Afd. 4+5: Meyer-projektet i Gellerupparken og i Toveshøj

Afdeling 4: Gellerupparken og afdeling 5: Toveshøj

Succeen med smileyer i pæne opgange gentages

af Ulla Bording Jørgensen, Meyerne

Der er i Gellerup ansat 20 meyere til at tale med beboere om at få et renere område.
Meyerne har alle nedsat arbejdstid pga. alvorlige ryglidelser eller andre sygdomme, som har forhindret dem i at tage et fuldtidsarbejde.

Smileyer i opgangene
I marts måned har meyerne haft travlt med en kampagne for rene opgange. Meyerne har uge for uge hængt smileyer op i alle opgange, som viser, hvor ren og pæn opgangen har været i løbet af ugen.
I weekenderne har meyerne ringet på hos beboerne i beskidte opgange for at tale om, hvad der kan gøres for at få en renere opgang.
Blandt andet har meyerne vejledt beboere i, hvordan man melder sig til ordningen ”Reklamer – Nej tak.”
Hver uge er der blevet hængt nye plakater op i opgangene, som med et glimt i øjet viser, hvordan Otto lærer Klovnen at passe på sin opgang.

2008-kampagne hjalp
I 2008 var meyerne også med i en smileykampagne for Gellerupparken og Toveshøj. Dengang blev over 1/3 af opgangene pænere, så det nytter at blive ved at tale med naboerne om at holde rent.
Med den nye kampagne håber vi især at have sat fokus på graffitiproblemet og på reklamerne, som blev et problem med de nye postkasser i opgangene.

Hvis du vil se de 5 sjove film om Klovnen og Otto i opgangene, så gå ind på www.otto8220.dk.

Meyer-projektet for et renere Gellerup vil hver måned skrive om indsatsen.




Del eller print denne side:  


En kommentar til
“Afd. 4+5: Meyer-projektet i Gellerupparken og i Toveshøj”


Skriv en kommentar til denne side (artikel) LÆS VILKÅR FOR DEBAT




 
 
© 1970-2019
Skræppebladet - E&P Huset - Karens Blixens Boulevard 39 - 8220 Brabrand
| Vilkår for debat | Privatlivspolitik | Kontakt