Foreningernes Hus i Gellerup

Plads til aktiviteter og foreninger for alle i Nordgårdskolen

I en del af den tidligere Nordgårdskolen skal der i fremtiden være et foreningshus. Foreningernes Hus har 1081 kvadratmeter til sin rådighed, og huset skal være åbent fra morgen til aften alle ugens 7 dage. Foreningernes Hus er en del af den forandringsproces, der i øjeblikket er sat i gang i Gellerup.

Hvad skal der ske i Foreningernes hus

Der skal først og fremmest foregå tre ting i Foreningernes Hus. For det første har vi med lokalerne i den tidligere Nordgårdsskole fået mulighed for at tilbyde foreningerne nogle meget bedre rammer for deres foreningsaktiviteter. Der er cirka 50 – 70 foreninger i området, og indtil nu har mange foreninger holdt til i små kælderrum og andre lokaler, der ikke er egnet til formålet.

For det andet vil der være undervisningstilbud i Foreningernes Hus. Eksempelvis har foreninger mulighed for at arrangere undervisning i Foreningernes Hus.

For det tredje kan huset bruges til forskellige former for kulturelle arrangementer. Vi har en stor sal med plads til 150 mennesker, hvor det vil være muligt at arrangere koncerter, cirkus, teater, foredrag, konferencer m.m.

Vision

Foreningernes Hus er et multikulturelt hus. Foreningernes Hus er et hus for alle. Det betyder, at Foreningernes Hus er et sted, hvor alle skal føle sig velkomne uafhængigt af køn, kultur, etnicitet, religion m.m.

Vi stiller det krav til brugerne af huset, at man viser respekt for de øvrige brugere af huset, og vi håber på, at der vil opstå relationer og venskaber på tværs af de grupper, der kommer til at benytte huset.

Vi håber, at vi med Foreningernes Hus kan være med til at give Gellerup et kulturelt løft, og at vi vil gøre en forskel for beboerne i de kommende år.

Empowerment

Vi arbejder ud fra en metode, der kaldes empowerment. Det betyder sagt lidt forenklet, at huset skal drives og fungere på brugernes betingelser. Derfor er navnet Foreningernes Hus, noget man skal man tage helt bogstaveligt. Det hedder Foreningernes Hus, fordi det er foreningernes eget hus. Derfor arbejder vi i øjeblikket med at kontakte foreningerne for at finde ud af, hvad foreningerne ønsker sig af huset.

Vi finder ud af, hvad foreningerne ønsker sig ved at tage personlig kontakt til foreningerne og ved at afholde konferencer, hvor foreningerne har mulighed for at præsenterer deres ønsker og tanker. Der er blevet afholdt en konference den 30. januar 2010, og der skal afholdes endnu én i løbet af juni.

Hvad sker der lige nu?

Vi er som sagt i gang med en proces, hvor vi er ved at undersøge, hvad foreningerne ønsker sig. Mens vi gør det, kan vi naturligvis ikke have huset til at stå tomt og ubrugt, indtil vi åbner officielt til efteråret.

Derfor er vi så at sige tyvstartet, og allerede nu er der flere foreninger, der bruger huset.

Vi har også allerede nu afholdt flere store arrangementer. Her kan eksempelvis nævnes at Somali Community har afholdt en konference sammen med Udenrigsministeriet med 150 deltagere den 27. marts.

Aktiv Kvindeforening afholdt et stort loppemarked i Påsken.

Endelig kan nævnes et arrangement den 25. April. Det er et arrangement, som Foreningen Nydansker står for med deltagelse af borgmester Nicolai Wammen, hvor der er fokus er på temaet venskabsfamilier.

Hvornår åbner huset

Foreningernes Hus åbner officielt til efteråret. Inden den tid skal vi blandt andet gerne have løst disse opgaver:

Vi skal have malet huset og sat det i stand. Vi skal have indrettet en cafe og værksteder, der kan bruges til hobbyaktiviteter. Vi skal have lavet ordensregler og regler for, hvordan vi kan fordele rummene til foreningerne på en retfærdig og gennemskuelig måde.

Økonomi

Projektet er et samarbejde mellem Gellerup Samvirket, Århus Kommune og Brabrand Boligforening. De har søgt pengene til projektet i Landsbyggefonden. Der er bevilget penge til drift af Foreningernes Hus i fem år.

Du kan træffe os ved at ringe på 21 62 17 46 eller ved at sende en e-mail til adressen peth[AT]bbbo[DOT]dk.

Læs også

▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2010-04 Maj

Rating

Synes du om artiklen?

Hjælp Skræppebladet med at blive bedre - giv en hurtig feedback.

  • Øv - ikke god
  • Nogenlunde
  • OK
  • Cool - god artikel
  • Kan anbefales
Klik på en smiley - du kan skifte mening bagefter.

Denne side:

Kilde

Denne artikel er bragt i
Skræppebladet
2010-04 Maj side 15
i sektionen Artikler

forsiden af magasinet 2010-04 Maj

©Copyright

Skræppebladet har copyright til denne artikel.

Det er ikke tilladt at kopiere eller viderebringe elementer uden skriftlig aftale.

Den eksklusive copyright tilhører de originale bidragsydere fx skribent og fotograf.

Læs mere om copyright på Skræppebladet

Kontakt

Skræppebladet er forenings- og beboerblad i Brabrand Boligforening

Skræppebladet
Kollektivbyen
Gudrunsvej 78, 2.-3.sal
8220 Brabrand

Se seneste kolofon og kontakt redaktionen for nærmere information om denne artikel.

Web-sektioner

Nyheder

Magasin

Aktiviteter

Afdelingerne

Foreningen

Debat

Mine bogmærker

henter data

Mine seneste artikler

henter data