, inspireret af de romerske Lupercalia-fester.

Hovedidéen var at koble unge par sammen ved lodtrækning, og det videreudviklede sig så til begrebsnavnet sin Valentine. I Senmiddelalderens engelske landsbyer fandt de unge piger (“Gadelam”) og unge mænd (“Gadebasser”) netop deres partner for det kommende år ved lodtrækning. Man blev hinandens Valentine, og fik lejlighed til at lære hinanden at kende, inden ægteskab blev besluttet – underforstået med forældrenes samtykke.

Den skik var også almindelig udbredt i samtidens Danmark, men ikke til afholdelse 14. februar, derimod under fejringen af Fastelavn eller 1. Maj, Valborgdag. Men skikken med at give den udkårne en gave, evt. ledsaget af et fint udformet kærestebrev på Valentinsdag var almindelig i England Middelalderen igennem.

I de engelske Pastonbreve fra 1470´erne, fremgår, at man valgte sin Valentine ved lodtrækning blandt en gruppe venner, og den, loddet faldt på som Valentine, skulle have en gave af de andre, og i Sir William Petres husholdningsregnskab fremgår det, at guldnips og klædestof blev givet til den Valentine, der var blevet valgt. En af tjenestepigerne var endda så heldig igennem et helt år oveni at få et kvartals ekstra løn og forplejning for at være Valentine.

Der er dog intet, som peger på, at ovennævnte flotteri var almindeligt overalt i England. Noget kunne tyde på, at det var et lokalt tidsfordriv forbeholdt overklassen.

Skt. Valentine-massakren

Hvor Skt. Valentine op gennem århundrederne forbindes med kærlighedstilkendegivelser er der en uhyggelig undtagelse “Sct. Valentine”- massakren i Boston, USA i 1929. Et blodigt opgør mellem to gangsterklaner, vist på film, skrevet artikler og bøger om, og næsten lige så legendarisk kendt som Skt. Valentin selv.

Baggrunden for dette blodige opgør var det landsdækkende spiritusforbud i tyvernes Amerika. To rivaliserende grupper inden for gangstervældet i Chicago “Moran” og “Purple Gang”, sidstnævnte styret af den skruppelløse Al Capone, var blevet uenige om salgsbetingelserne for en stor sending ulovlig spiritus fra Detroit. “Moran”- banden havde derfor med hjælp af bestikkelse stjålet sendingen fra “Purple Gang” før den endnu var losset fra borde, hvilket gjorde Al Capone rasende.

Han udtænkte en snedig plan, hvori en af hans bandemedlemmer skulle optræde i rollen som ivrig køber og som “spiritusagent” mødes med en fra “Moran”s bande. Intetanende om Capones planer udleverede denne adressen til, hvor de havde det stjålne spiritus opmagasineret, en garage på North Clark Street nr. 2122, og hvor “agenten” så efter aftale skulle mødes med medlemmer fra “Moran” til nærmere salgsaftale. Det møde blev aftalt til 14. februar, “Sct. Valentinesdag”. Men “agenten” mødte ikke op.

Det gjorde derimod en lille gruppe fra “Purple Gang”. De mødte de fremmødte fra “Moran” med en byge af maskinpistol- og geværkugler inde i garagen, og i løbet af 8 minutter var 6 døde og en døende. Hans sidste ord til politiet var: “Der er ingen, der har skudt mig” – med 14 skudhuller i kroppen. “Rummet var fuldt af døde mænd”, udtalte et øjenvidne senere.

Fejring af Skt. Valentine

Gangsternes fejring af Skt. Valentin i USA i 1929 står lykkeligvis i enestående kontrast til, hvordan han i dag fejres. Hans dag er en blomsterdag, en dag hvor man ærer ham, som beskytter for alle kærestepar, og hvor man sender blomster og særlige kærestebreve, evt. indeholdende små digte æret til hans minde.

Af den grund er Skt. Valentin-symbolet også et knaldrødt hjerte. Hvordan han skulle være blevet kærestepars beskytter er dog historisk uvist. Det kan have forbindelse med den Valentin, som viede de romerske legionærer, så de måtte fritages for krigstjeneste.

Men den moderne tids kommercielle udvikling med at købe og sende Valentin-kort og -brev, og ikke mindst blomster, som det er så udbredt i de engelsktalende lande, fører hen mod tanken bag Mors Dag og derfra tilbage til Valborgsdag for til sidst at ende ude i de fortidige romerske forårsfestligholdelser Lupercalia, der fandt sted i midten af februar.

Anvendt litteratur:
ASKHOLM, Ib: “Danmarks højtider og festdage”, Askholm 2006
ALLSOP, Kenneth: “Gangsterkrigen i Chicago”, Gyldendal 1963
BIRLEY, Anthony: “Life In Roman Britain”, Batsford, London 1972
EILERTSEN, Mette & Mogens: “Hvorfor det?”, Frydenlund 2005
SIM, Alison: “Pleasures & Pastimes in Tudor England”, Sutton Publishing 2002
ENCYCLOPÆDIA BRITANNICA, Bd. 11, pp. 800-801, New York 1911
ENCYCLOPÆDIA BRITANNICA, Bd 22, p. 853, London 1973

Læs også

▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2008-01 Februar

Rating

Synes du om artiklen?

Hjælp Skræppebladet med at blive bedre - giv en hurtig feedback.

  • Øv - ikke god
  • Nogenlunde
  • OK
  • Cool - god artikel
  • Kan anbefales
Klik på en smiley - du kan skifte mening bagefter.
Kommentar

Deltag i debatten og skriv kommentar som vises til alle

Skriv en kommentar

Denne side:

Kilde

Denne artikel er bragt i
Skræppebladet
2008-01 Februar
i sektionen Artikler

forsiden af magasinet 2008-01 Februar

©Copyright

Skræppebladet har copyright til denne artikel.

Det er ikke tilladt at kopiere eller viderebringe elementer uden skriftlig aftale.

Den eksklusive copyright tilhører de originale bidragsydere fx skribent og fotograf.

Læs mere om copyright på Skræppebladet

Kontakt

Skræppebladet er forenings- og beboerblad i Brabrand Boligforening

Skræppebladet
Kollektivbyen
Gudrunsvej 78, 2.-3.sal
8220 Brabrand

Se seneste kolofon og kontakt redaktionen for nærmere information om denne artikel.

Web-sektioner

Nyheder

Magasin

Aktiviteter

Afdelingerne

Foreningen

Debat

Mine bogmærker

henter data

Mine seneste artikler

henter data