Klummen

4. maj 1945

En lille piges oplevelser i København

af Inger Bloch

Danmark besat
Den 9. april i år var det 70-årsdagen for Tysklands besættelse af Danmark. I den anledning blev der i TV og aviser sagt og skrevet en del derom, og det blev også nævnt, at mange børn og unge i dag ikke ved særlig meget om begivenhederne dengang.

Jeg selv var så lille i 1940, at jeg ikke har erindring om den dag, de tyske maskiner fløj ind over landet; men jeg kan huske stemninger og oplevelser fra de sidste år af besættelsestiden. Vi var flyttet fra Nørrebro ud på Amager – og boede på en stille grusvej med kastanietræer i begge sider. En dag, hvor min 2 år ældre broder og jeg løb og legede, hørte vi pludselig en uhyggelig rumlende lyd; ned gennem alléen kom nogle kampvogne kørende – og der sad soldater, som pegede med geværerne. Vi kunne ikke nå hen til vores låge, så vi gemte os bag hver sit træ, hvor vi stod og rystede af skræk, indtil kampvognene var passeret.

Vi børn hørte de voksne fortælle mange uhyggelige ting, og jeg kan huske, at jeg var meget bange, hvis der lød tunge trin på trappen; så var jeg overbevist om, at nu kom de tyske soldater og hentede alle børnene!

Alle – både børn og voksne – var påvirkede af de modbydelige hyletoner op og ned fra sirenerne, når der blev varslet luftalarm. Den lyd glemmer man aldrig.
Vinduerne skulle mørklægges om aftenen, så man skulle trække sorte rullegardiner ned, når det blev mørkt – ikke en eneste lysstribe måtte slippe ud.

Min far var husvagt; han var på samariterkursus, og han havde en gasmaske, som vi børn absolut ikke måtte røre! Hver aften gik han en bestemt runde og kontrollerede, at der var ordentligt mørkelagt, og han viste folk i beskyttelsesrum, hvis der blev luftalarm.

Under besættelsestiden blev der født mange børn i Danmark; min storebror og jeg fik tre mindre søskende i de år!

Danmark frit
Vores radio var indstillet, så vi kunne høre nyheder fra BBC’s danske redaktion i London; den 4. maj 1945 om aftenen kom så den fantastiske nyhed om, at de tyske tropper i Holland, Nordvesttyskland og Danmark havde overgivet sig. Krigen var forbi!

Vi blev alle meget glade, og de voksne var helt fjollede! De løb ned på gader og veje og omfavnede hinanden – også nogle, de ikke kendte – og de sang og dansede. Min mor fandt nogle lys frem, som hun tændte og stillede i vinduerne – og det var der jo masser, der gjorde, og det så fint ud!

Selvom jeg ikke var fyldt 7 år ved befrielsen, husker jeg stadig den glade og lettede stemning, der var. I mit voksenliv sætter jeg hvert år tændte lys i vindueskarmen den 4. maj og mindes hin glade majaften.

Lige over for vores hjem var der en kirke; d. 5. maj 1945 blev der ringet med kirkeklokkerne i en hel time, og vi syntes bare, at det var en herlig lyd.

Efter krigen
Det, jeg husker bedst fra tiden efter krigen, var, at der kom flere og flere gode varer i butikkerne. Jeg havde jo ellers altid hørt, at hvis man skulle have fat i noget, der var i god kvalitet, skulle det være ”fra før krigen” – det var simpelthen den bedste anbefaling.

Det var også rart, da min far kunne få rigtig tobak til sin pibe; han havde eksperimenteret med blade fra hækken og andre mærkelige ting – og det lugtede altså gyseligt, når han forsøgte at ryge sin hjemmelavede tobak.

En skuffelse
Da der kom et skib med bananer til byen, fik min mor fat i en; den kostede 2 kr. – og det var mange penge dengang. Bananen blev højtideligt delt i 6 lige store stykker (min babysøster fik ikke noget, hun var for lille) – men vi andre var meget spændte og glædede os til at smage!

Sikke en skuffelse! Jeg syntes overhovedet ikke, at banan smagte af noget som helst – jeg kunne meget bedre lide de knaldgule, søde skumbananer, som vi kunne købe i slikbutikken!




Del eller print denne side:  



 
 
© 1970-2019
Skræppebladet - E&P Huset - Karens Blixens Boulevard 39 - 8220 Brabrand
| Vilkår for debat | Privatlivspolitik | Kontakt